Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

For to år siden mødtes vi i ekspertgruppen om betydningen af køn for faglig udvikling, læring og trivsel i dagtilbud, folkeskole og på ungdomsuddannelser for første gang. 

Det gjorde vi, fordi Børne- og Undervisningsministeriet havde fået udarbejdet en rapport, der viste, at der er stor forskel mellem drenge og pigers resultater i de obligatoriske afgangsprøver i 9. Klasse – og forskellen er bare blevet større og større de sidste 15 år.

Daværende undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, ønskede, at ekspertgruppen skulle undersøge mulige årsager til kønsforskellene og komme med anbefalinger til, hvordan man kan nedbringe betydningen af køn i de faglige resultater.

Nu er vi så klar med vigtige, gennemarbejdede anbefalinger, der bygger på et solidt videns- og erfaringsgrundlag. Derfor er det hamrende ærgerligt, at den nuværende undervisningsminister, Mattias Tesfaye, bare affejer dem. Til Berlingske siger han, at han ikke ønsker, at folkeskolen skal blive en kønspolitisk kampplads, og i øvrigt kan han kun kan pege på én gangbar anbefaling ud af syv.

Anbefalingerne er ikke mavefornemmelser

Ærligt tal synes jeg, at ministeren slår politisk plat på det saglige stykke arbejde, vi har lavet. De syv anbefalinger på folkeskoleområdet handler altså hverken om identitetspolitik eller wokeisme, og ingen er ude på at fratage ministerens datter lyserød som sin yndlingsfarve.

Tværtimod handler anbefalingerne om at sikre alle børn i folkeskolen mulighed for at udvikle sig, lære og trives. Anbefalingerne adresserer netop de udfordringerne og kommer med konkrete bud på, hvordan vi løser dem. De kommer ikke på baggrund af mavefornemmelser eller ideologi, men byger på forskningsresultater, analyser og erfaringer fra praksis i både dagtilbud, folkeskoler og på ungdomsuddannelser.

Jeg har gennem mit arbejde i ekspertgruppen fået en enorm indsigt i området og har kunne bidrage med en lærers perspektiv. Derfor har jeg også en stor forhåbning om, at rapporten når ud til lærerne i folkeskolen, som et redskab til at løse nogle af de udfordringer, de hver dag står med.

Nej tak til drenge- og pigefag

Vi ser desværre, at forskellen mellem drenge og pigers karakterer i folkeskolen vokser, og flere børn mistrives. Derfor er det vigtigt, at vi aktivt gør noget for at ændre det. Folkeskolen er med til at forme vores børn og danner fundamentet for deres fremtid. Og det er ikke kun på karakterbladet, at vi kan se kønsforskelle. Også i uddannelsesvalg er der store forskelle, hvilket igen afspejles i vores arbejdsmarked.

“Piger er dygtigere til sprog og læsning". “Drenge er dygtigere til matematik og naturfag”. “Kvinder arbejder i omsorgsfag”. “Mænd er direktører.” Fortsæt selv listen. Det er den slags kønsstereotype forventninger til børn, vi skal modvirke, og det kræver blandt andet en styrket faglighed om køn.

Eller sagt på lærersprog: Det handler om pædagogik og didaktik, og netop derfor er det helt vildt vigtigt, at ekspertgruppens anbefalinger, når helt ud til lærerne i forberedelse- og klasselokalerne på landets skoler.

Praksisfaglighed er ikke kun for drengene

Noget kunne tyde på, at ministeren måske selv ligger under for disse kønsstereotype opfattelser af kønnene, når han kun ser én vej til at løfte drengene: Ved at give dem et tilbud om juniormesterlære og mere praksisfaglighed.

Jeg tror på, at mere praksisfaglighed er rigtig godt. Men ikke kun for drengene. Man løser simpelthen ikke de faglige forskelle i folkeskolen alene ved at sende drengene i sløjdlokalet. Der skal ganske enkelt mere til.

Derfor er det helt afgørende, at der nu igangsættes en systematisk og helhedsorienteret indsats, hvor der ikke bare cherrypickes én enkelt anbefaling. Hvis vi virkelig skal gøre en forskel for at fremme ligestilling og mindske uhensigtsmæssige betydninger af køn, er det vigtigt, at det ikke afhænger af nogle få, entusiastiske lærere ude på den enkelte skole.

Det skal derimod bero på en reflekteret pædagogisk praksis, der målrettet arbejder på at fremme ligestilling og modvirker fordomsfulde forventninger til børnene. Undervisningsministeren må tage ansvaret på sig og lytte til det fagligt stærkt funderet stykke arbejde, ekspertgruppen er kommet med. Ellers ender vi blot med, at vi ikke for alvor får gjort noget ved karaktergabet eller trivslen.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk