"Elevplaner er et godt krav til mig selv om at gennemtænke den enkelte elev, både fagligt, socialt, og hvordan de har det personligt", fortæller Sofie Dich Hermann fra Herstedlund Skole. Hun synes, at elevplaner er et godt redskab - både for hende som lærer, men også for elever og forældre.

"Elevplanen skal være en beskrivelse af hele barnet. Vi skal huske på, at elevplanen er elevens plan. Der tror jeg, at vi har et stort fælles udviklingspotentiale, fordi det for manges vedkommende er lærerens plan for eleven - også for mig selv", siger Sofie Dich Hermann og tilføjer: " Elevplanen skal fokusere mere på hvordan børn lærer, frem for hvad de har lært".

Lærerteamet taler om det praktiske - ikke om elevernes læring

Skriv hvordan børnene lærer Sofie Dich Hermann underviser i matematik i indskolingen, og hun synes, at elevplanen mangler, at lærerne beskriver, hvordan barnet lærer noget. Der skal selvfølgelig også indgå en opsamling på resultater i planen, men der kan være mange årsager til, hvorfor et resultat ser ud, som det gør.

"Vi skal have fokus på elevernes læringskompetencer i elevplanen ved for eksempel at skrive, at eleven lærer bedre ved at se film end at læse, eller arbejder rigtig godt, hvis han står op eller ligger ned, når der skal laves matematikstykker", siger Sofie Dich Hermann, og fortæller om en af sine elever, der hadede minusstykker. Eleven fandt ud af at lave minusstykker på sin egen måde ved hjælp af tabeller.

"Der er det min opgave som lærer at skrive i elevplanen 'nu det er slut med at hade minusstykker, for det kan du godt finde ud af nu'. Det er en eksemplificering af, at eleven har rykket sig. Feedback skal være på udvikling, det skal ikke være på en status", siger Sofie Dich Hermann og påpeger, at elevplanen ikke kun skal handle om faglighed, men også om læringskompetencer.

Hvem er elevplanerne til?

Udfordringsretten betyder færre planer Albertslund Kommune har benyttet sig af udfordringsretten og fået dispensation fra reglerne om elevplaner. Sofie Dich Hermann har derfor ikke udarbejdet elevplaner i musik og natur/teknik hvert år. Det har kun været godt, for hun synes ikke, at det giver mening at skrive elevplaner hvert år i fag, hvor hun har eleverne i få timer om ugen. Men det betyder ikke, at hun ikke har fokus på børnenes læring, det sker blot gennem løbende feedback.

Sofie Dich Hermann arbejder med handleplaner hele tiden, men selve elevplanen bliver kun skrevet en gang om året. Hun bruger meget klasseloggen på intranettet til at notere ændringer og udvikling hos eleverne tre-fire gange om året, og de noter bruger hun, når hun skal skrive elevplanen.

"På den måde kan man godt sige, at jeg arbejder løbende med elevplanen".

Nu skal resultatstyringen være lov

Elevplaner skal passe til lokalt behov Sofie Dich Hermann synes også, at det giver god mening, at elevplanerne er lokalt forankrede, så de bliver tilpasset de enkelte skolers behov. Hun har sammen med kolleger i en afdeling været med til at udvikle en skabelon til en elevplan, hvor den medfølgende vejledning sikrer, at lærerne kommer hele vejen rundt om eleven - men det er op til lærerne at vælge hvilke elementer, der er relevante for eleven. Vejledningen minder om elementerne i elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, som lærerne skal tage højde for og beskrive.

"Jeg skriver ikke i elevplanen, at det næste år skal vi nå det og det i matematik, det står i årsplanen. Det, som jeg gør meget ud af at beskrive, er barnets kompetencer. Det handler om interesse for faget, glæde ved faget eller områder af faget, hvor eleverne har været fordybet. Børnene skal lære, hvordan de lærer noget."

Samarbejdet med kollegaerne, er også essentielt, når Sofie Dich Hermann skal udarbejde elevplaner - netop for at komme hele vejen rundt om barnet.

"Jeg gør meget ud af at tale med mine kollegaer om eleverne, når vi skal skrive elevplaner. Vi taler om, hvordan de har det, men også hvordan de lærer. Nogle elever kan nogle ting i dansk, som de lægger fra sig, når de går til natur/teknik, og det er jo både dumt og skørt, fordi der er mange kompetencer fra dansk, der kan bruges direkte i natur/teknik", fortæller hun.

Rapport: Formålet med elevplaner er uklart

Fælles Mål står i årsplanen I Undervisningsministeriets netop offentliggjorte rapport om elevplaner, kan Sofie Dich Hermann sagtens genkende flere af rapportens konklusioner, men hun kan ikke se, at formålet med elevplaner er uklart. Her er rapportens konklusion, at lærerne synes, at det er vanskeligt, at elevplanen både skal være lærerens arbejdsredskab og en informationskilde til forældre og elever.

"Jeg ser ikke et clash mellem formålene, som den bliver brugt i dag, men jeg kan godt se et udviklingspotentiale. Eleverne får en status på sig selv", siger hun og uddyber, at planen også kan være en del af elevudviklingssamtalen, danne baggrund for dialogen ved skole-hjem-samtalen og benyttes til at fastholde mål for eleven. Både elevens egne mål, lærerens mål og de mål læreren fastsætter i samarbejde med forældrene.

Til gengæld er hun enig i, at det er udfordrende at blive konkret om de faglige mål. De Fælles Mål er enormt omfattende og samtidig skal der heller ikke være for mange mål i elevplanen, for så bliver den uoverskuelig for elever og forældre, er Sofie Dich Hermanns erfaring.

"Elevplanen handler for mig ikke om at gennemgå alle Fælles Mål minutiøst, det gennemgår vi i det daglige, og de står også i årsplanen", siger Sofie Dich Hermann. For hende at se, kan elevplanen blive et rigtig godt feedbackværktøj på elevernes udvikling. Men det kræver, at lærerne husker, at elevplanen er elevens plan, og at de har fokus på at beskrive udviklingen i elevernes evne til at lære og til at indgå konstruktivt i klassens læringsfællesskab.