Besparelser. Det er det første, Dorte Lange, formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg, nævner, når man beder hende pege på skolens største problem lige nu. Skolen er gradvist blevet udhulet økonomisk, og det forværrer en række andre problemer, at der nu er både færre lærere og færre undervisningstimer. Lærerne har et voldsomt efterslæb på efteruddannelse, der er ikke overskud til en særlig indsats for de tosprogede elever eller specialundervisningseleverne.

Som hun ser det, skal der foretages langsigtede investeringer for at sikre bedre kundskaber, og for at færre fremover vil blive udskilt til specialtilbud.

Derfor kan hun også sagtens forstå Troels Boldt Rømers ønske om flere valgfag.

»Det er ofte valgfagene, der ryger sig en tur i de kommunale sparerunder. Det er rigtig ærgerligt, for de kan sagtens være med til at motivere de store elever«. Men hun er ikke med på at lade eleverne vælge frit.

»Fagrækken gælder alle elever, så selv om man ikke synes, det er fedt at have matematik, skal man ikke kunne vælge det fra. Det gælder også de kreative fag. Billedkunst er også et kulturbærende fag, som er med til at udvikle en som person«, siger hun.

Hun kan sagtens forstå Troels Boldt Rømers ønske om medindflydelse. Både nationale og internationale undersøgelser viser, at noget af det, der er med til at gøre en skole god, er, at både elever og lærere har indflydelse, at ledelsen er demokratisk og medinddragende.

»Vi har god tradition i Danmark for at inddrage eleverne i beslutninger om undervisningsforløb, hvilke emner der skal arbejdes med og hvordan«.

Hun kan derfor også sagtens se en ide i, at eleverne får mulighed for at give deres mening til kende. Men at eleverne skal evaluere lærerne, vil hun ikke være med til.

»Eleverne kan udtale sig om, hvorvidt de har lært noget, og hvordan de har oplevet forløbet. Men de skal ikke udtale sig om, hvorvidt læreren er dygtig eller ej. Det er de helt enkelt ikke kvalificerede til. En elev kan have kedet sig frygteligt i et undervisningsforløb, men det betyder ikke nødvendigvis, at forløbet har været forkert. Nogle gange skal man også lave kedelige ting«.

Hun mener, det er forkert at give elever helt ned under ti år ansvar for at sige, om læreren er dygtig nok.

»Læreren er uddannet til at se bagom og vurdere, hvad der kommer til at rykke på længere sigt. De har en didaktisk uddannelse. Hvis de skal have kvalificerede tilbagemeldinger, som de kan bruge til at udvikle undervisningen, skal de komme fra en professionel, som har forstand på didaktisk teori og praksis«.

En offentliggørelse af elevernes holdninger til skolen og lærerne i kvalitetsrapporten vil være den helt forkerte vej at gå, mener Dorte Lange.

Hun beklager i høj grad nedbruddet i partnerskabet med regeringen, men om de nationale test var årsagen, er usikkert.

»Vi ved jo faktisk ikke, hvad der var årsagen, for der var aldrig nogen reelle forhandlinger. Det er et stående mysterium. Vi vil meget gerne mødes med politikerne, og vi ønsker ikke en lang diskussion af testene. Men vi er nødt til at gøre opmærksom på, at offentliggørelse vil forringe elevernes læring«.

Hun er også ærgerlig over, at elevplanerne mange steder ender som afkrydsningsskemaer. De var et rigtig godt redskab, som de blev brugt før lovens indførelse.

»Vi har peget på, at man kan udvikle elevplanerne, så det bliver et redskab, som lærerteamet kan bruge i forhold til elever, der har et særligt behov. På den måde kan de blive et pædagogisk redskab - i stedet for at kravet om, at man skal skrive om alle elever i alle fag, er med til at gøre arbejdet konformt og automatiseret«.

På samme måde kan hun sagtens se fordele ved at nytænke afgangsprøven. Hun påpeger, at afgangsprøven ikke er en eksamen, som man kan dumpe, så tanken om et tremånedersforløb, hvor læreren følger eleverne nøje og kan give en udtalelse om de kundskaber og færdigheder, eleverne har tilegnet sig, kan hun sagtens følge.

»Det er meget godt tænkt og set, at prøverne er forældede. Det system, vi har i dag, er rigtig godt, fordi eleven vurderes både af læreren og af en censor udefra. Men det er også meget resursetungt at have lærerne til at arbejde på den måde. Så jeg synes, elevernes forslag er et rigtig godt udgangspunkt for en snak om, hvordan man gør afgangsprøverne mere tidssvarende«.

Stod det til hende, skulle Troels Boldt Rømers ønske om at se på elevernes minimumsrettigheder også imødekommes. Både det fysiske og psykiske undervisningsmiljø kalder på mere opmærksomhed for at sikre en god læring.

Effekten af at give eleverne gode forhold og medindflydelse er hun sikker på.

»Det gælder på både nationalt og kommunalt plan. Og det er så også en af katastroferne ved det forliste partnerskab. Det er et rigtig, rigtig ærgerligt signal at sende, for man kan ikke lave skoleudvikling uden at inddrage de professionelle, ligesom man ikke kan lave god undervisning ude på skolerne uden at inddrage eleverne. Det skal gennemsyre hele vores folkeskole«. |

Lærerrepræsentant

Dorte Lange er uddannet lærer fra Aalborg Seminarium i 1995. Hun har arbejdet seks år som lærer, inden hun blev formand for Søllerød Lærerforening. De seneste tre år har hun siddet i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse og er nu formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg.

»Fagrækken gælder alle elever, så selv om man ikke synes, det er fedt at have matematik, skal man ikke kunne vælge det fra« Dorte Lange»Det er et rigtig, rigtig ærgerligt signal at sende, for man kan ikke lave skoleudvikling uden at inddrage de professionelle, ligesom man ikke kan lave god undervisning ude på skolerne uden at inddrage eleverne« Dorte Lange