Vi skaber konflikter. For Familieklassen er et øverum. Man kan ikke ændre noget på 12 uger, men man kan bringe så mange små forstyrrelser ind i familien, at det betyder noget«, siger Anne Mahler, der er lærer, AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel) i kompetencecentret og i Familieklassen på Kolind Centralskole på Djursland.

Lasse skal lære at være skoleparat

Hun arbejder sammen med børnehaveklasseleder Jette Brix med skolens familieklasse, der blev oprettet i 2011. Her går en gruppe børn, der har svært ved at finde ud af at gå i skole, sammen med en af deres forældre. Der er familieklasse en dag om ugen fra klokken 8.15 til 11.30. Derefter går eleven tilbage i stamklassen, mens forældre og lærere indimellem taler videre.

Faktisk har Anne Mahler kun brugt få timer på AKT-arbejdet, efter at Familieklassen er begyndt. Skolen har iværksat et AKT-forløb i en 4. klasse, men derudover er forbruget af AKT-timer faldet meget. Også antallet af henvisninger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er faldet efter oprettelsen af Familieklassen, fortæller pædagogisk konsulent i PPR Tommy Hansen. Man tager fat på problemerne på en anden måde nu.

Gruppen bag Familieklassen består af skoleleder, skolesocialrådgiver og PPR-konsulent. De fortæller, at de møder nogle mere motiverede familier, at forældrene har et ejerskab til arbejdet i Familieklassen, og at det gør en forskel for børnene. Det handler om tidligt forebyggende arbejde - og en mere ligeværdig dialog.

Det er den systemiske tankegang og anerkendende pædagogik, der ligger bag Familieklassen. Skolen har arbejdet efter LP-modellen i fire år.

Fremprovokerer reaktioner

En af de øvelser, Familieklassens lærere udsætter elever og forældre for, er at gøre klassen klar til at arbejde sammen.

»Vi havde en dreng, der tændte af, hvis der skete afbrydelser og ændringer. Så da alle havde fået dagens program og skulle ned i gymnastiksalen, så kom jeg ind og fortalte, at salen var optaget. Meningen var at fremprovokere drengens reaktioner på afbrydelsen, men han smilede og sagde: 'Det er okay, Jette'«, fortæller Jette Brix og griner. Helt spildt var provokationen dog ikke.

»Han kunne bagefter sætte ord på sine følelser. Det var flot, og hans mor smilte glad«.

Skoleleder Birgit Smedegaard forklarer, at eleverne mærker på deres egen krop, at de kan reagere anderledes.

»I begyndelsen er forældrene meget fokuserede på, at der ikke kommer konflikter med deres børn i Familieklassen. Vi fortæller dem, at vi faktisk gerne vil have konflikterne frem for netop at øve at tackle tingene anderledes«.

»Vi siger tingene, som de er, vi bliver ikke personlige, og vi bliver på egen banehalvdel. Vi fortæller, hvad en bestemt opførsel gør ved os«, siger Jette Brix.

De to lærere har været i små praktikforløb i andre familieklasser og har læst bogen »Familieklasser i skolen«.

Konkrete mål

Familieklassen kan ikke rumme alle slags børn. På Kolind Centralskole har de haft en elev med ADHD, der profiterede af at gå der, og en anden, der ikke havde gavn af Familieklassen. Han måtte have et andet tilbud.

Det vigtige i Familieklassen er den faste struktur, opstilling af konkrete mål og samarbejdet mellem skole og hjem. Nogle af skolens klasser har taget målene til sig, så hvert barn har sine mål skrevet op. De bliver så løbende evalueret og ændret. Eleverne får karakter i hver lektion. Fra 1-4, hvor 4 er bedst. Eleverne får at vide, hvad de er gode til, og det giver mere selvværd.

I de 12 ugers forløb er der midtvejs­evaluering med stamklasselæreren, og når Familieklassen slutter, er der et udslusningsmøde.

»Forældrene kommer ofte til at se helt anderledes på klasselæreren undervejs i arbejdet, de har god tid til at tale sammen og får tit forståelse for hinandens reaktioner«, siger Anne Mahler.

Arbejdet betyder, at skole og hjem får en større overensstemmelse, og at barnet ikke så let kan spille de to parter ud mod hinanden. Klassen fungerer også som forventningsafstemning mellem skole og hjem, og forældrene kan hjælpe børnene med at forstå, hvorfor de går i skole.

Pædagogisk konsulent Tommy Hansen fortæller, at nogle har haft kritik af familieklasser, fordi der er tale om adfærdsregulering, og fordi eleverne får en belønning.

»Men de får jo bare et 4-tal«, understreger han.

Det handler ikke om faglige problemer, men er for børn, der ikke har fanget ideen med at gå i skole.

Skoleleder Birgit Smedegaard fortæller, at skolen netop nu har en gruppe drenge i indskolingen, der har svært ved at høre efter, hvad læreren beder dem om.

»Grundlæggende vil børnene gerne gøre det, der er rigtigt. Men nogle har svært ved at fange, hvad der bliver forventet af dem, og derfor laver de ballade«, siger Birgit Smedegaard.

Forældre udveksler erfaringer

»Vi har et tæt samarbejde med stamklasselærerne. Vi har en loyalitet over for både forældre og kolleger. Vi aftaler med forældrene, om vi for eksempel må sige noget videre til lærerne«, siger Anne Mahler og Jette Brix.

I Familieklassen er dagen delt op i en skoledel og en aktivitetsdel, hvor man laver samarbejdsøvelser, leger eller spiller bold.

»Flerfamiliekonceptet betyder rigtig meget. At der er fem-syv forældre, der kan tale sammen og udveksle erfaringer. Vi har for eksempel haft en elev, der gerne ville på julemærkehjem, og så var der en far, der fortalte, at det havde været de bedste tre måneder i hans liv. Vi har haft en familie, hvor alle - inklusive barnet - altid kom for sent, og det var der så en anden forælder, der påtalte og fortalte, hvad det gjorde ved ham«, fortæller Anne Mahler.

Alle kan komme med input og gode ideer i Familieklassen. Børnene lærer at sætte ord på deres følelser.

Arbejdet smitter af på stamklasserne, fordi eleverne har deres mål med tilbage i klassen, hvor alle lærere skal give karakter for hver time. Det betyder, at der også i stamklassen bliver andre måder at se hinanden på.

Lærerne fremhæver også elevernes evalueringer, hvor der står, at det er godt at have mor og far med i skole, og at de kan lide, at der er mere ro i Familieklassen.