Der er bred politisk enighed om, at praksisfagligheden skal styrkes i folkeskolen. Det har betydet en række ændringer for de praktisk-musiske fag. Men fordi ændringerne kommer fra forskellige udspil og forlig, er der forskel på, hvor langt de er, og hvornår de kommer til at gælde. Vi prøver at give et overblik.

Håndværk og design i 3. klasse og særskilte timetal

29. januar i år blev forligskredsen enige om en justering af folkeskolereformen. Sammen med en lang række andre justeringer blev parterne enige om at indføre særskilte vejledende timetal for madkundskab og håndværk og design, som ellers har haft en samlet pulje siden reformen i 2014. Samtidig præciserede de, på hvilke klassetrin undervisningen i fagene skal lægges. 

Den samlede pulje var på 390 timer. Den er nu fordelt med 270 timer til håndværk og design fordelt på fire år og 120 til madkundskab fordelt på to år. Fordi man tidligere på året har indført et obligatorisk valgfag i håndværk og design (se afsnit om valgfag længere nede) i 7. og 8. klasse, flyttes blokken af håndværk og design-undervisning ned, så den løber fra 3.-6. klasse i stedet for fra 4.-7. klasse. Timerne er fordelt med 60 timer i 3., 5. og 6. klasse, og 90 timer i 4. klasse. Der er i aftaleteksten ingen begrundelse, der står: "Timerne fordeles på 3.-6. klassetrin, således at det passer med starten af et praktisk/musisk valgfag i 7. klasse".

Reformjustering: Håndværk og design fra 3. klasse og præcisering af timetal

Forligskredsen er enig om justeringen, men den er i p.t. i høring og skal behandles, så der kan fortsat komme ændringer. Undervisningsministeriet oplyser, at ændringen vil være gældende fra skoleåret 2020/2021, og at så snart de skrivegrupper, som i øjeblikket er ved at justere de nuværende Fælles Mål, har afleveret deres arbejde, vil ministeriet igangsætte en proces for at få lavet nye mål for 3. klasse i håndværk og design. Skrivegrupperne skal aflevere til april.

Ifølge Undervisningsministeriet er der i dette skoleår 15 skoler, der allerede underviser i håndværk og design fra 3. klasse. En rundringning viser, at det i mange tilfælde drejer sig om aldersblandede klasser. Men på fx Skælskør Skole har de nuværende 3. klasser lavet håndværk og design-aktiviteter siden 1. klasse i forbindelse med deres natur-teknologi-undervisning.

Her har de arbejdet med håndværk og design siden 1. klasse

Obligatorisk valgfag i 7.-8. klasse

Allerede sidste år - 12. juni - indgik forligskredsen en anden aftale, som berører håndværk og design. Det er aftalen om 'Styrket praksisfaglighed', som indeholdt fem punkter: 1) Obligatorisk toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8. klasse, 2) Prøve i praktisk/musisk valgfag, 3) Styrket praksisfaglighed i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse 4) Ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse og 5) Udviklingsprojekt Praksisfaglighed i skolen. Den aftale er behandlet og blev enstemmigt vedtaget 28. februar.

Praktiske valgfag er en realitet efter sommerferien - men læseplaner er ikke på trapperne

Det betyder, at alle skoler fra skoleåret 2019/2020 skal udbyde to-årige praktisk-musiske valgfag i 7. og 8. klasse, og at eleverne skal vælge et af dem. Det er obligatorisk for skolerne at udbyde håndværk og design, og derudover kan de udbyde musik, madkundskab og billedkunst. Timerne skal hentes inden for elevernes eksisterende skoledag, hvilket betyder, at skoler der fortsat vil udbyde andre valgfag som fx motorlære eller drama, må gøre det i yderligere timer. Det har ledt til en del kritik fra skoler og skoleledernes formand, som mener, at det ødelægger velfungerende valgfag på mange skoler.

Skoleledere: To-årigt praktisk fag kan smadre velfungerende valgfag

Der findes allerede Fælles Mål for valgfag i håndværk og design, men ministeriet oplyser, at fælles mål er ved at blive udarbejdet for musik og billedkunst, som hidtil kun har været et-årige valgfag.

Ministeriet: Der bør være lærere nok til valgfag i de praktisk-musiske fag

Stor forskel på timetallet i håndværk og design

Timetallet er altså fremover 270 timer til håndværk og design + et valgfag i udskolingen for dem, der vælger det, på 180 timer. Ser man på ministeriets oversigt over planlagte timer på skolerne, er der i dag stor forskel på, hvor mange timer skolerne giver eleverne i faget. Knap en tredjedel af skolerne planlægger ifølge Undervisningsministeriets oversigt med at giver eleverne de 390 timer, der er vejledende for håndværk og design og madkundskab i 4-7. klasse. Men 52 procent ligger over det vejledende tal og 18 procent under. Og skolernes tilbud svinger fra 30 til 780 timer.

Prøve i håndværk og design i 8. klasse og styrket praksisfaglighed

De nye valgfag skal fremover afsluttes med en prøve i 8. klasse. I den første aftale i forligskredsen om praksisfaglighed var prøven en mulighed, som kommunerne kunne vælge at iværksætte. Men med et senere erhvervsskoleudspil blev politikerne enige om at gøre det til en obligatorisk prøve. Der arbejdes i øjeblikket på prøvevejledningerne, og prøven skal første gang afholdes i sommeren 2021.

Forlig med obligatorisk praktisk prøve og præmie for 10. klasse på erhvervsskole

Styrket praksisfaglighed i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse, som også træder i kraft fra næste skoleår, betyder, at der fremover skal være et praksisfagligt element i elevernes projektopgave. "Projektarbejdet og produkterne skal leve op til et eller flere af kriterierne i den praksisfaglige dimension i uddannelsesparathedsvurderingen (…) Elever skal opleve en klar forventning til, at arbejdet med projektopgaven og produktet som udgangspunkt sætter fokus på praksisfaglighed", lyder det i aftaleteksten.

Det har man arbejdet med i dybden i Holbæk Kommune, hvor eleverne gennem flere år har kunnet vælge en praktisk projektopgave.

Lærer: Eleverne er meget mere seriøse i en praktisk projektopgave

Samarbejde med erhvervsskoler, uddannelsesparathedsvurdering og udviklingsprojekt

Ændringerne hænger sammen med politikernes ønske om at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne, hvilket har affødt flere initiativer, som kan påvirke håndværk og design i større eller mindre grad. Det første var den praktiske uddannelsesvurdering, som blev politisk vedtaget i februar 2018 og blev gennemført første gang i 8.-klasserne i efteråret 2018. Og på samme måde ligger der i erhvervsuddannelsesaftalen også et styrket samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler og mulighed for at lade erhvervsskolelærere undervise i de praktisk-musiske valgfag i folkeskoler.

Derudover er udviklingsprojektet Praksisfaglighed i skolen allerede i gang i dette skoleår. Her er over 30 skoler udvalgt til et samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler, hvor de i arbejdsgrupper skal udvikle og afprøve praksisfaglige undervisningsforløb og bidrage til at udvikle inspirationsmaterialer til lærerne, som kan anvendes på alle skoler. Flere skoler og kommuner har allerede tidligere iværksat samarbejder mellem erhvervsskoler og folkeskoler:

Flere kommuner ser styrke i samarbejde mellem erhvervsskoler og håndværk og design

Høvlebænke og lærere nok

Håndværk og design-foreningen har været meget glade for den generelle styrkelse af faget, som langt hen ad vejen har fulgt de anbefalinger, som de faglige foreninger gav til ministeriet for to år siden. Men de og en række lærere har gjort kraftigt opmærksom på, at der er en række udfordringer forbundet med styrkelsen.

H&D-forening: Skolerne får brug for flere penge til håndværk og design

De handler om lærerforsyning og kompetence, lokaler og økonomi. At undervise i faget i udskolingen kræver øgede kompetencer hos lærerne, som mange steder i forvejen er udfordret af, at de kun er uddannet i enten sløjd eller håndarbejde. Det vil også kræve flere lærere, når man breder faget ud over flere årgange.

Overbygningslærer: Valgfag bringer håndværk og design op på et helt andet teoretisk niveau

Ministeriet har tidligere oplyst, at man forlader sig på en tidligere undersøgelse af lærerforsyningen på skolerne, som siger, at der bør være lærere nok til fagene. Kompetencedækningen for håndværk og design ligger pt på 83, men det tal dækker både lærere, der har sløjd, håndarbejde, materiel design og håndværk og design. Foreningen for Håndværk og design anbefaler, at man ved efteruddannelse bringer tallet op på 90 procent i 2021 og 95 procent i 2025.

Ministeriet: Der bør være lærere nok til valgfag i de praktisk-musiske fag

Og så er der lokaleudfordringerne, som har været et problem allerede fra fagets fødsel, fordi håndarbejds- og sløjdlokaler på mange steder ligger i hver sin ende af skolen og ikke er gearet til det nye fag. Men nu vil problemerne bliver endnu større, fordi langt flere elever skal bruge lokalet. Oveni kommer øgede udgifter til materialer.

Der er ikke i aftaleteksterne direkte sat penge af til håndværk og design. I regeringens erhvervsskoleudspil lå et ønske om at sætte penge af til bedre faglokaler, efteruddannelse af folkeskolelærere og en styrket praksisfaglighed i læreruddannelsen. Men ingen penge er endnu blevet øremærket til dette i de endelige aftaler.

Til maj kommer en følgeforskningsrapport specifikt om håndværk og design.