Tre nye lov har gennem de seneste tre år indført praksisfaglighed som en dimension i alle skolens fag. Men hvordan det skulle foregå, og hvad begrebet praksisfaglighed egentligt dækker over, har været uklart for mange. Lovene, der blandt andet indførte en praktisk uddannelsesparathedsvurdering og et praktisk-musisk valgfag i 7.-8. klasse med afgangsprøve, bød også på et udviklingsprojekt om praksisfaglighed i folkeskolen. Projektet er afsluttet, og resultaterne er netop blevet offentliggjort på emu,dk som et lille univers af inspiration og konkrete værktøjer.

Erhvervsskoleudspil: Styrket praksisfaglighed, vejledning og samarbejde med erhvervsskoler

Først og fremmest er der er definition på, hvad praksisfaglighed er. Og ligesom alt andet i projektet er den kommet til verden i et konkret samarbejde mellem 50 skoler og erhvervsskoler rundt om i landet, der har budt ind med egne projekter og en gruppe følgeforskere fra Aalborg Universitet. Definitionen lyder:

"Praksisfaglighed i og på tværs af fagene er elevernes kompetence til at koble 'teori og fag' med 'krop og erfaring' i udførelsen og udarbejdelsen af 'handlinger og produkter' så tæt på en praksis som muligt".

Den ovenstående model skal vise denne kobling. Og det bliver understreget i vidensopsamlingsrapporten, at selv om eleverne kan være dygtige til at de enkelte dele, så skal alle tre dele mestres i en kobling for at der er tale om praksisfaglighed.

Nyt projekt: Folkeskoler og erhvervsskoler skal sammen gøre skolen mere praksisfaglig

"Ud fra et forskningsperspektiv er det nye, at vi udvikler forståelsen af at få tænkt de tre dimensioner 'krop og erfaring', 'teori og fag', og 'handling og produkt' bevidst ind hele tiden og reflekterer over dem med eleverne", fortæller forskningsleder på projektet lektor Julie Borup fra Aalborg Universitet, som Folkeskolen Forskning har interviewet til et større tema om praksisfaglighed, som kommer i fagbladet Folkeskolen i denne uge. Hun fortæller også, at det faktisk er noget af det, lærerne oplevede som udfordrende i arbejdet med praksisfaglighed.

"Lærerne har en tendens til at tro, at de praktiske oplevelser taler for sig selv, men det gør de ikke", siger Julie Borup.

Konkrete videoer og forløb på skoler

Den nye pakke om praksisfaglighed til lærere og ledere på emu.dk indeholder dels en vidensopsamlingsrapport, hvor forskerne har samlet erfaringerne sammen og giver bud på videre læsning. Dels en vejledning til lærer og ledere, hvor der er bud på, hvordan man kan arbejde praksisfagligt fx i samarbejde mellem grundskole og erhvervsskole, hvordan man bedømmer praksisfaglighed arbejde, og hvordan man kan reflektere med eleverne over processen.

Flertal: Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i udskolingen

Der er også udviklet otte fagcases og videoer til specifikke fag. På den måde kan man altså finde konkret inspiration udviklet på konkrete skoler til matematik, dansk, naturfag, fremmedsprog, håndværk og design, tværfaglige forløb, projektopgaven i 9. klasse og OSO i 10. klasse.

Mere om praksisfaglighed

Folkeskolen Forskning har sat fokus på praksisfaglighed. Folkeskolen  i denne uge indeholder interview med lektor Julie Borup om dette projekt, interview med ph.d. Anne Kirketerp, som forsker i, hvordan crafting kan forebygge stress, angst og depression og styrke elevernes læring, en  reportage fra Auning Skole, der har taget praksisfagligheden til sig og bruger det i mange fag, et overblik over, hvordan det har set ud med praktiske fag i skolen gennem tiden samt en præsentation af ph.d. Mikkel Hjorths forskning i designliteracy.

Tema om praksisfaglighed i Folkeskolen Forskning