Arkivfoto fra en afgangsprøve i håndværk og design.

Forlig med obligatorisk praktisk prøve og præmie for 10. klasse på erhvervsskole

Et bredt politisk flertal har indgået en aftale, som blandt andet betyder, at den planlagte prøve i et praksisfagligt fag i 8. klasse bliver obligatorisk for kommunerne. Partierne vil også præmiere kommunale 10.-klasser på erhvervsskoler.

Offentliggjort Sidst opdateret

UDVALGTE INITIATIVER I AFTALEN 

 

  • Kommunerne får mulighed for at udbyde valgfag for elever ifolkeskolens 7.-9. klasse på erhvervsskolerne
  • Obligatorisk prøve i praktiske/mu­siske valgfag i 8.klasse
  • Etablering af et nationalt program, som bliver retningsgivendefor indsatser relateret til valg af ungdomsuddannelser
  • Nedsættelse af en ekspertgruppe, der dels skal komme medanbefalinger til, hvordan introduktionen til ungdomsuddannelsernekan styrkes og kvalificere elevernes valg af ungdomsuddannelse,dels anbefale en ny model for rammerne for vurdering af elevernesuddannelsesparathed
  • Kommunalbestyrelsen forpligtes til at udarbejde lokale måltalfor søgningen til ungdomsuddannelserne
  • Nedsættelse af ekspertudvalg, der skal komme med anbefalingertil, hvordan 10. klasse indholdsmæssigt kan rettes imoderhvervsuddannelserne og i større omfang end i dag placeres påerhvervsskolernes lokationer
  • Præmie, der skal bidrage til, at flere erhvervsskolerfremadrettet udbyder 10. klasse på vegne af kommunen
  • Udarbejdelse af et udviklingsprogram, som skal rebrandeerhvervsuddannelserne
  • Udvikling af adgangskurser for erhvervsuddannede til udvalgteprofessionsbacheloruddannelser
  • Landsdækkende indsats for at udvikle og udbrede god praksis omundervisningsmiljøer
  • Igangsættelse af en tilstedeværelsespakke, der skal bidrage tilat nedbringe fraværet på erhvervsuddannelserne iskoleundervisningen og i skolepraktikken
  • Øget brug af skolehjem på erhvervsskoler i tyndt befolkedeområder
  • Erhvervsskolerne får ret til at udbyde selvstændigeadgangskurser til voksne fra 25 år, der ønsker at søge ind påerhvervsuddannelserne
  • Udvidet adgang til grundforløbets 1. del
  • Nyt grundforløb med en samlet fast varighed på ti uger forudfor påbegyndelse af grundforløbets 2. del. (GF+) for de lidt ældreelever
  • Mulighed for, at praktikvirksomheder og kommendeerhvervsuddannelseselever i løbet af udskolingen giver hinanden etpraktikpladstilsagn
  • Praktikportalen udvikles til også at understøttevirksomhedernes dialog med skolerne om elevens uddannelsesforløb,fremdrift og resultater
  • Afskaffe kravet om de obligatoriske handlingsplaner for øgetgennemførelse, så skolerne får friere rammer til tilrettelæggelsenaf den lokale kvalitetsudvikling

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Alternativet står bag den politiske aftale, som netop er præsenteret.

Langt de fleste lærere og vejledere har en læreruddannelse, og de kender derfor ikke så meget til erhvervsuddannelserne i praksis, hedder det i aftalen. Forligspartierne sætter derfor penge af til et kompetenceudviklingsprogram for folkeskolelærere og vejledere, som skal sikre, at de får en stærkere viden om erhvervsuddannelserne og de muligheder, valget af en erhvervsuddannelse giver. Det skal ske i form af et særligt tilrettelagt program i regi af Undervisningsministeriets læringskonsulentkorps og i form af mulighed for, at folkeskolelærere kommer i praktik på en erhvervsskole.

"Vi ønsker at gøre op med automatvalget af ungdomsuddannelse og i stedet lade folkeskoleelever få erfaringer med håndværksfag og indblik i, hvilke muligheder der følger med en faglært uddannelse", siger undervisningsminister Merete Riisager i en pressemeddelelse.

Erhvervsuddannelserne skal fylde mere i folkeskolen, end de gør i dag, er partierne enige om, blandt andet ved, at erhvervsskolelærere skal kunne undervise folkeskoleelever, og at alle elever fremover kommer til prøve i et obligatorisk praktisk/musisk fag. 

"Det kan forhåbentligt give flere unge lyst til at kigge i erhvervsskolernes retning", siger Brigitte Klintskov Jerkel, undervisningsordfører for Det Konservative Folkeparti.

Præmie til kommuner, der flytter 10. klasse til erhvervsskoler

Og så er der som ventet initiativer i aftalen til at hjælpe kommuner, der ønsker at placere deres 10. klassetilbud på erhvervsskoler, som Herning Kommune netop har besluttet at gøre det. 

Herning flytter 10. klasse til erhvervsskole

Partierne har afsat 45 mio. kr., der udmøntes som en præmie til ligelig fordeling mellem erhvervsskoler og kommuner for hver kommune, hvor der indgås en ny driftsoverenskomst, hvor mere end halvdelen af kommunens 10. klasseelever er omfattet - gradueret efter antal elever.

Regeringen vil nu indføre obligatorisk prøve i praksisfaglige fag 

Læs mere

Fra folkeskole tilfaglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden (pdf)