Klokken er lidt over tre om eftermiddagen en mørk onsdag på Herstedvester Skole. De fleste gange ligger øde hen, men i det nedlagte skolekøkken er der stadig lys. Her står eleverne fra 7.v og siger ting som "boy small" og "girl 156", mens vaskemaskinen snurrer i rummet ved siden af. Rundt omkring i køkkenet ligger der børnetøj i alle størrelser. Og der er rigtig meget af det. 

I slutningen af oktober begyndte eleverne nemlig sammen med deres klasselærer Jeanette Krambs at samle alt skolens tøj fra glemmekassen for at vaske det og sende det videre til flygtningelejre tæt på grænsen til Syrien. 

I spidsen for fem flygtningeskoler

Ideen til projektet kom, da Jeanette Krambs sammen med Kristian fra klassen gik forbi skolens glemmekasse på gangen. Den var propfyldt med en masse godt tøj, hvilket de begge synes var en skam.

"Derfor spurgte vi skolebestyrelsen, om vi måtte donere glemmekassen til et godt formål, hvis vi gav forældre og elever en chance for at hente tøjet inden", fortæller Jeanette Krambs.

Inden de gik i gang, nåede skolens pedel at prikke hende på skulderen og spørge, om klassen også kunne være interesseret i det glemte tøj, der lå nede i kælderen.

"Det viste sig, at der lå tyve sække fyldt med gammelt tøj dernede. Det havde vi ikke lige regnet med", griner hun. 

I dag er mange fra 7.v i gang med at pakke det rene tøj. Eleverne har nemlig lånt klasselærer Jeanette Krambs nøgle flere gange i løbet af de sidste 14 dage for at sætte en vask over i skoletiden. 

Drengene glemmer mest

7.v har fået lov til at bruge skolens nedlagte skolekøkken som base for deres projekt. Derfor er alle køkkenborde nu fyldt med bunkevis af tøj, som eleverne og Jeanette Krambs har fuldkommen styr på:

Bagerst ligger det beskidte tøj, der endnu ikke er sorteret. Forrest ligger det rene og ved køkkenbordene ved siden af er der lavet en station, hvor eleverne kan folde tøjet, putte det i poser og sætte mærkater på, så man kan læse størrelsen.

På gulvet står syv blå Ikea-poser, hvor det foldede tøj bliver lagt efter kategorier. Der er blandt andet en pose til overtøj, pigetøj og de underbukser, der ofte bliver fundet i gamle, fugtige idrætstasker. 

Eleverne sorterer tøjet efter, om det er til drenge eller piger, størrelse og type af tøj. 

"Der er helt klart mest tøj til små drenge. De glemmer deres ting alle steder", siger Sarah fra 7.v, mens hun folder et par bukser. Egentlig har hun fri, men sammen med de fleste af hendes klassekammerater har hun valgt at bruge en time af sin eftermiddag i det gamle køkken.

"Det er dejligt at vide, at man gør en forskel", siger hun.

At gøre en forskel motiverer eleverne

Netop den følelse har Jeanette Krambs prøvet at give eleverne med projektet - og i danskundervisningen.

"For mig er det fedt at have et handlingsperspektiv i undervisning, hvor eleverne kan komme til at føle, at de kan ændre noget. Der bliver snakket rigtig meget om, hvordan vi kan styrke elevernes faglighed. Det er også helt fint, men jeg synes, at vi nogle gange mangler at snakke om, hvordan vi kan styrke deres motivation", siger hun.

Lærer lader elever forandre verden

Derfor tog hun også et kig i årsplanen, da projektet begyndte at komme på benene, og gjorde i stedet plads til et forløb om krig og flygtninge. Blandt andet fandt hun Kim Fupz Aakesons bog "I Love You Danmark" frem, som hele klassen har læst.

Hun sørgede også for at få kontakt til den unge syriske flygtning Osama, da eleverne spurgte, om de kunne få en på besøg, der havde prøvet at flygte fra krig. Hans historie gik rent ind, og er stadig et af de store samtaleemner i klassen.

Forsker: Lærernes motivation afspejler sig i elevernes karakterer

"Eleverne er kommet til mig og har sagt: 'Det her er jo slet ikke ligesom det, vi plejer at lave i dansk, det er meget sjovere'. Og selv de elever, som ikke plejer at være glade for at læse, har givet bøgerne ret gode anmeldelser", fortæller hun. 

Eleverne gemmer også sko, hvor der kun er en enkelt tilbage. 

"Det kræver selvfølgelig lidt ekstra kræfter at lave de her forløb, fordi man ikke kan planlægge ligeså meget på forhånd. Men jeg tror på, vi lærer mere, hvis vi er engageret".

Succesen med at inddrage og aktivere eleverne har hun ført videre i det næste danskforløb. Her har eleverne selv valgt, at de gerne vil have om 70'erne, og er i gang med at interviewe deres forældre om, hvad de kan huske fra årtiet.

En gummistøvle 

Mens en stor gruppe elever koncentrerer sig om det rene tøj, har et par drenge kastet sig over de beskidte bunker. En af dem er Kristian, der sammen med Jeanette Krambs fik ideen og præsenterede projektet for resten af klassen. Et par gange spørger han Jeanette Krambs, om han skal smide en enkelt vante eller en halsedisse ud. Men hvis der kun er én sko, ved han, at den skal gemmes.

"Det er lidt aggressivt, men vi gemmer også de sko, hvor der kun er en tilbage. Nogle af børnene i flygtningelejrene kan mangle et ben, fordi de har trådt på en mine", siger han.

Da Kristian præsenterede projektet, var hele klassen hurtigt med på ideen, fortæller han. 

Kristian er blandt andet glad for at bruge tid sammen med klassen i det nedlagte skolekøkken. Og så kan han godt lide at hjælpe dem, der ikke har lige så meget som ham selv. 

"Det har overrasket mig lidt, hvor mange flygtninge, der er. Og hvor voldsomt det kan være", siger han.

Og en opfordring

For at give eleverne lov til at donere tøjet, havde skolebestyrelsen én betingelse: Eleverne skulle skrive en artikel om deres projekt. Det har blandt andet Sarah og Karen gjort. I artiklen skriver pigerne, at "Elevernes budskab til andre er, at vi som mennesker skal være mere taknemmelige for hvilke ressourcer vi har" - og så har de en opfordring til andre skoler: "Tjek jeres skoles kælder for glemmetøj, og lav selv et projekt".

"Man skal have en positiv indstilling og finde et stort lokale, for der er virkelig meget tøj. Og man skal huske på, at man altid kan vaske sine hænder bagefter", siger Sarah.