Det skabte mange reaktioner fra matematiklærere rundt om i landet, da matematiklærer
Gitte Manley på specialskolen Øen i Faxe Kommune i en artikel på folkeskolen.dk/matematik fortalte om sine erfaringer med talblindhed.
Hun er netop ved at færdiggøre en treårig master i talblindhed. En uddannelse, hun har været nødsaget til at rejse helt til England for at tage, fordi det har været umuligt for hende at finde en uddannelse i Danmark om talblindhed.
De mange reaktioner overrasker ikke Gitte Manley. Ifølge hende er de netop udtryk for det store behov for mere viden om talblindhed.
”Der er flere, som har taget direkte kontakt til mig via min skole, mens andre har fundet mig på Facebook. Der er også en tidligere kollega, som fortalte mig, at artiklen blev diskuteret på LinkedIn. Så derfor måtte jeg lige oprette en profil, så jeg også kunne følge med dér”, fortæller hun.
Misforståelser om talblindhed
Flere af dem, der har taget kontakt, har spurgt, om Gitte Manley har mulighed for at komme på besøg på deres skole for at fortælle om, hvordan hun tester elever for talblindhed, og hvordan man arbejder med talblinde elever.
”Det vil jeg naturligvis rigtig gerne, men det er ikke nemt at få det rent praktisk til at gå op. Hvis det er i min fritid, er det jo nemt, men så er det efter arbejdstid. Skal det ske i arbejdstiden, skal jeg frikøbes, og det er desværre heller ikke ligetil”.
Gitte Manley er til gengæld overrasket over enkelte kommentarer om, at talblindhed er et meget lille problem i folkeskolen.
”Der er enkelte, som skriver, at der enten ikke findes talblindhed, eller at det er så forsvindende få, og at man i forvejen finder dem, der har det, fordi eleverne også er ordblinde. Her har jeg ikke kunnet dy mig fra at svare på kommentarerne”, siger hun.
Ifølge Gitte Manley er det rigtigt, at der er en lille gruppe elever, der lider af meget svær talblindhed. Men det er faktisk ikke dem, at der er størst behov for at fange via en talblindhedstest.
”Det er elever, som i 7. klasse er nødsaget til at tælle øjnene på en terning for at finde ud af, hvad de har slået. Dem behøver vi ikke en test for at opdage. Testen er til gengæld nødvendig for at finde de fem-syv procent, der lider af generel talblindhed”.
Test er en udelukkelsesmetode
Der findes ingen officiel talblindhedstest i Danmark, og en test har været under udarbejdelse i snart mange år. Men endnu er der ingen officiel udmelding om, hvornår en dansk test er klar.
Derfor har Gitte Manley været nødsaget til selv at skaffe et testmateriale, hun kan bruge. Et materiale, hun faktisk selv har købt fra England til en pris på 30.000 kroner.
”Testen er en omfattende udelukkelsesmetode, hvor princippet er, at hvis alle andre ting kan udelukkes, så tester vi, om udfordringer er matematikvanskeligheder. Så egentlig er der ikke ret meget matematik i testen”, forklarer hun.
Samlet tager testen seks timer, og alt efter elevens alder tester Gitte Manley eleven over to til tre dage.
”Først tester jeg elevens generelle færdigheder. Er de okay, så er dét ikke problemet. Så tester jeg for ordblindhed. Derefter elevens arbejdshukommelse, fordi det fx kan pege i retning af noget ADHD. Så jeg kører jeg en hel tjekliste igennem, og hvis det ikke er nogen af det ting, slutter jeg med matematik. Hvis eleven ikke kan det, og jeg har udelukket alle andre årsager, så har eleven specifikke matematikvanskeligheder”.
Nødvendigt at gå tilbage til scratch
Hvis det på baggrund af testen kan konstateres, at eleven lider af talblindhed, udarbejder Gitte Manley en rapport med råd til elevens lærere og forældre. For forældrene handler det fx om at tænke lektier på en bestemt måde.
”Man skal tænke i at gøre det mindre stressende for barnet ved tænke mere i input end output. Det kan man gøre ved, at man sætter tid på lektier i stedet for at sige, hvor mange opgaver barnet skal lave. For det kan være totalt uoverskueligt, hvis man ikke forstår opgaverne. I stedet kan man sige: ’Prøv i 20 minutter, og så må vi se, hvor langt du kommer’”.
For læreren handler det ofte om at gå mange skridt tilbage i matematikundervisningen.
”Tit viser man eleven forskellige måder at gange på, men det hjælper kun, hvis eleven faktisk har en intuitiv forståelse af, hvordan man ganger. Så man går ikke langt nok tilbage, for man skal helt tilbage til scratch. Man skal tegne og tælle, så eleven får en visuel forståelse af, hvad forskellen er på én og to, og hvad gør du, når du lægger sammen og dividerer. Man skal tilbage på 2.- eller 3.-klasseniveau”, forklarer Gitte Manley.
I rapporten skriver hun også en anbefaling til skolelederen om, at eleven skal have mulighed for at gå til afgangsprøverne på særlige vilkår.
”Jeg anbefaler, at de får forlænget tid, at de kan sidde i et særskilt lokale, så de kan have deres hjælpemidler uden at forstyrre, og at de får mulighed for at holde pauser mellem prøverne. For der er ikke pause mellem prøven med og uden hjælpemidler. Men jeg kan kun anbefale det, for de har ikke krav på det uden en diagnose”, siger hun
