"Det er ikke nogen stor overraskelse”.

Sådan lyder kredsformand for Lolland-Falsters Lærerforening René Rygaard Jensens reaktion på en analyse, der i sidste uge viste, at 34 procent af eleverne i Lolland Kommune sidste år ikke bestod enten dansk eller matematik eller begge fag i 9. klasse.

”Vi er ikke uvidende om det her. Hele Lolland Kommunes skolevæsen er under tilsyn fra Stuk (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet red.)”, siger han om analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Rene Rygaard synes, at tallet er meget højt. Men han tror også, at han har en forklaring på, hvorfor tallet er så højt.

”Vi har Danmarks højeste socioøkonomiske indeks. Undersøgelser viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem for eksempel forældrenes uddannelsesniveau, erhvervstilknytning og indkomstniveau og børnenes mulighed for at klare sig godt i skolen”, siger han.

Det socioøkonomiske indeks er en sammenvejning af 14 indikatorer, som benyttes til at rangere kommuner i forhold til hinanden. Kommunernes placering på indekset har betydning for tildeling af puljemidler.

Mangel på resurser

Men selv om Lolland Kommune rangerer højest på det socioøkonomiske indeks og får tilført ekstra midler, er der mange områder og forebyggende indsatser, som midlerne skal række til, fortæller René Rygaard.

”Kommunen får et tilskud som særlig udsat kommune, men Lolland har for eksempel en kæmpe udgift til anbringelse af børn. Der bliver brugt rigtig mange penge på det specialiserede område, og der bor mange, der er på overførselsindkomst. Vi har forpligtigelsen til at hjælpe alle børn i Lolland Kommune, som har behov for en særlig indsats. Det gør vi ved, at der er flere lærere omkring dem. Men det er der ikke penge til”, siger han og tilføjer: 

”Lærerne kæmper hver dag deres allerbedste for at dygtiggøre deres elever med de midler, de nu har til rådighed”.

Tilflyttere har børnesag med sig

Lollands borgmester er enig. Han understreger, at det ikke kun er lærernes indsats, der afgør elevernes resultater. Også han peger på, at kommunen er af de mest socialt udfordrede i Danmark.

”De sociale flyttemønstre har ikke gjort det lettere. For hver gang, der er to resursestærke borgere, der flytter væk fra Lolland, er der én ny borger på overførselsindkomst, der flytter hertil. Det smitter af på det meste. Også på områdets børn, hvor op mod hvert tredje barn, der kommer til Lolland, har en børnesag med fra en tidligere kommune. Det vil naturligt påvirke elevernes præstationer”, lyder det fra borgmester Holger Schou Rasmussen (S) i en pressemeddelelse fra kommunen.

Højere karakterer kræver flere penge 

Borgmesteren mener, at der er brug for, at regeringen målretter en økonomisk indsprøjtning til de steder i landet, som er mest udfordret.

”En fiks projektpulje eller en midlertidig indsprøjtning er ikke nok. Ej heller vil sanktioner mod kommuner med lave karaktergennemsnit gøre en forskel. Det er kun at føje spot til skade. Der skal en markant og vedholdende generationsindsats til, hvis vi skal sikre de gennemgribende og varige løsninger, der er brug for”, lyder det fra Holger Schou Rasmussen.

René Rygaard er enig. Han håber, at de 500 millioner kroner, som Christiansborg har afsat til et løft af eleverne i netop matematik og dansk bør fordeles på en måde, der gør, at de kommuner, hvor eleverne klarer sig dårligst i de fag, får den største del af pengene.

”Man skal prioritere ekstra resurser til de kommuner, som er udfordret af de højeste socioøkonomisk indeks. Det er et langt sejt træk, hvor man helt fra børnehaven skal have fokus på de børn, der har det svært”.

Lærerformand: I bund og grund hjælper det ikke lærerne

Lolland Kommune har lavet en femårig handleplan for at løfte skolerne, og det, at kommunen er under tilsyn betyder, at Styrelsen for Kvalitet og Undervisning har et særligt øje på skolerne. 

Men René Rygaard tvivler på, at tilsynet hjælper lærerne i hverdagen.

”Der bliver udarbejdet handleplaner til Stuk og ansat konsulenter, men i bund og grund hjælper det ikke meget de lærere, der står i klasselokalet”, siger han.