"Byg relationen mellem novellens personer og udvælg et citat fra novellen, som underbygger jeres model. I har otte minutter". Sådan kunne en byggeordre fint lyde til en 9. klasse, der netop har læst novellen 'Påskefrokost' af Mette Vedsø. I dette tilfælde lyder den i stedet til 15 dansklærere på professionshøjskolen Absalons danskkonference for udskolingen.

Heldigvis er det ikke første gang, lærerne stikker hænderne i kasserne. CFU-konsulent Susanne Hansson, som står for workshoppen 'Lego i danskundervisningen', er nemlig fuldt bevidst om, at det ikke er alle mennesker, der får kløe i fingerspidserne, når de ser de kontrastfarvede klodser. Vi er allerede 15 minutter henne i workshoppen, og inden er lærerne startet blødt op med at bygge en and af 10 enkle gule og røde klodser. De har talt om symbolikken hos tre af kassens mere specielle klodser - et net, en stjernestav og et hjul, og de har bygget en model af glæde. Sådan ville hun også begynde en lektion med en klasse. Nu er de så nået frem til litteraturanalysen.

Når undervisningen bliver for digital, kan man ty til klodser

"Man kan tænke, at Lego er meget langt fra danskfagligheden. Men allerede når man taler om, hvad klodserne symboliserer, kommer det frem, at ting skifter symbolværdi afhængig af konteksten, og det er jo et godt skridt ind i en analyse", forklarer hun og viser billeder af en legomand der er fanget under et net og en, der er faldet og grebet i samme net.

"Moderen skal i hvert fald stå i centrum af pladen, siger én af lærerne. De arbejder sammen to og to. Lego-analyse kan nemlig ikke foregår alene, for det er netop i samtalen om, hvordan klodserne skal placeres, at analysen tager form, forklarer Susanne Hansson.

"Lego rimer rigtigt meget på tydelig klasseledelse, for selvfølgelig kan det godt stikke af, når man giver børn en kasse klodser. Men det handler jo bare om disciplin, og det er en god måde at træne sin klasseledelse".

Kroppen skal med

Kasserne, Susanne Hansson bruger, hedder Build to express. De er til udlån på cfu'et og de egner sig godt til dansk, fordi der er mange synbol-ladede klodser. Men hun fortæller, at nogle skoler efter at have lånt dem køber ind til at have deres egne kasser stående.

Ideen med at bygge sig til læring kommer heller ikke ud af det blå. Susanne Hansson henviser til Kjeld Fredens' bog 'Læring med kroppen forrest', hvor han fortæller, hvor stor betydning, det har, når der er sammenhæng mellem det, vi lærer, og måden vi bruger kroppen imens. Og hun nævner også Arthur Glenberg fra Arizona State University, som har lavet en store undersøgelse af 3.-klassers læseforståelse, hvor børn, der bruger legetøj til at fortælle hinanden, hvad en novelle handler om, husker den langt bedre, end børn, der bare fortæller.

"Hjerneforskere er enige: Børn lærer lettere at læse ved brug af artefakter. Det at tænke med kroppen og hånden har stor betydning for deres kognitive udvikling", forklarer hun.

Anmeldelse: Når hjernen ikke længere er hovedsagen

Forskellige fortolkninger bliver tydelige

For dansklærerne går det også fint at få samtalen i gang efter at have hørt novellen og fået deres anden byggeordre. Denne gang skal de igen bygge og samtidig udvælge et citatet fra novellen, som underbygger deres model. Og begge dele skal præsenteres for gruppen overfor.

"De er mildest talt forskellige, udbryder en af lærerne, da hun ser, hvordan den anden gruppes model er helt uden legomænd, men i stedet har symbolske opbygninger af relationerne.

"Hvordan ville modellen have set ud, hvis I havde lavet begyndelsen af novellen?", spørger Susanne Hansson, da hun kommer ned for at tale med grupperne.

Bachelorer: Elever skal ikke være overfladiske litteratur-analytikere

"I kender alle sammen det der med at lave et projekt om jernalderen, hvor vi bruger 3 uger på at bygge en flot papmachemodel, men glemmer koblingen til stoffet. Ved at bede om et citat sikrer man tekstnærhed. Litteratursamtalen kommer hurtigt i gang. Og andre børn kommer i spil. Det er ikke kun den dygtige tekstlæsere, men også nogle af dem, som er mere kreative", forklarer hun.

Andre elever kommer på banen

Susanne Hansson har selv arbejdet med det i 9. klasse. Første gang jeg gjorde fungerede det fint. Men efterfølgende kunne hun se på samtalerne var, at det var en aktivitet uden sløjfe. Derfor opfordrer hun til, at lærerne tænker i at fastholde det, så pointerne kan komme i portfolio. Tag billede af modellen, sæt citatet ind og lav gerne en lyd eller skriveforklaring på, hvad de valgte. Zoom ind ikke kun på oversigtsbillede, men også på selv modellen. De gode multimodale legonoter kan tages i Padlet, Thinglink, Explain everything eller Book Creator.

"Er der ikke elever, der, fordi de er konkret tænkende, mangler nogle brikker?", spørger en lærer.

»Litteragåtur inspirerer både eleverne og mig«

"Jo, og derfor ville jeg aldrig starte med det her. Men først bygge ænder og træne symboler, så de har vænnet sig til og accepteret, at tingene kan betyde mange ting. For de kan jo gå helt i stå over, at kasserne ikke er ens - lev med den kasse, du har fået. Og de har også fået længere tid til det, end I har her".

Susanne Hansson ser lego-analysen som en del af en redskabskasse, så man fx bruger det fem gange om året.

"Det er en gamechanger, fordi andre elever kommer i spil. Alle er aktive og sætter ord på, hvad de har tænkt".

De kan også bruges i forbindelse med at lære eleverne at bygge fortællinger op. Eller man kan bruge dem til at gå på jagt i romaner og bygge begyndelse midte og slutning. Det kan bruges fortolkende, stilladserende eller til at se på struktur i tekster. 

Timer med digte og Legomodeller