Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Henrik Grum og Hanne Voldborg Andersen har lavet masterprojektet "Ikt-faciliteret didaktisk koncept for inklusion af børn med ADHD i skolen" på Aalborg Universitet. Som et led i opgaven har de udviklet grundstenen til en helt ny skemaapplikation til tablet-computere. Ved hjælp af simple symboler for dagens aktiviteter skaber applikationen struktur og overblik i ADHD-barnets skoledag.
"Inklusion handler ikke kun om at kunne rumme Peter med ADHD. Man skal også tage hensyn til hans behov", siger Henrik Grum, der til daglig er konsulent og lærer på Akademi for specialundervisning til voksne og unge i Horsens, ASV Horsens. Hans kollega, Hanne Voldborg Andersen er lærer og it-vejleder på Søndervangskolen i Hammel.
Informationerne flyder mellem de voksne
De to lærere kalder deres applikationen for Instruks. Men der findes allerede værktøjer med kalenderfunktion, symboler og strukturering af hverdagen.
"Det unikke ved Instruks er, at det ikke er elevens personlige redskab, men kan bruges af både forældre, lærere og pædagoger", fortæller Henrik Grum.
Endnu er Instruks kun på tegnebrættet. Men ideen er, at informationerne kan flyde mellem de voksne, så alle er opdateret på Peters hverdag. Det sikrer, at strukturen følger Peter hele tiden.
"Forældrene vil kunne se, hvordan hans skoledag har været, og det kan de tale med Peter om, så han lærer at sætte ord på sin hverdag. Omvendt kan de selv fodre Instruks med oplysninger. De kan for eksempel give lærerne besked om, at Peter har haft en urolig nat og har brug for, at der er ro på i skolen. Det kan kun forbedre skolehjemsamarbejdet", fortæller Henrik Grum.
Forældre og elev kan memorere næste dags arbejde
Ved hjælp af det digitale medie kan lærerne gennem video og billeder dokumentere, hvad de laver i skolen, så forældrene kan følge med.
"Både lærere og forældre har fortalt os, at lektier som regel altid er et problem for elever med ADHD. Derfor opererer vi ikke med lektier. I stedet kan lærerne fortælle forældrene, hvad de skal arbejde med næste dag, så de kan klæde Peter på til det. Undersøgelser viser, at man husker det, man arbejder med lige før indsovningen, rigtig godt, så det er et oplagt tidspunkt at memorere det næste kapitel i matemtik".
De to lærere har også såvel undervisning som samarbejde i klasseværelset ind i Instruks.
"Børn med ADHD har indimellem brug for at blive isoleret fra andre impulser. Det klarer man tit ved at skærme et hjørne af klasseværelset af. Ved at sætte kameraer og mikrofoner op i klassen kan eleven stadig følge med i læreres undervisning ved hjælp af Instruks", siger Henrik Grum, der også forestiller sig, at redskabet kan bruges som et distanceværktøj til unge med ADHD, så de kan følge undervisningen på for eksempel ASV hjemmefra, når de har en dårlig dag.
Eleven behøver ikke løbe rundt i skolegården
Teknikken sikrer også, at eleverne kan deltage i gruppearbejde, selv om de ikke er fysisk til stede i klasselokalet.
"Hvis Peter har brug for at falde til ro, kan han gå ind i lokalet ved siden af, tænde for sin tablet-computer og stadig være med i det, der foregår i klassen. Han skal selvfølgelig ikke sidde i sit helle i tid og evighed, men han kan have behov for et frirum i perioder. I stedet for at løbe en tur rundt i skolegården, kan han deltage i det faglige".
Ved at vinge små stikord af, om hvad der er sket i løbet af dagen, opdager lærerne måske, at de hver især har et problem med Peter ved 13-tiden hver dag. Det skyldes måske, at hans medicin trænger til at blive justeret.
"Hvis klassen har skiftende lærere på det tidspunkt, er det ikke sikkert, at den enkelte tænker over, at kollegerne oplever samme problem, men ved hjælp af Instruks sker der videndeling i praksis".
Mere ro til de andre elever i klassen
At bruge et it-redskab som Instruks stiller nogle krav til lærerne.
"De skal være parate til at arbejde med teknologien og til at samarbejde med forældrene og pædagogerne i SFO'en om at bruge det. Til gengæld skulle det gerne føre til, at Peter ikke mindre frustreret og aggressiv, hvilket giver mere ro til at arbejde med de andre elever i klassen. Den investerede tid er altså givet godt ud", konstaterer Henrik Grum.
De to lærere forsøger i øjeblikket at rejse penge, så deres it-værktøj kan blive til virkelighed.
"Nu har vi arbejdet med det som et teoretisk projekt i et år. Vores mål er at få værktøjet lavet, så vi kan prøve det af i stor skala", siger Henrik Grum.
Læs mere via linket til højre til de to læreres projekthjemmeside.