De danske afgangselever har langt flere afgangsprøver end eleverne i de andre nordiske lande.

Jesper Knudsen

Vidste du det: Tre ud af fem nordiske lande har ingen eksamen i grundskolen

Kun i Norge og Danmark afsluttes grundskolen med eksamen, og i Norge skal eleverne kun op til to prøver, viser en norsk kortlægning af de nordiske slutvurderingssystemer.

Karen Ravn JOURNALIST

Offentliggjort 24.05.2023 - 04:30 Sidst opdateret 24.05.2023 - 08:06

Siden 2019 har danske skoleelever afsluttet 9. klasse med en egentlig eksamen, som har betydning for deres mulighed for at komme videre på en gymnasial uddannelse. Og også før den tid har man afsluttet folkeskolen med afgangsprøver i adskillige fag.

I Norge går eleverne ligeledes til eksamen i denne tid, dog kun til to prøver. Til sammenligning eksamineres de danske elever ved syv prøver.

Men hverken i Sverige, Island eller Finland er eksamen noget, der findes i grundskolen.

”Forskellene er større, end vi var klar over”, siger Elisabeth Hovdhaugen til utdanningsnytt.no.

Hun er forsker ved det nordiske uddannelsesforskningsinstitut Nifu i Oslo, som af det norske uddannelsesdirektorat sidste år fik til opgave at undersøge, hvordan man bedømmer elever ved afslutningen af deres skolegang i andre lande.

Sådan slutter grundskolen i Norden

NORGE

Elever i udskolingen får en slutvurdering i form af standpunktskarakterer ved afslutningen af hvert fag og eksamenskarakterer i 10. klasse (svarer til dansk 9. klasse). Alle elever trækkes ud til eksamen i to fag. Én centralt stillet skriftlig eksamen i enten matematik, norsk eller engelsk og én lokalt givet mundtlig eller praktisk-mundtlig prøve. Alle, der har gennemført grundskolen, har ret til at komme videre på en ungdomsuddannelse og vil få eksamensbevis, uafhængig af om de har bestået fagene. Karaktergennemsnittet vil dog kunne have betydning for, hvilken ungdomsuddannelsesretning eleven kan optages på, og nogle steder hvilken skole eleven kan komme ind på.

DANMARK

Slutkaraktererne i Folkeskolens afgangseksamen bruges til at vurdere, om den enkelte elever er egnet til optag på en ungdomsuddannelse. For at bestå skal elevens have et karaktergennemsnit på minimum 2,0 i de otte obligatoriske prøver. Eksamensbevis gives til elever, der består eksamen efter 9. klasse eller elever, som i den frivillige 10. klasse har aflagt eksamen i én eller flere af de fastsatte prøver på 9.-klasseniveau. Samlet skal eleverne til syv prøver, hvoraf de fem er bundne. Disse er en skriftlig og mundtlig prøve i dansk, en skriftlig prøve i matematik, en mundtlig prøve i engelsk og en fælles mundtlig prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi. Derudover skal eleverne op i to udtræksfag. Optagelse på en gymnasial uddannelse kræver et karaktergennemsnit på mindst 5,0. Optagelse på erhvervsrettede ungdomsuddannelser kræver mindst 2,0 i skriftlig og mundtlig dansk og skriftlig matematik. Elever, der ikke består, kan forsøge at forbedre resultatet i 10. klasse.

FINLAND

Der er ingen eksamener i den finske grundskole, og alle karakterer gives af læreren. For at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse, skal eleven have bestået kernefagene, modersmål, andet nationale sprog, fremmedsprog, matematik, fysik, kemi, biologi, geografi, sundhed, religion/etik, historie, samfundsfag, musik, kunst, håndværk, gymnastik og hjemkundskab. For elever, der ikke består, tilbydes 10. klasse.

ISLAND

Karaktergivning er kun obligatorisk på sidste klassetrin af grundskolen, og karakterne gives af lærerne med udgangspunkt i centralt fastsatte kompetencemål og kriterier. Der er nationale prøver/test i islandsk og matematik på 4., 7. og 10. klassetrin og også i engelsk i 10. Elevens prøveresultat skal informere både dem selv, deres forældre, lærere, skoleledelse og myndigheder om deres niveau. Alle elever har ret til optagelse på en ungdomsuddannelse, men det er op til den enkelte skole at fastlægge sine egne optagelseskrav.

SVERIGE

Siden 2012 har elever i de svenske offentlige og private grundskoler fået karakterer fra 6. klasse. For at kunne søge optagelse på en gymnasielignende ungdomsuddannelse skal eleven have bestået-karakter i fagene svensk, engelsk og matematik foruden mindst fem andre fag. Der er ingen eksamen, men læreren giver en afsluttende karakterer. Ved karaktergivningen skal læreren være særligt opmærksom på elevens præstation i den nationale prøve/test i faget, men samtidig må karakteren ikke styres alene af de nationale test, men skal bero på en helhedsvurdering.

Kilde: Kartlegging av nordisk forskning på eksamen

Bl.a. havde forskerne troet, at der var eksamen i den islandske skole, men kortlægningen viste, at de islandske elevers afsluttende karakterer gives af deres lærere.

Det samme sker i Finland og i Sverige. I Sverige er lærerne dog forpligtet til at lægge vægt på elevens præstation i de nationale prøver, når de giver den afsluttende karakter. De svenske elever tager nationale test/prøver i 3., 6. og 9. klasse, og de er netop indført for at sikre, at læreren ikke kun vurderer eleven i forhold til klassekammeraterne, men i forhold til, hvad elever i 9. klasse på landsplan forventes at præstere. Desuden må kun lærere med såkaldt lærerlegitimation sætte karakterer selvstændigt.

For at få legitimation/autorisation skal man have taget en læreruddannelse, og nyuddannede starter med et prøveår, hvor de har en erfaren autoriseret lærer som mentor.

”Det viser jo, at det ikke har den helt store betydning med eksamen', siger leder af Danske Lærerorganisationer International Kristina Aaltonen om fraværet af eksamener i Finland. — ”Det viser jo, at det ikke har den helt store betydning med eksamen", siger leder af Danske Lærerorganisationer International Kristina Aaltonen om fraværet af eksamener i Finland.

Leder af Danske Lærerorganisationer International Kristina Aaltonen, som følger udviklingen i Finlands uddannelsessystem, mener, at fraværet af eksamener i Finland bidrager med et vigtigt perspektiv på prøvernes betydning.

”Det viser jo, at det ikke har den helt store betydning med eksamen. Og når man tænker på, hvad vi bruger af resurser på prøverne, og hvor meget eleverne kunne nå at lære på den tid, der nu går til prøver og forberedelse til prøverne, er det et spørgsmål, om det er den rette prioritering”, siger Kristina Aaltonen og fremhæver, at man i Finland er meget opmærksom på, at lærernes bedømmelse af eleverne skal være formativ og styrke elevernes lyst til at lære og videreuddanne sig.

”Men de har de samme problemer med mistrivsel blandt unge, som vi ser i alle andre vestlige lande. Det indikerer, at de problemer ikke nødvendigvis har noget direkte med test og eksamen at gøre”.