Der er adskillige eksempler på skolevægring blandt børn med autisme. Det har Landsforeningen Autisme dokumenteret i sine undersøgelser, og Folkeskolen har også beskrevet problemstillingen. Børnene magter ikke de rammer, som de bliver tilbudt, når kommuner og skoler stræber efter at inkludere dem i almene klasser. I de værste tilfælde bliver forældrene truet med sanktioner, fordi kommunen tror, at de holder deres børn hjemme med vilje.

Kommuner truer med at tvangsfjerne skolevægrende elever med autisme

Det reagerer Det Centrale Handicapråd nu på. Rådet udgiver sin årsrapport i dag, og et af kapitlerne handler om inklusion i folkeskolen og om at følge målrettet op på problemerne.

"Vi ved, at en gruppe af børn med autisme har mødt så massive problemer, når de bliver inkluderet, at nogle ikke kommer i skole. Det er alvorligt, og vi kan ikke udelukke, at der også er andre børn, som ikke får tilgodeset deres behov på den enkelte skole", siger rådets fungerende formand, Annemette Ruth.

Der skal gås i dybden med enkeltelever

Som noget nyt kommer handicaprådet med anbefalinger i sin årsrapport. Om inklusion anbefaler rådet, at stat, kommuner og skoler følger tæt op på inklusionsindsatsen med det perspektiv, at mistrivsel og for lidt læring altid er uacceptabelt. Derfor skal der reageres med handling på de problemer, der viser sig.

"Det er vigtigt, at vi får konkret viden om, hvad problemerne handler om. Derfor er man nødt til at tage fat i den enkelte sag og finde ud af, hvad der er gået galt", siger Annemette Ruth.

Mor til autisk søn uden skolegang truet med tvangsfjernelse

Rådet opfordrer Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til at lave en systematisk undersøgelse, som også omfatter individniveau. Det kan enten ske som en del af regeringens eftersyn af, hvordan det går med inklusionen, eller som en selvstændig undersøgelse.

Ekspertgruppe får et halvt år til til eftersyn af inklusionen

"I normale undersøgelser trækker man de store linjer ved at tale med skoleledere og lærere, men her opfordrer vi til, at man også ser på det enkelte individ, der hvor det er gået galt. Ikke nødvendigvis på hvert eneste barn, for man skal gøre det i et omfang, som er til at håndtere. Vi har ingen grund til at tro, at det er gået galt for tusindvis af elever, men det er nærliggende at finde nogle eksempler og gå i dybden med dem", siger Anne Mette Ruth.

Ikke nok at se på, om pengene følger barnet

Det Centrale Handicapråd håber, at ekspertgruppen bag serviceeftersynet selv tager problemet med skolevægrende elever op.

Autismeforeningen føler sig holdt ude af inklusionseftersyn

"Professor Susan Tetler sidder både i handicaprådet og i serviceeftersynets referencegruppe, og hun tager vores synspunkt med ind i ekspertgruppen. Men derfor kan vi godt kommunikere det ud i offentligheden, for det kan ikke understreges for tit, at der også bør være fokus på denne del af inklusionen. Undervisningsministeren er meget optaget af, om pengene følger med børnene fra specialtilbuddet og ud i almenskolen, men det kan vi ikke nøjes med. Det er vigtigt, at man også går ser på det enkelte barn og tager fat der, hvor det er gået galt", siger Annemette Ruth.

Skoler kan lave deres egne undersøgelser

Det behøver ikke være handicappet, som er årsag til, at det mislykkes at inkludere en elev. Det kan være den måde skolen og kommunen håndterer ordningen på. Derfor anbefaler rådet, at skoler og kommuner laver deres egne undersøgelser, hvis de har inkluderede elever med skolevægring.

Trusler mod forældre til skolevægrende elever et stigende problem

"Hvis jeg var skoleleder for børn, som ikke kommer i skole, ville jeg prøve at finde ud af, hvorfor de bliver væk. Det behøver man ikke en stor forkromet undersøgelse til, for man kan tage fat i den enkelte sag og belyse, hvad der er gået godt og skidt. Hvis vi kan få den slags resultater frem i lyset, vil der være noget at lære", siger Anne Mette Ruth.

Skolen skal tilpasse rammerne til børnene

Rådets bekymring er, at børn mistrives i inklusionens hellige navn, fortsætter den fungerende formand.

Antorini: Uholdbart at børn med autisme ikke går i skole

"Det skal børn ikke tåle, så der skal findes en løsning i de tilfælde, hvor det er gået galt. Tidligere måtte elev og forældre tilpasse sig skolen, og hvis de ikke kunne det, måtte de finde en anden skole, eller også gjorde skolen det måske for dem. Nu skal skole og kommune tilpasse rammerne til børnene, og det skal de måske vænne sig til. Vi er nødt til at justere til, så alle børn kan trives, samtidig med at de bliver udfordret. Derfor må en skoleundersøgelse gå i dialog med lærere, pædagoger og forældre, om der er ting i skolens rammer, som stiller sig i vejen for, at en elev kan blive inkluderet".

Specialtilbuddene må ikke blive glemt

Det Centrale Handicapråd vil ikke kun have fokus på de tilfælde, hvor inklusionen er kørt af sporet. Rådet anbefaler også, at der sker en vedvarende opmærksomhed på specialtilbuddene, så deres kvalitet bliver fastholdt og udviklet.

"Man risikerer at glemme den gruppe, der er tilbage i specialtilbuddene, når et stort antal elever flyttes til almenskolen, men det er vigtigt, at de elever, der er tilbage, også har et godt tilbud. Der er risiko for, at det går ud over specialskolernes faglighed, når både børn, lærere og penge overgår til almenskolen. Så bliver det stramt for specialtilbuddene, men deres elever skal ikke lide under, at almenskolen inkluderer en større del. Det bør undervisningsministeren kigge på".

Annemette Ruth er med på, at inklusion er i fokus for tiden, og hun håber, at regeringens serviceeftersyn kommer med gode eksempler på, hvad der skal til for at lykkes. Men man må stadig ikke glemme specialtilbuddene.

"Det sender vi en lille løftet pegefinger om i vores årsrapport", siger Annemette Ruth.

Du kan læse årsrapporten via linket til højre for artiklen.