Der er ikke meget, der tyder på, at der skal rykkes mange kommaer i forårets store skoleaftale, før Folketinget inden længe stemmer ’aftale om folkeskolens kvalitetsprogram’ igennem til lov.

Det må være konklusionen efter førstebehandlingen af lovforslaget, der foregik i folketingssalen torsdag i sidste uge.

Her blev det klart, at det ikke kun er partierne i folkeskoleforligskredsen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti), der støtter aftalen. Hele vejen rundt var der opbakning til aftalen – lige med undtagelse af, at skolerne fremover skal have lov til at give eleverne karakterer allerede fra 6. klasse i stedet for 8. klasse, som det er i dag.

Fra samtlige partier lød der stor ros og begejstring til langt størstedelen af aftalens indhold. Kun SF, Alternativet og Liberal Alliance brugte en del af deres taletid til at påpege elementer, de gerne så ændret.

Røde partier: Pengene rækker ikke

SF og Alternativet påpegede, at der ikke er nok penge i aftalen og pegede på, at det især er et problem, at der ikke er sat penge af til, at sfo’erne kan udvide deres åbningstider, hvis skolerne gør skoledagen kortere.

”Hvis disse ambitioner skal indfries, er der kort sagt brug for flere midler. Der er behov for en oprigtig økonomisk investering på folkeskoleområdet, som rent faktisk kan mærkes derude”, lød det fra SF’s ordfører Sofie Lippert.

Hun gjorde det også klart, at SF gerne ser, at der bliver skåret endnu mere i antallet af afgangsprøver. I lovforslaget reduceres antallet af prøver fra otte til seks.

”Det er et skridt i den rigtige retning, men langtfra tilstrækkeligt”, lød det fra SF-ordføreren.

Alternativets ordfører Christina Olumeko tilføjede, at partiet ærgrer sig over, at der ikke i arbejdet med at udforme nye fagplaner er indskrevet, at planerne også skal forholde sig til, hvordan man laver undervisning i bæredygtighed.

LA: Drop også de ”navlepillende trivselstests”

Liberal Alliances ordfører Helena Artmann Andreasen fortalte, at partiet gerne ville have brugt skoleaftalen til at skrotte de nationale trivselsmålinger, som hun kaldte for ”navlepillende trivselstest”.

Sådan hænger økonomien (ikke) sammen i regeringens skoleaftale

Især den faglige forening Danmarks Billedkunstlærere har forsøgt at råbe politikerne op i protest imod, at lovforslag fjerner faget billedkunst i 1. klasse. Men under førstebehandlingen var der ikke nogen partier, der nævnte billedkunst.

Efter der var givet nik hele vejen rundt til den store pakke med 33 initiativer, skulle partierne særskilt forholde sig til, at skolerne som noget nyt skal have lov til at give karakterer i 6. og 7. klasse.

Kun debat om nye karakterer 

Den del er et separat lovforslag, da forligspartiet De Radikale ikke ville tilslutte sig den del. Partiet deltog ikke i førstebehandlingen, men SF’s Sofie Lippert fortalte, at SF, Radikale og Enhedslisten alle er imod, og siden gik Alternativets Christina Olumeko på talerstolen og tilsluttede sig modstanden.

”Når man er 12-13 år gammel, skal fokus være på ens egen indsats og ens egen udvikling. Man skal have ro til at prøve sig frem og stille de dumme spørgsmål, og man skal have plads til at fokusere på de ting, man synes er svært”, lød det blandt andet fra Sofie Lippert.

Omvendt var der stor begejstring fra de øvrige partier. Konservatives ordfører Frederik Bloch Münster gav forslaget et ”12-tal”.

Begejstringen var også stor hos Dansk Folkepartis ordfører Alex Ahrendtsen. Fra talerstolen henviste han til en rundspørge fra Folkeskolen. Her svarede to procent af skolelederne, at de regner med, at deres skole vil udnytte den kommende mulighed.

”Det synes jeg er ret mange, når man tænker på den udbredte modvilje, der er, i undervisningssektoren mod karakterer. Jeg håber selvfølgelig på, at karakterer fremover vil blive brugt noget mere fra 6. klasse. Jeg tror, det er til gavn for mange elever og for lærerne”, sagde Alex Ahrendtsen.