"Styrket praksisfaglighed i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse". Sådan lyder et af elementerne i den lovændring om større praksisfaglighed i udskolingen, som blev enstemmigt vedtaget i Folketinget i forrige uge. Den projektopgave, eleverne skal udarbejde i 9. klasse, skal fremover have et tydeligt praksisfagligt element.

Praktiske valgfag er en realitet efter sommerferien - men læseplaner er ikke på trapperne

"Projektarbejdet og produkterne skal leve op til et eller flere af kriterierne i den praksisfaglige dimension i uddannelsesparathedsvurderingen (…) Elever skal opleve en klar forventning til, at arbejdet med projektopgaven og produktet som udgangspunkt sætter fokus på praksisfaglighed", lyder det i aftaleteksten.

Det kan lade sige gøre at aflevere en opgave uden et praksisfagligt element, men det skal være undtagelsen, ikke reglen.

Praktisk projektopgave siden 2013

For langt de fleste skoler vil det her være en ny opgave. Men i Holbæk Kommune er man langt foran politikernes beslutning. Her tog en lærer på Tølløse Skole, Charlotte Nielsen, allerede i 2013 initiativ til at give eleverne mulighed for at lave en praktisk projektopgave, og siden er har alle skoler i kommunen adopteret formen. Eleverne vælger selv emnet og laver en problemformulering, og selve udførelsen foregår så i et samarbejde mellem skolen og den lokale erhvervsskole, hvor elever og lærere fysisk er på erhvervsskolen flere dage.

Lærer kom politikere i forkøbet: Indførte praktisk projektopgave for fire år siden

Simon Kristoffersen, som underviser i matematik og biologi på Kildedamsskolen afd. Tølløse, er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er en stor gave for eleverne.

"Det er meget positivt. Det giver eleverne en helt anden indgangsvinkel, at det oplever fagene ude på eud. Faglærerne kan tilbyde noget andet, end vi folkeskolelærere kan. De kan blandt andet lave et produkt som rent håndværksmæssigt er god kvalitet, og de har en forståelse for, hvad der skal til for at starte en virksomhed op, hvis man skal gå den vej".

Han oplever, at det giver eleverne meget, at de kommer ud i en helt anden kontekst.

"Det er alle sammen mere seriøse - og langt mere seriøse, end når de skriver almindelige projekt. En del af dem er elever, som jeg normalt ville bruge mere tid på. Men det at de vælger at tage et andet sted hen og er motiverede for at lave deres egne opgaver, får dem til at opføre sig helt anderledes. De bliver virkelig utilfredse, hvis lærerne af en eller anden årsag ikke kan hjælpe dem, for de har mål, de gerne vil nå".

De fleste af de elever, der vælger den praktiske opgave, er elever, som enten ved, at de skal på erhvervsskole, eller som er nysgerrige på det. Men der er også en del, som bare vælger det, fordi de godt kan lide at arbejde med hænderne også.

Sikkerhed i valget uanset om det er eud eller gymansiet

I projektugen er eleverne tre dage på erhvervsskolen og tre dage på skolen, og ugen efter har de så fremlæggelse. Opgaven er ikke skriftlig, men munder ud i et konkret produkt. Undervejs skriver de logbog, og til sidste bliver de vurderet på processen, arbejdsgangene, produktet og fremlæggelsen. Arbejdet med erhvervsskolen fungerer upåklageligt, fortæller Simon Kristoffersen, og han oplever også, at han selv lærer en masse af samarbejdet.

"Forløbene passer jo virkelig godt sammen med matematikken. Og når jeg går rundt ude på eud og ser arbejdsprocesserne og oplever, hvordan erhvervsskolelærerne kigger på eleverne på en anden måde, så kan jeg have en virkelig god pædagogisk, didaktisk sparring med lærerne".

Han fortæller, at det er alle typer elever, der vælger den praktiske opgave. Selvfølgelig er der en stor gruppe, som ved, at de skal på erhvervsskole. Men der er også nogle, der bare gerne vil snuse til det og nogle, som bare gerne vil arbejde med deres hænder også.

"Det er en virkelig god ide, at de kommer der ud og ser det. Nogle bliver mere sikre på deres valg. Og nogle bliver mere sikre på, at de skal det teoretiske. Og der er også dem, som begynder på gymnasiet, men så har det med sig, at de ved hvad det er, hvis gymnasiet så alligevel ikke er noget".

Første 12-tal

Lucas fra 9.a er en af de elever, som har valgt den praktiske projektopgave.

"Det har været spændende på en anden måde, i forhold til bare at skrive. Jeg kan godt lide at skrue på biler, så min problemformulering gik på, hvad der kan være galt med en bil, når den ikke kan starte. Og jeg fandt ud af, at der faktisk er rigtigt mange ting, der skal være opfyldt, for at den kan starte".

Hans lærer Simon Kristoffersen beskriver ham som meget fagligt dygtig, men selv siger han, at han ikke er så god bogligt og har svært ved at skrive.

"Jeg havde en fornemmelse af, at jeg ville på EUD, men det her gjorde mig helt klart mere sikker på, at det er det, jeg vil. Du får lov til at lave noget og smage på det. Det er jo en helt anden måde at arbejde på - man har meget mere frie tøjler. Det er meget mere praktisk og man kan selv styre mere, så man kan lave noget, man har lyst til".

Og det kan man så også mærke på hans afsluttende karakter. Direkte adspurgt, svarer han med et meget stort smil i stemmen:

"Jeg fik 12. Det har jeg så aldrig fået før…Men når man har interessen for det, så bliver det meget bedre".

Mere hjælp og godt at komme ud af skolen

Nikolaj fra 9.a er en af de elever, som ikke har planer om at skulle på erhvervsskolen. Alligevel har han valgt den praktiske opgave både i 8. og 9. klasse.

"Jeg ved, at jeg får mere hjælp på den her måde, og det kan jeg godt bruge nogle gange. Og så kan jeg godt lidt, at man ikke bare skal sidde her på skolen og undersøge det bogligt, men faktisk kommer ud og får prøvet det af".

Nikolaj er meget interesseret i computere og ved, at det er det, han vil arbejde med. Han er derfor også helt sikker på, at han skal i gymnasiet. Men han kunne godt lide atmosfæren på HG-handel, hvor han var.

"Det gik rigtigt godt, selv om læreren derude ikke vidste så meget som jeg havde håbet på om mit projekt, som handlede om cookies. Vi fik også 12".

I år har 200 elever i Holbæk valgt den praktiske projektopgave, og kommunen kan fortælle, at erhvervsskolen i år har fået 17 procent flere ansøgere.