Siden 1976 er danskfagets læreplaner tredoblet i størrelse
og fylder nu intet mindre end 140 sider.
Udvidelse på udvidelse, der dækker over et stigende fokus på
målstyring og kvalitetssikring for at få maksimalt udbytte af de timer, børn
bruger i skolen.
Men de kommende læreplaner kan blive et paradigmeskifte, siger forskeren.
Sådan lyder det fra forskningsleder på Center for
Anvendt Skoleforskning på UCL og ph.d. Thomas Illum Hansen, der i årevis har forsket
i blandt andet læreplaner.
”Jeg tror, vi kommer til at se nogle historisk svære
diskussioner. For efter at læreplanerne i årevis er blevet længere og mere abstrakte og målorienterede, er det nu
tid til at gentænke og træffe nogle svære valg om indhold”, siger Thomas
Illum.
Komplekst og ingen hjælp for lærerne
Forskeren forklarer, at selvom intentionerne ovenfra til
dels har været at hjælpe lærerne med at prioritere i læreplanerne, er opgaven
kun blevet sværere.
”Gennem de seneste 20 år er de i stigende grad blevet tænkt og udviklet som et
kvalitetssikringssystem for forældre, forvaltning og politikere. Desuden har det politiske og
didaktiske håb været, at en kompetenceoptimering kunne hjælpe lærerne med at
sortere indholdet”.
Men det er ikke lykkedes, siger forskeren og peger på de 140 sider i danskfaghæftet som eksempel.
”Der står meget godt, men der står også rigtig meget, og
omdrejningspunktet er desværre stadig et yderst komplekst målhierarki fra 2015 uden
hjælp til at selektere indholdet. Det komplekse målhierarki har ikke
været nogen god støtte for lærerne”.
Uden nye prøver udebliver succesen
Nye læreplaner er blevet en politisk darling og er en del af det skoleudspil, regeringen fremlagde i oktober. Men om de bliver til et reelt løft af undervisningen, er en helt anden sag.
Der er nemlig utallige faktorer, der har betydning for undervisningen i skolen udover læreplanerne, peger Thomas Illum på. Det gælder især afgangsprøverne,
som han og mange andre mener i dag er for styrende for undervisningen i især dansk og matematik.
”Der er grænser for, hvor langt vi kan komme uden ændringer i prøveformerne. Det låser fagene ret meget, hvis vi ikke kan få lov at udvikle læreplaner og prøveformer i sammenhæng. Men det har vi ikke tradition for at gøre, og derfor er der desværre ofte forskel på det, vi gerne vil have eleverne til at lære, og så det, de rent faktisk udprøves i ”.
Der er også stor forskel på, hvor meget betydning de enkelte afgangsprøver tillægges, peger forskeren på.
”Prøvebekendtgørelsen i dansk er utroligt styrende. For her er
eksamen ’high stakes’, og det har en betydelig indvirkning på undervisningen”.
Hvordan skal fremtidens prøver se ud?
Omvendt,
siger Thomas Illum Hansen, er mange glade for prøverne i andre og mindre fag.
”Blandt andet fordi det giver fagene status. Så det er
virkelig et godt spørgsmål, hvordan fremtidens prøver skal se ud, så vi tager hensyn til de forskellige
fag og det enkelte fags egenart”.
Derfor mener Thomas
Illum Hansen, at der brug for flere undersøgelser og forsøg af forskellige mulige prøveformer.
”Jeg mener,
at prøvetrykket skal lettes, men vi bør også se på, om prøveformerne skal
ændres”.
”Her kan vi lade os inspirere af de igangværende forsøg med casebaserede
prøver i dansk. I det hele taget er der brug for at undersøge f.eks. brug
portefølje og mere produktorienterede prøveformer, men det er afgørende, at vi
anlægger et helhedsblik på læreplaner og prøveformer, så det ikke bliver på
bekostning af de små fag”.
Lærerne synes ikke, læreplanerne er vigtige
En anden markant udfordring er, at lærerne ikke
rigtig synes, læreplanerne er vigtige, viser et forskningsprojekt, som Thomas Illums og hans kolleger arbejder på blandt nordiske modersmålsundervisere.
Et af de foreløbige resultater er, at dansklærere i
langt mindre grad end deres nordiske kolleger opfatter læreplanerne som vigtige
for, hvorfor der skal undervises i skønlitteratur.
”Læreplanerne har et legitimitetsproblem i den danske skole,
som skal løses, før de kan blive vigtige i praksis”, siger Thomas Illum.
Han fortæller, at det ikke kun gælder dansklærerne men helt generelt blandt de danske lærere, at de ifølge
hans forskning er tilbøjelige til at finde læreplanerne mindre vigtige for
undervisningen.
Derfor er det helt afgørende, at de nye planer bliver et redskab, der er en reel hjælp
for lærerne.
”Det er selvfølgelig svært at sige præcis, hvor korte eller
lange de skal være. Men der skal ske et seriøst opgør med genre, henvendelsesform og
stoftrængslen, så læreplanerne bliver prioriterede. De skal ikke bare være
korte for at være korte”.
”Det er derfor, diskussionen af fagenes kerneelementer
bliver svær og meget central”.
