Mange piger med ADHD eller ADD bliver overset eller
diagnosticeret langt senere i livet end drenge. For nogle kvinder opdages
diagnosen slet ikke. Det sker blandt andet, fordi ADHD og ADD ser anderledes ud
hos piger og kvinder end hos drenge og mænd. Konsekvensen er, at alt for mange
piger og kvinder mistrives og ikke får hjælp til at leve med deres ADHD eller ADD.
Den problemstilling satte Folketingets ligestillingsudvalg
fokus på med et temamøde i tirsdags. Det er således ikke kun centre for
specialundervisning for voksne, som mærker en øget tilstrømning af voksne med
ADHD. Det sætter sig også spor på Christiansborg.
Formålet med temadagen var at blive klogere på, hvad der kan
gøres for at rette op på denne skjulte årsag til mistrivsel. Den svenske læge
og psykiater Lotta Skoglund er ekspert på området, og hun lagde for.
”I undersøgelser af sociale forventninger svarer forældre og
lærere, at Emil har ADHD, når de bliver spurgt, hvorfor de tror, at drengen har
det svært. Men når de skal svare på samme spørgsmål om Anja, siger de, at hendes
mistrivsel skyldes, at hun ikke har venner, at hun mangler opbakning hjemmefra,
og at hendes mor arbejder for meget. Der er et andet syn på pigers sårbarhed, og
derfor går piger med ADHD og ADD under radaren”.
ADHD har psykiske og fysiske konsekvenser
Når piger med ADHD ikke dukker op på de voksnes radar, er
der øget risiko for, at de får stress, social udmattelse, klarer sig dårligt i
uddannelsessystemet, får lavt selvværd og bliver mobbet. De er også i øget
risiko for at blive overvægtige og for at ryge og drikke for meget alkohol. De
har også udsigt til en forkortet levetid på otte til 13 år.
”Vi ser unge kvinder med ADHD overalt i det offentlige
system, men ingen ser, hvad der ligger til grund til deres problemer. 99
procent af al forskning i ADHD handler om drenge og mænd, men en tredjedel af
de ramte er piger og kvinder”, sagde Lotte Skoglund.
Mange kvinder bliver diagnosticeret med ADHD, når deres barn
har fået diagnosen. En af dem er Betina Mozart. Hun var inviteret til at holde
oplæg om sit liv med ADHD.
”Jeg kunne ikke se formålet med at gå i skole. Alligevel sad
jeg pænt stille, for min frygt for at få skældud var større end trangen til at
bevæge sig. Men jeg blev tit smidt uden for døren, fordi jeg var for længe om
at finde mine blyanter og bøger frem. Det var hårdt for en sød pige med
fletninger”, fortalte Betina Mozart.
Hun var dygtig til at spille musik i skolen.
”Kunne man ikke have brugt det til at motivere mig?”
Man skal være heldig for at få hjælp
I timerne tegnede Betina Mozart ofte, eller hun så ud af
vinduet.
”Jeg har spurgt min gamle lærer, om jeg ville være bonet ud
i dag med den viden, vi nu har om ADHD. Det svarede hun ja til, men jeg ville
ikke have fået hjælp, for der var fire drenge i klassen med langt større
problemer. Det var ikke nok, at jeg blev beskrevet som indlæringstung og
ugidelige”.
Betina Mozart blev mor som 20-årig, og da hun blev udredt
som 34-årig, gik det op for hende, hvorfor hendes liv ofte var et kaos.
”På det tidspunkt havde ADHD-foreningen et projekt for voksne
ny-diagnosticerede, som jeg var heldig at komme med i. Det blev min redning,
for der sad andre, som turde sige, hvad de ikke kunne finde ud af. Men det er
ikke meningen, at man skal være heldig for at få hjælp”, sagde Betina Mozart på
temamødet.
I 2012 kom hun i praktik hos ADHD-foreningen, og der
arbejder hun stadig.
”ADHD-foreningen er en almindelig arbejdsplads, men den
formår at indrette sig, så jeg kan være der. Jeg har et fleksjob, og jeg kan
ikke lade være med at tænke på, at hvis jeg var blevet mødt som barn og unge, havde
jeg måske haft et ordinært job”, sagde Betina Mozart.
Hvad kan politikerne gøre for kvinderne
Ligestillingsordfører Trine Bramsen (S) tog initiativ til
temamødet, og hun indledte spørgerunden med en erkendelse.
”I udvalget har vi lige bevilget penge til forskning i
drenge og mænd med ADHD, selv om der i forvejen alene forskes i dem. Men hvad
har kvinder med ADHD brug for fra os politikere? Er det vigtigst at geare
samfundet til at håndtere mennesker med ADHD, eller er det at hjælpe kvinder
med ADHD til at forstå sig selv”, spurgte hun.
Lotta Skoglund ville ønske, at der var et enkelt svar, men
hun pegede alligevel på, at det vigtigste er, at der udbredes viden om, hvad
ADHD er.
”ADHD er en alvorlig tilstand, som kan være dødelig i visse
grupper. Man kan leve godt med sin ADHD i arbejdslivet, men der er stadig meget
stigma om diagnosen”, sagde den svenske forsker.
Betina Mozart pegede på, at begge Trine Bramsens elementer
er vigtige.
”Det hænger sammen, men det er vigtigt, at vi får en
forståelse af, hvad det betyder, at vi vejer og måler børn i skolen. Jeg er empatisk
og god til at følge regler, men det får man ikke karakterer for, og derfor fik
jeg et lavt selvværd”.
Stille piger er behagelige
Betina Mozart havde forberedt sig ned i mindste detalje til
temamødet.
”Det kræver energi. Jeg ville gerne have taget en lang
uddannelse, men så kunne jeg ikke passe mit hjem. Jeg kunne hverken læse på
nedsat tid eller få hjælp derhjemme. Jeg har altid skullet passe ned i en
kasse, for der har aldrig været en kasse, som blev tilpasset mig”,
sammenfattede hun.
Trine Bramsen ville også vide, hvorfor kvinder med ADHD
lever otte til 13 år kortere end andre.
”Er der mange selvmord blandt kvinder med ADHD? Eller er det
hormonerne, som spiller ind”, spurgte hun.
”Der er øget risiko for selvmord”, svarede Lotta Skoglund. ”Og
for traumeulykker. Men den største årsag er dårlig livsstil, fordi kvinder med
ADHD ikke får opbygget rutiner for kost, motion, søvn, work balance life og
struktur i livet”.
Formand for ligestillingsudvalget Ida Auken (S) ville vide,
om det ville være lettere for lærere at spotte piger med ADHD, hvis der kommer
en større forståelse for, at udviklingsforstyrrelsen rammer begge køn.
”Vil lærerne så være opmærksomme på, at det kan skyldes
ADHD, når piger ikke kan koncentrere sig”, spurgte hun.
Så enkelt er det ikke, mente Lotta Skoglund.
”Vi misser også piger med lav iq. Det er et generelt problem,
at vi synes, piger er behagelige, når de er stille”, svarede hun.
Der går alt for lang tid med at få hjælp
ADHD-foreningen har længe ventet på etfokus på piger og
kvinder med ADHD.
”Forskning fra Aalborg Universitet viser, at der går fem til
syv år, fra et barn begynder at mistrives, til det bliver henvist til
udredning. Så når folk spørger, hvorfor kun 37 procent med ADHD består
folkeskolens afgangsprøve, forstår jeg godt hvorfor”, indledte direktør Camilla
Ganzhorn.
Hun er selv bisidder for en familie, hvis barn ikke har været
i skole længe. Barnet kan først komme til udredning om halvandet år. Alligevel
gør skolen ingenting i ventetiden, fortalte hun
”Vi har 4.000 rådgivninger om året, og vi hører fra folk,
som skal vente på at få hjælp. De føler sig dovne, sjuskede og udenfor, fordi
de ikke kan leve op til de forventninger og rammer, vi sætter op. Men hvis de
lærer at mestre deres ADHD, får de at vide, at det er ok, at de er, som de er.
Diagnosen er ikke en løsning, men den gør os klogere. Alligevel gør vi alt får
lidt som samfund for at hjælpe kvinder med ADHD”, sagde Camilla Ganzhorn.
En 32-årig kan blive presset af en ny situation
Vi skal væk fra holdningen om, at børn med ADHD skal lære at
opføre sig ordentligt, fremhævede Kirsten Callesen, som er psykolog med speciale
i ADHD.
”Det er unfair at dømme andre for at have en anderledes
hjerne, for det kan de ikke gøre for. I stedet skal vi indrette institutioner
og skoler, så de kan rumme neuro-divergente børn, for når mange unge med ADHD
har svært ved at uddanne sig, er det ikke deres skyld. Det er vores ansvar”,
forklarede hun.
Hvis politikerne skal sætte ind, er der så et sted, det er
godt at begynde, spurgte Ida Auken.
”Skal vi for eksempel have særligt fokus på piger i 12 til 14
års alderen og deres lærere”, lød hendes spørgsmål.
ADHD-foreningens direktør vil være ked af at sætte alder på.
”Det handler om at se den enkeltes udfordringer. Om man er
fem eller 32 år, er ikke afgørende. Skolen kan have gjort det godt for den
32-årige, men pludselig står hun i en situation, hun ikke kan magte. Vi skal se
på, hvad der er svært for den enkelte”, svarede Camilla Ganzhorn.
Samfundet har ikke råd til konsekvenserne
Kirsten Callesen kaldte det et dilemma, at mange først får
stillet dianosen, når de er i mistrivsel.
”Jeg har talt med mange børn, unge og voksne, som først er
blevet udredt, når de er i mistrivsel, men det handler ikke om at sætte en
diagnose på deres udfordringer. Det afgørende er at sætte ind med støtte, og et
tidligt tegn på ADHD er, når et barn er irriterende. Når hun ikke kan sidde
stille, men løber rundt og igen har glemt madpakken. Hendes hjerne har brug
for, at miljøet omkring hende bliver tilpasset”, sagde ADHD-specialisten og
pegede på, at samfundet ikke har råd til alle de konsekvenser, der følger med,
når ADHD ikke bliver opdaget.
”Derfor skal vi sætte tidligt ind med støtte”, sagde Kirsten
Callesen.
Du kan se hele debatten her.