Folkeskoleaftale

Skal de 500 millioner kroner, som folkeskoleforligskredsen har sat af til et løft af de 10 procent svageste elever, fordeles ligeligt mellem landets kommuner? Uanset hvad er beløbet ikke tilstrækkeligt til af løfte opgaven, påpeger skoleforeninger.

Uanset fordelingen: 500 millioner til løft af de svageste elever rækker ikke

Der er mere brug for et løft af de fagligt svageste elever i nogle kommuner end andre. Men det nytter heller ikke at sende alle pengene til nogle få kommuner, mener næstformand for Skolelederforeningen

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag offentliggjorde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en analyse, som viser, at de afsatte 500 millioner kroner i folkeskoleaftalen til fagligt løft af de svageste elever rammer skævt, hvis de fordeles ligeligt blandt landets kommuner. For eksempel var det i 2023 blot 2,3 procent af eleverne i Gentofte Kommune, som ikke bestod afgangsprøven i dansk og/eller matematik, mens det i Lolland Kommune var 34 procent af eleverne.

Fordeles pengene ligeligt mellem landets kommuner, vil der være elever i nogle kommuner, som stadig har et uopfyldt støttebehov, når der er givet intensiv undervisning i dansk og matematik til de svageste elever. Omvendt vil der i andre kommuner være elever, som får tildelt intensiv undervisning, selvom de ikke er i fare for ikke at bestå afgangsprøverne.

Uanset, hvordan pengene fordeles, er 500 millioner kroner ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse slet ikke tilstrækkeligt til at tildele intensiv undervisning til alle de elever i landet, der har behov for det. Og Reformkommissionen anbefalede da også oprindeligt, at der blev afsat 650 millioner kroner til formålet.



Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, kalder det et ”stort problem”, at der ikke følger penge nok med folkeskoleaftalen.

”De 500 millioner kroner er et skridt i den rigtige retning, men langt fra at være tilstrækkeligt. Man er nødt til at kigge bredere på det, hvis de svageste elever skal løftes. Nogle kommuner og skoler har taget fat på at etablere tidlige indsatser i almenklasserne i form af for eksempel co-teaching, Nest-klasser og flere med specialkompetencer ind i klasserne. Det er den slags, der skal til. Men det kræver investeringer og harmonerer dårligt med, at kommunernes økonomi er presset”, siger han.

Gordon Ørskov Madsen kalder fordelingen af de 500 millioner kroner mellem kommunerne ”en større diskussion”.

”Vi skal selvfølgelig lægge indsatsen der, hvor der er størst behov. Det kræver ikke blot en diskussion om, hvordan netop disse penge skal fordeles, men en mere generel snak om, hvordan penge til kommunerne fordeles. Det er jo ikke noget nyt, at de på for eksempel Lolland har nogle særlige udfordringer. Derfor kalder det på en større diskussion om, hvordan der bedst investeres tidligt og forebyggende på skoleområdet”, siger han.

Svageste i hele landet har behov for løft

Dorte Andreas, som er næstformand i Skolelederforeningen, er som udgangspunkt positiv over for regeringens tanke om, at de svageste elever i hele landet skal have et løft.

Hun mener derfor heller ikke, at det er en god idé kun at fordele pengene alt efter, hvor der er størst behov for dem.

”For det er en indsats, der er brug for på alle landets skoler”, siger hun.

Dorte Andreas er enig med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i, at der er nogle kommuner, som i højere grad end andre har brug for et løft af de svageste elever.

”Det kan man ikke argumentere imod”, siger hun.

”Men det ændrer ikke på, at det er i hele landet, der er brug for en indsats og investering i folkeskolen. Jeg synes, man skal også yde en særskilt indsats for de kommuner, hvor behovet er særlig stort. Det kræver en bred indsats, der ikke kun handler om særlige puljer til de kommuner, men også om blandt andet flere uddannede lærere og muligheden for at tilrettelægge undervisningen på den enkelte skole, så den passer til skolens elever. Det er en langt større dagsorden”. 

SF: Pengene bør fordeles efter behov

Både størrelsen på beløbet – de 500 millioner kroner – og den fordeling, der i folkeskoleaftalen er lagt op til, møder kritik fra SF’s undervisningsordfører, Sigurd Agersnap. Han er ikke i tvivl om, at pengene bør bruges i de kommuner, hvor behovet er størst.

”Hvis man sætter penge af til de svageste elever, kan man ikke bagefter komme og sige, at pengene skal fordeles ligeligt mellem kommunerne, når vi alle ved, at der nogle steder er større behov for dem end andre. Jeg synes undervisningsministeren gør sig skyldig i at sige ét og gøre noget andet, når pengene smøres så tyndt ud. Men det helt store problem er, at der er for få penge med i folkeskoleaftalen. Jeg er bekymret for, om aftalen overlever mødet med virkeligheden ude på skolerne, hvor man allerede er økonomisk presset”, siger han.