Bachelorprojekt
"Vores bud på en litteraturpædagogik åbner døren til litteraturens underfundige verden", siger Janne Jakobsen og Anja Simonsen.
Bachelorer: Elever skal ikke være overfladiske litteratur-analytikere
Litteraturundervisningen i skolen kører i den samme rille. Derfor må vi som dansklærere skifte pladen ud og revurdere den måde, vi underviser i litteratur og invitere den ind i klassen og i elevernes liv, siger Janne Jakobsen og Anja Simonsen i deres bachelorprojekt
Gode projekter
- Lærerprofession.dkpræsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fralæreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fraskoleområdet.
- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist her:
- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer,undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år treprojekter til præmiering. Læs om formålet og sedommerkomiteerne her:
- Lærerprofession.dk drivesi fællesskab af professionshøjskolerne ogfagbladet Folkeskolen.
- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, HansReitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring ogSinatur-hotellerne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Hvordan kan man levendegøre litteraturundervisningen i danskfaget, så den bidrager til at udvikle elevernes fortolkningskompetence samt vække deres læselyst?"
Sådan spørger Janne Terese Jakobsen og Anja Christina Houlind Simonsen i problemformuleringen til deres professionsbachelorprojekt fra Via's læreruddannelse i Silkeborg.
Frem for at eleverne blot flyder rundt på tekstens overflade, skal litteraturundervisningen efter Janne Jakobsen og Anja Simonsens mening tilrettelægges, så eleverne bliver udstyret med et par dykkerbriller, der hjælper dem til bedre at se ned i dybet til litteraturens Atlantis, som de udtrykker det.
Derfor udviklede de i deres 4. års praktik i en 5. klasse en model, de kalder Den levende bogreol (side 30). En model med en yderramme og fem hylder.
Hensigten er "at levendegøre litteraturundervisningen med det formål at skabe læselyst samt rammer for at udvikle elevernes fortolkningskompetence".
Det skal ske gennem visuelle fremstillinger i form af billeder, film, pyntning af klasserummet og elevernes egne kreative fremstillinger. Hensigten er at vække elevernes sanser og skabe en stemning med lærere, der engagerer og begejstrer.
Kedelig undervisning
Det skal ses som en modbevægelse til den aktuelle litteraturundervisning, som de anser for at være alt for præget af brugen af et betydeligt analyseapparat, der i høj grad styres af måden, man udfører den mundtlige afgangsprøve på.
Det sker på bekostning af den dybdegående fortolkning. Synspunktet understøttes af forfatternes interviews med en række lærere og svar fra elever, der fortæller, at de ofte finder undervisningen kedelig.
Janne Jakobsen og Anja Simonsens undervisningsforløb handler om noveller af Bent Haller. For at påvirke elevernes sanser vises i første lektion nogle´flipped learning-videoer´ for at åbne døren til klasseværelset for Hallers fortællinger.
Fem superhelte med navne som Frida Forudsig og Oskar Opklar er i realiteten fem læseforståelsesstrategier, der skal give dem liv. Inspirationen har de hentet hos Brown og Palincsars reciprokke undervisning og hos danske Merete Brudholm, så praksis har en teoretisk fundering.
På med dykkerbrillerne og åbn døren
De bruger et ´temakort´ forsynet med låger, der skal åbnes. Modellen indeholder en række fortløbende faser med titler som:
- Gad vide (prøv at forudsige, hvad novellen handler om)
- På med læsebrillerne (fordybelse i teksten gennem makkerlæsning, højtlæsning af læreren, cirkellæsning og individuel læsning m.v.)
-A-ha (fordybelse i aktiviteter og opgaver igangsat af inspirerende videoer)
-´På med dykkerbrillerne´
- Åbn døren
I denne sidste fase er litteratursamtalen omdrejningspunktet for i fællesskab at finde frem til, hvad teksten gemmer på. Ved hjælp af et udviklet værktøj - ´handlings-tema-hjulet´ - hjælpes eleverne til at finde frem til tekstens tema. Derudover er der anvendt en række andre kreative opgavetyper som fx ´den varme stol´ med spørgsmål til personer i fortællingen og opgaven med at give gode råd til hovedpersonen.
"Det tyder således på, at dansklærerne skal kridte skoene og tilrettelægge en undervisning, der støtter eleverne i at udvikle sig til bedre litteraturfortolkere og ikke kun overfladiske litteraturanalytikere. Vores bud på en litteraturpædagogik åbner døren til litteraturens underfundige verden op gennem en levendegørende tilgang, der skinner igennem flere aspeker af litteraturarbejde, og som både vægter teksten og eleverne højt", siger Janne Terese Jakobsen og Anja Christina Houlind Simonsen i deres projektkonklusion.
Hver dag kom I med noget nyt, vi kunne lave
Projektet indeholder en række teoretiske overvejelser om litteraturpædagogik ud fra læsning af en række teoretikere. Empirien omfatter interviews med 31 dansklærere, 103 elever i 4.-9. klasse og fire forskere. Efter forløbet er 5. klasseseleverne blevet spurgt om deres oplevelser.
Et par citater:
"Det var mega fedt af have jer som lærere, I gjorde timen til noget sjovt. Hver dag kom I med noget nyt, vi kunne lave, og så det der med superheltene".
"Det var rigtig sjovt, I åbnede en ny verden for mig".
Se hele projektet her:
