Illustration: Pernille Mühlbach
Klamme toiletter går ud over undervisningen
Både trivslen, sundheden og indlæringen påvirkes, når elever holder sig for at undgå et besøg på skoletoilettet. Alligevel får toiletterne sjældent ret stor opmærksomhed. Heller ikke selv om skoledagen er blevet længere.
30 veje til bedre trivsel
Arbejdet med at forbedre hygiejnen på skolerne i Sorø indgår ien ny bog, »30 nye veje til bedre trivsel i skolen«, som beskriver,hvordan skoler har forbedret elevernes trivsel.
De 30 metoder er handlingsanvisende. Nogle er rettet mod enkelteelever, andre er bedre egnet til mindre grupper eller iklassesammenhænge. Nogle metoder beskriver enkle og korte forløb,mens andre er mere langsigtede. Dertil vil nogle metoder kræve endel forberedelse fra personalets side, mens andre kan tages i bruguden den store planlægning.
Eksemplerne er indsamlet af Dansk Center for Undervisningsmiljø,som har sendt bogen til alle grundskoler og skoleforvaltninger. Denkan desuden bestilles eller downloades fra dcum.dk
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Når Sofie, Anton og andre elever krydser benene og lader være med at drikke og spise hele dagen for at undgå et besøg på skoletoilettet, får de sværere ved at koncentrere sig i timerne. Det går også ud over deres trivsel og sundhed.
»Toiletterne er en opgave, skolerne skal tage alvorligt. De kan i hvert fald sørge for, at toiletterne bliver gjort rent med jævne mellemrum, og at der altid er toiletpapir, sæbe og papir til at tørre hænder i. Her er der lavthængende frugter at høste«, siger Jannie Moon Lindskov, leder af Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM.
Den første nationale trivselsmåling understreger en tendens fra tidligere målinger: Cirka halvdelen af landets elever synes ikke, at deres skoletoiletter er rene. De kan være så klamme, at eleverne holder sig hele dagen.
»At holde sig kan føre til mavesmerter, forstoppelse og et generelt ubehag, så eleverne ikke kan koncentrere sig i timerne. Det kan også betyde, at de undgår at spise og drikke for ikke at skulle på toilettet, og så mangler de energi til at lære nyt. På den lange bane kan konsekvensen være inkontinens og dårlig vandladning«, siger centerlederen.
Den længere skoledag kræver, at toiletterne bliver tjekket og gjort rent i løbet af dagen, men Jannie Moon Lindskov tvivler på, at det sker. Også selv om DCUM ikke har fået flere henvendelser om klamme skoletoiletter, efter at skolereformen er trådt i kraft.
»Det er logik, at toiletterne bliver brugt mere, når skoledagen er længere, og det er sund fornuft, at de så skal soigneres en ekstra gang eller to. Men mange skoler gør det ikke. Det skyldes ikke ond vilje, men manglende resurser. Vi kan kun få flyttet midler til området ved at gøre opmærksom på behovet«, siger hun.
Vejen til renere skoletoiletter går gennem klasselokalet
Eleverne skal inddrages
Det har ikke den store effekt at pudse spejle og vaske vægge af, hvis man ikke samtidig inddrager eleverne i, hvordan de kan hjælpe med at holde toiletterne pæne, mener Jannie Moon Lindskov
»Man kan for eksempel lave en ordning, så eleverne siger til, hvis der ikke er mere toiletpapir. Der er også skoler, som lader eleverne dekorere toiletterne. En god dialog med eleverne skaber medansvar«.
Mens de yngste elever skal lære at bruge toiletterne på egen hånd, har de ældste brug for et stort spejl og et langt bord, de kan snakke ved.
»Hvis toilettet er et sted, eleverne har lyst til at være, bruger de det også. Men målet vil aldrig være den standard, eleverne kender fra deres hjem med gulvvarme, duftlys og bløde håndklæder, for så når vi det ikke. Det gør man ikke på nogen offentlige toiletter, heller ikke på lærernes. Det afgørende er, at toilettet er rent, at eleverne kan sidde i fred, og at de helt basale funktioner er i orden«, siger Jannie Moon Lindskov.
Flovhed og dårlig samvittighed
