Er du bekymret for, om dine afgangselever kommer til at miste for meget undervisning?

Sådan lød et spørgsmål, som firmaet  A&B Analyse ved corona-nedlukningens begyndelse sendte ud til Folkeskolens lærerpanel. Hele 31,1 procent er i høj grad bekymrede for afgangselevernes undervisning, mens 35,2 procent svarede, at de er bekymrede i mindre grad. 22,8 procent er slet ikke bekymrede.

Janus Neumann er lærer på Skovshoved Skole i Gentofte og folkeskolen.dk's faglige rådgiver for historie og samfundsfag. Det er  udtræksfag, som kun nogle elever skal op i, og han er en af de lærere, som er bekymret for elevernes undervisning.

"Det er jeg helt åbenlyst. Jeg kan give videofeedback, men de ville få så meget mere ud af klassediskussion og den dynamik, der er i en klasse", siger han.

Undervisningsministeren: Alle kan få deres eksamen 

Udfordrende udtræksfag

Allerede i morgen kan eleverne trække de emner, de skal forberede sig på at skulle op i både kulturfagene og naturfag. På Skovshoved Skole har man valgt, at det kun er i naturfag, at eleverne trækker før påske. Eleverne kommer først til at trække i  historie, samfudnsfag og kristendomskundskab efter påske. I naturfag skete gruppedannelsen før skolelukningen, mens den endnu ikke er gennemført i kulturfagene.

"Det hænger sammen med, at vi i de fag gerne vil have lavet nogle ordentlige grupper. Der skal ro på til at få samlet de grupper og sikre, at de elever, der ikke er i forreste række også bliver valgt. Der skal guides", siger Janus Neumann.

Han så faktisk helst, at man aflyste prøverne i 9. klasse og ophævede årskaraktererne til eksamensbeviset. Men det handler også om, hvornår skolerne åbner.

"Hvis vi ikke kommer tilbage efter påske, bliver det noget underligt halvhjertet noget. I det scenarie håber jeg, at man aflyser prøverne i år. Det kræver, at man som lærer er bevidst om, at årskarakterne  ikke bare blindt skal overføres til standpunktskarakterer. Man bliver nødt til at se, hvor eleven reelt står", siger han.

En anden løsning som han kan se er, at aflyse udtræksprøverne og blot gennemføre de obligatoriske prøver.

"Det er med blødende hjerte, jeg siger: Lad dem gå op i de bundne prøver, og så må vi andre vente. Det bliver for fragmenteret, og der er for mange tilfældigheder, der spiller ind. Det kommer til at ramme de svage elever, hvis alle prøver gennemføres. Jeg har nogle, som jeg sjældent ser på teams og som ikke klikket ind på klassemøder. Det bliver svært for dem - og det er også svært at vejlede dem over telefonen", siger han.

Han ser dog også positive sider af nødundervisningen. 

"Jeg ser dele af den digitale undervisning, der fungerer. Jeg har fået rigtig gode opgavebesvarelser fra mine niendeklasser, som jeg har givet screencast- feedback på, og Teams fungerer generelt bedre end Aula og MinUddannelse. Mine elever har været glade for feedback". 

Lærer-opråb til politikerne: Drop de mundtlige prøver nu 

Udtræksprøver er en "gigantisk udfordring"

Janne Skovbjerg er lærer på Brårup Skole i Skive og faglig rådgiver for folkeskolen.dk's religionsnetværk. Hun underviser i kristendom, som også er et udtræksfag, og hun deler Janus Neumanns holdning om, at man måske i år burde aflyse udtræksprøverne.

"Det er en gigantisk udfordring. Sad jeg i stolen i ministeriet, ville jeg nok overveje at aflyse udtræksprøverne. Kulturfag og idræt har en stor arbejdsbyrde foran sig. Men det er afhængigt af, om vi kommer tilbage efter påske. Bliver det senere så sætter vi børnene i en helt absurd situation, fordi de skal nå at lave så meget. Og lærerne skal aflevere til censor 14 dage før", siger hun.

Hun har hørt lærere sige, at det ikke er et problem, og at man klarede eksamen efter lockouten i april 2013.

"Men det var en helt anden prøveform", siger hun.

Er klar til mundtlig engelsk

Hendes kollega på Brårup Skole, Tina Kjølhede, har alle fire afgangsklasser i engelsk. Det betyder, at hun skal have 90 elever til prøve i mundtlig engelsk og muligvis også nogle i skriftlig engelsk, som også er et udtræksfag. Hun er ikke så bekymret for mundtlig engelsk, for hun mener, at eleverne er klar.

"Men man har skullet overveje meget nøje, hvad det er man fjernunderviser i. I mit tilfælde er det det sidste emne, som de selv har taget hul på og har arbejdet med i tre uger derhjemme. Det sætter begrænsninger i forhold til indholdet, men omvendt så tænker jeg faktisk, at via Microsoft Teams og forskellige platforme, at fjernundervisning har fungeret rigtig godt. Man kan godt mærke, at eleverne befinder sig i en verden, som de er vant til at befinde sig i", siger Tina Kjølhede. "Nogle lærere har været på ukendt grund, og derfor har de haft fingrene i de forskellige muligheder for fjernundervisning for at vurdere, hvad der passer bedst til lige netop deres elever. Jeg har også sparret med elever, da de har indsigt i den digitale verden".

Hun er splittet om, hvorvidt hun ønsker at eksamen bliver aflyst eller ej.

"Personligt vil jeg rigtig gerne have lov til at føre den her årgang til dørs. Jeg har fået lov til at nørde med mit fag dette skoleår, da jeg udelukkende har undervist i engelsk. Jeg har kun haft engelsk. Men det er vigtigt, at man har for øje, at eleverne sidder derhjemme med forskellige vilkår og med forskellige resurser i familien. Nogle kan få en masse hjælp, andre får ikke noget hjælp".

Hun mener, at ministeriet må finde lidt alternative løsninger i år. 

"Man må overveje antallet af prøver og også omfanget. Måske skal der nedjusteres på nogle af kravene til prøvens indhold", lyder det fra Tina Kjølhede. 

Lærerne i hendes team mødtes virtuelt i går. Og alle afventer med spænding næste melding fra Undervisningsministeriet.

"Vi går og higer efter en udmelding. Vi afventer virkelig, at der bliver sendt noget nyt ud".