Ellen Trane Nørby stod torsdag klar i Undervisningsministeriet til at uddele prisen for årets undervisningsmiljø til skolefolk, der har været særligt gode til at skabe eller opretholde godt et undervisningsmiljø.

Prisen går hvert år til to undervisningstilbud, og selvom prisen ikke er forbeholdt undervisning i folkeskolen, løb folkeskolen i år med begge priser. 5.x på Øster Farimagsgades skole i København og AKT-teamet på Rosengårdskolen i Odense fik begge overrakt ministerens pris. Og med den en check på 50.000 kr.

Karma-model gør mål mere synlige

Prisen kan gå til en klasse, årgang, lærergruppe eller en skole. I år var 5.x på Øster Farimagsgades skole blandt årets to vindere. Klassens elever havde selv formuleret og indsendt den ansøgning, som i sidste ende blev udvalgt af Ellen Trane Nørby.

Mou Skole vinder Undervisningsmiljø-prisen 

Klasse- og dansklærer Josefine Jack Eiby har i flere år arbejdet på at skabe, det hun kalder et elevcentreret klasserum, hvor eleverne tager stor del i at skabe et godt undervisningsmiljø. Og i år havde hun udbygget indsatsen med ny model, hun selv har skabt, som hun kalder karma-modellen, der er opbygget af ordene kollaboration, ansvar, refleksion, mål og aktivitet.

"I USA er de rigtigt glade for at sætte en række ord sammen og gøre det til ét ord, der forklarer en model. Og det giver god mening for mig. For jeg fokuserer meget på at synliggøre mine mål. Jeg kiggede meget på, hvad det er for nogle kompetencer, der er vigtige i det 21. århundrede, og så søgte jeg selvfølgelig efter ord, der tilsammen kunne skabe et ord. Det er måske lidt søgt, men det virker", fortæller hun.

Lærer: Pral nu med jeres evner, lærere

5.x har siden starten af skoleåret arbejdet med Josefines selvudviklede model, og her har de særligt haft fokus på de ord, der gemmer sig bag modellens første to bogstaver - kollaboration og ansvar. Og i en seks ugers periode blev alle klassens matematik- og dansktimer sat af til udelukkende at arbejde med modellen.

"Her øvede vi os på, hvordan vi kunne blive bedre kammerater, bedre til at tage ansvar for os selv, hinanden og klasselokalet. Men det betød også, at vi måtte ligge målene fra Fælles Mål til side i den periode. Men jeg tror på, at det er givet godt ud".

Konflikterne er blevet mindre og kortere

Eleverne har blandt andet arbejdet på at sætte sociale mål for klassen og lave tegn for, hvordan man sikrer, at alle kan arbejde sammen. Det har blandt andet ført til, at eleverne nu siger "yes", uanset hvilken makker de får, og at de foretrækker at trække lod om, hvem de skal arbejde sammen med. Samtidig diskuterer eleverne også løbende, hvordan deres klasseværelse kan indrettes for at skabe bedre rammer for undervisningen. Indsatsen har ført til færre og kortere konflikter i klassen, fortæller Josefine Jack Eiby

"Refleksionsniveauet blandt eleverne er steget. Vi har refleksion hver dag, og de er blevet lidt mere selvstændige. Men det her er ikke noget glansbillede, så vi har også dage, hvor vi ikke har et godt undervisningsmiljø. Men jeg kan mærke, at når det går dårligt, er der kortere til, at de bliver glade igen. Men det fungerer kun, hvis vi dyrker det hver dag", siger hun.

Ny vejledning til trivselsmålinger

Og det er ikke kun eleverne, der har haft til opgave at sætte personlige mål for, hvordan klassemiljøet bliver bedre. Klasselærer Josefine har selv sat sig for, at hun vil forsøge i langt højere grad at have en ja-hat på over for eleverne.

"Det handler om, at jeg før i tiden, ville have sagt nej til en elev, der spurgte, om han måtte læse en bog i matematiktimen. Men det er jo egentlig fjollet. For jeg skal da bare være glad for, at han gerne vil læse en bog. Så jeg skal også arbejde med mig selv".

AKT-team udvikler sprog til at løse konflikter

På Rosengårdskolen i Odense vandt skolens tre adfærd-, kontakt og trivsels-lærere. Hvor AKT-teamet tidligere hovedsageligt fungerede som brandslukkere, har de nu udviklet et forbyggende AKT-forløb, hvor de kommer ud til alle elever i 0.-6. klasse. Hvert forløb er nøje tilpasset hvert klassetrin, fortæller AKT-lærer Kirsten Grum Jakobsen.

"Vi prøver at lave noget, som giver lærere og elever et sprog sammen til at tale om konflikter i klassen. Så vi tilbyder dem et redskab, som de kan bruge i hverdagen. Vi har i år færdigudviklet et forløb for 1.- klasserne, så vi nu dækker hele børneskolen, fortæller hun.

Hver klasse får besøg af en af de tre akt'ere hvert år til og med 6. klasse. Og netop nu er de i gang med at afprøve et forløb for skolens 7.-klasser. Ambitionen er, at skolen på sigt har et forløb til alle skolens elever. Derfor kommer præmiesummen også som en kærkommen hjælp.

Klamme toiletter går ud over undervisningen 

"Vi skal bruge pengene på at blive frikøbt til, at vi kan justere de eksisterende forløb og bruge tid på at udvikle et forløb til 8. og 9. klasserne. Vi håber også, at pengene rækker til at komme ud og få ny inspiration til nye forløb", fortæller hun.

Ifølge Kirsten Grum Jakobsen kan AKT-teamet mærke en reduktion i antallet af henvendelser fra lærere, som beder teamet om at komme på akut besøg for at løse konflikter.

"Vi får ikke så mange henvendelser på klasseniveau, hvor de ønsker, at vi skal komme ud og løse en specifik konflikt, så det tager vi som et tegn på, at vores indsats har hjulpet". 

Se 5.x fra Øster Farimagsgades skole få overrakt prisen af undervisningsminister Ellen Trane Nørby: