Mor til autistisk søn uden skolegang truet med tvangsfjernelse 

Herlev er langtfra den eneste kommu­ne, som har truet en forælder til et barn med autisme. Et stigende antal forældre henvender sig til Landsforenin­gen Autisme, fordi kommunen vil presse dem til at tvinge deres barn i skole, selv om barnet efter måneders isolation og manglende undervisning ofte har udviklet lavt selvværd, stress og i værste fald også angst eller depression.

Kommunerne mener, at forældrene mangler forældreevne og vilje til at samar­bejde, siden de ikke vil følge kommunens anvisninger. Derfor griber de til sanktio­ner som pålæg til forældrene om at tvinge barnet i skole og trusler om at fjerne økonomisk støtte og i yderste konsekvens en ufrivillig anbringelse af barnet. Men det har aldrig været meningen, at reglerne om tvangsfjernelse skulle bruges til børn med handicap, siger autismeforeningens formand, Heidi Thamestrup.

»Reglerne er skabt til forældre, som lader deres børn gå for lud og koldt vand, så kommunerne er kreative, når de bruger loven over for autisme. Det må skyldes, at de ikke har den nødvendige viden, for et barn nægter typisk at gå i skole, når tilbuddet er uden den nødvendige special­pædagogiske erfaring, ro og struktur. Det stresser barnet«, siger hun.

Forældre kræver erstatning for uretmæssig tvangsfjernelse 

Omfanget af henvendelser er steget, i takt med at flere børn med autisme er forsøgt inkluderet i folkeskolen. I efteråret beskrev foreningen problematikken i en fire sider lang redegørelse til Folketingets socialudvalg, men de nuværende regler er tilstrækkelige, svarede daværende social­minister Manu Sareen (Radikale Venstre), af­gørelse om forældrepålæg efter serviceloven, hvis barnets eller den unges udvikling er i fare, og dette beror på, at forældremyndighedsinde­haveren ikke lever op til sit forældreansvar«. 

Hver tredje går ikke i skole

Autismeforeningen fulgte sagen op i foråret med en undersøgelse, hvor forældre til 216 børn med autisme blev spurgt, om deres barn trives med at være inkluderet i normal­klasser.

192 forældre svarede på spørgsmålet: Har dit barn skolevægring lige nu? 70 svarede ja, 122 svarede nej. 17 af de 70 svarede, at deres barn ikke havde gået i skole i mere end et år.

Resultatet viser, at hvert tredje barn ikke går i skole lige nu - nogle har været fravæ­rende i over et år.

»De har lidt for mange nederlag i skolen, og mange ender i en zombieagtig tilstand, hvor de er oppe om natten eller sidder ved compu­teren dagen lang. De bliver virkelighedsfjerne, genererer angst og tør ikke komme ud. Jo læn­gere tid der går, desto sværere er det at vende situationen«, siger Heidi Thamestrup

Det er en misforståelse af målsætningen om inklusion, hvis der ikke tages højde for barnets udfordringer, mener undervisnings­minister Ellen Trane Nørby (Venstre).

»Hvis børn holdes hjemme fra skole, fordi forældre og skole ikke er enige om, hvad der er bedst for barnet, kan det være et signal om, at der ikke er den fornødne støtte for barnet i den almindelige undervisning«, siger hun.

Serviceeftersyn skal give overblik

Regeringen giver i løbet af efteråret inklusi­onsindsatsen et serviceeftersyn.

»Her vil vi se på kommuner og skoler, der har fundet gode løsninger for børn med ek­sempelvis autisme eller Aspergers, som typisk kræver strukturerede og overskuelige rammer og kompetencer hos lærerne og pædagogerne. Det skal sikre et fælles videns- og metodegrund­lag. Det er naturligvis ikke i orden, at børn ikke kommer i skole«, siger Ellen Trane Nørby.

Landsforeningen Autisme vil undersøge nærmere, hvor mange forældre der enten er blevet truet med en tvangsfjernelse eller rent faktisk er blevet udsat for det.

»Det kan godt være, at et barn skal fjernes. Men kommunen skal først undersøge, om barnet har brug for særlige foranstaltninger, så man er sikker på, at barnet får den rigtige behandling«, siger Heidi Thamestrup.