Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Kalenderbladet for 2023 er vendt, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sætte lidt ord på mine forhåbninger til året, der ligger foran os.

Det er nemlig et år, der rummer store muligheder på skoleområdet. Mine forhåbninger for 2024 kan egentlig formuleres ret kort:

Der skal investeres i skolens udvikling, så folkeskolen både er attraktiv for de ansatte i skolen og er det bedste sted for eleverne.

2023 bar præg af et alt for stærkt fokus på finansiel styring i kommunerne. I lærernes dagligdag opleves det f.eks. som et fokus på at presse så mange undervisningstimer inden for rammen af lærerens opgaveoversigt som muligt. Den finansielle styring var samtidig i fokus, når KL satte dagsordenen for at begrænse antallet af visitationer til specialundervisning, da udgifterne til specialundervisningen udhuler folkeskolerne og dermed kommunernes økonomi.

Men for mig er det finansielle fokus på folkeskolen et alt for fattigt politisk fokus, hvis vi ønsker at udvikle folkeskolen og samtidig gøre den attraktiv for både de ansatte og eleverne.

Nye lærerplaner

2024 rummer muligheder, som skal gribes af både undervisningsministeren og kommunerne. I løbet af januar vil undervisningsministeren med parterne i ’Sammen om skolen’ drøfte både inklusion i folkeskolen og udviklingen af nye læreplaner for fagene i skolen og ligeledes indlede de politiske forhandlinger med forligspartierne om folkeskoleudspillet, der blev præsenteret i efteråret. Her ligger der muligheder for skolen og lærerne, hvis arbejdet med udviklingen af læreplaner tages alvorligt og bredes ud og inddrager lærerne i folkeskolen.

Arbejdet med læreplanerne skal ifølge ministeriet føre til en slankning og fornyelse af fagenes læreplaner. Det kunne være en fastholdelse af fagenes formål og kundskabsområder og en fornyelse og slankning af fagenes mange færdighedsmål. En udvikling, der gerne skal have et blik for, hvilke kompetencer der er nødvendige for eleverne i fremtidens samfund, men også et blik for, hvilke rammer der skal være om undervisningen.

Det bliver afgørende at inddrage lærerne bredt. Lærerne ved, hvordan eleverne kan samarbejde og løse problemstillinger i fællesskab, hvilket vil være vigtigt for udviklingen af kundskaber og færdigheder samt nyt fagligt indhold i fremtidens skole. Lærerne ved, hvordan klassen som ramme kan bruges til at skabe trivsel og tryghed, der har så stor betydning for elevernes faglige udvikling. Fagfornyelse uden lærerne er derfor umuligt.

Undervisning i bæredygtighed

Fagfornyelse og nye læreplaner skal også adressere de udfordringer, som vi som samfund står overfor, når det gælder grøn omstilling og teknologi. Eleverne oplever klimaforandringerne og de store udfordringer forbundet dermed, men hvordan bliver undervisning i bæredygtighed en del af skolen? Og hvordan udvikles undervisning i grøn omstilling, der skal give eleverne viden om mulige forandringer og tro på fremtiden?

De historiske og blivende udfordringer skal tænkes ind i fagenes udvikling og kan samtidig skabe plads for mange praksisfaglige elementer. Det vigtige er, at lærerne bliver inddraget i udviklingen, da en udvikling gennem faglige konsulenter og vejledere vil komme til at tage alt for lang tid og ende uden et reelt ejerskab.

Det er derfor en opgave for ministeriet at lægge op til en bredere inddragelse af lærerne i udviklingsarbejdet med læreplanerne, og at ministeren og forligspartierne tager beslutning om, at der skal investeres i denne udvikling.

For kommunerne bliver det en opgave at skabe plads i lærernes opgaveoversigter, så det ikke kun handler om fokus på så mange undervisningstimer som muligt, men at lærerne reelt inddrages i udviklingen af folkeskolen tæt på skolens virkelighed.

En investering som denne i skolens fremtid vil både gøre skolen mere attraktiv for de ansatte, og det vil skabe en langt mere levende skole for både nutidens elever og for fremtidige elever i folkeskolen.

Godt nytår!

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk