Et rungende ’nej tak’ lyder fra de danske skolelederne til muligheden for at give karakterer ned til 6. og 7. klasse i en ny rundspørge.

409 skoleledere har svaret på Folkeskolens rundspørge, og ud af dem har kun otte - 2 procent - svaret, at de regner med at benytte sig af muligheden i den nye folkeskoleaftale. Samtidig svarer 14 procent, at de overvejer det, og dermed bliver det altså et nej fra hele 84 procent af skolelederne.

Fremover skal det være op til skolelederne, med godkendelse fra skolebestyrelsen, om den  enkelte skole også vil give karakterer i 6. og 7. klasse. Især Dansk Folkeparti pressede på for at få karakterer på de lavere klassetrin med i folkeskoleforliget i marts, men De Radikale sagde nej, og resultatet blev, at forliget udmøntes i to forskellige lovforslag - ét om karakterer på lavere klassetrin end i dag og ét om alle de andre elementer, som hele folkeskoleforligskredsen vil stemme for. 

Kan skolernes skepsis over for karakterer til de 12-13-årige skyldes, at de aldrig har prøvet det? At dømme efter rundspørgens resultater er svaret næmere tværtimod. 21 skoleledere har nemlig svaret, at de tidligere har deltaget i et forsøg, der gav mulighed for at give karakterer i 7. klasse, og kun to af dem har nu tænkt sig at gøre det igen. Én skole overvejer stadig.

Skoleleder: “Jeg frygter, at vi vil tabe mange børn”

Kun 2% vil give karakterer tidligt: "Det er da er fantastisk”

Hele 81 procent af skolelederne svarer i rundspørgen, at de helt overordnet set mener at det er en dårlig idé at give karakterer ned til 6. og 7. klassetrin.

”Karaktergivning i 6. klasse giver et unødigt pres i en for tidlig alder. Vi kæmper i forvejen med motivationen og koncentrationen for læringen i folkeskolen. Jeg mener ikke, at karakterer i en tidlig alder vil hjælpe på den udfordring. Det vil i højere grad bidrage til et præstationssamfund, hvor jeg frygter, at vi vil tabe mange af de børn, som i forvejen har det vanskeligt med skolen", argumenterer en af de adspurgte skoleledere.

”Tidligere karakterer taler i min optik imod det samfund, som vi forsøger at ændre i forhold til det pres, der er lagt. Karaktergivning vil altid indeholde et subjektivt element og en manglende dybere indsigt for modtageren. Jeg ser det ikke som en motiverende vej at gå”, skriver en anden skoleleder.

Det er dog ikke alle, der er lige kritiske over for den nye mulighed.

”Vi skal passe allerbedst muligt på alle vores børn og unge mennesker, men vi skal også give dem værktøjer til at være flittige og opnå gode resultater. Indimellem gør det derfor heller ikke noget, at de bliver vurderet ud fra givne kriterier og karakterer,” skriver Tobias Malmgren, der er skoleleder på Højdevangens Skole, og en af de få, der er mere positivt stemt overfor den nye mulighed. 

I rundspørgen bliver skolelederne også forholdt seks af de hyppigste argumenter for og imod karakterer til de lavere klassetrin. Også her ses en klar tendens mod karaktergivningen.

Forsker: "En virkelig dårlig idé”

Elever i 6.-7. klasse har oftest ikke gavn af karakterer. Det vurderer ph.d., docent emerita Tanja Miller, der har forsket i karaktergivning. Hun kalder den nye mulighed “en virkelig dårlig idé”.

Ifølge hende giver karakterer ikke problemer for de stærke elever, men for middelgruppen og de svageste elever kan karakterer være stærkt demotiverende.

”Som helt ung har man ikke det refleksionsniveau, der skal til for at distancere sig fra karakteren. Får man en dårlig karakter, kan man få den opfattelse, at det her er et fag, der ikke lige er mig, og det kan ikke betale sig for mig at investere i det,” siger Tanja Miller.

På den måde kan karaktergivning stoppe potentielle læringsprocesser. I stedet peger hun på, at børn har brug for at blive anerkendt for den indsats, de lægger, for at forblive motiverede.

”I det ligger også, at man er kritisk over, hvad barnet gør, men samtidig anerkender et eller andet hos det, og derefter vejleder det rent fagligt videre,” siger hun.