”Læremidler er en effektiv vej til at komme igennem med sin dagsorden, fordi man kan uddanne de kommende generationer til at være positivt stemt over for ens dagsorden”, advarer Stig Toke Gissel, der er docent i læremidler, teknologi og fagdidaktik ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. 

Når de er gode, kan de skærpe læringen i klassen. Men når de er usaglige, kan de give eleverne en forvrænget forståelse af virkeligheden, mener han.

”Man kan nemt finde kilder og læremidler, som benægter holocaust. Det er en potentiel bombe under den oplysningsrolle, som skolen har over for eleverne. Vi har et særligt ansvar for at sørge for, at enhver tekst, der bringes ind i klasserummet, bliver underkastet en kritisk analyse”, siger Stig Toke Gissel.

Læremidlet skal være nuanceret

Ivan Pejl-Hansen, der er matematik- og naturfagslærer på Bagsværd Kostskole og Gymnasium, kender problemstillingen fra begge sine fag. Her er det afgørende at sikre sig, at materialet er nuanceret nok.

”Eksternt undervisningsmateriale bliver ofte meget farvet af, at afsenderen har en agenda”, siger han.

Når han udvælger læremidler fra fonde, foreninger og virksomheder, kigger han på, om alle sider af det pågældende emne er afdækket, og om undervisningsmaterialet er vidensbaseret og lødigt. Hvis det ikke er tilfældet, så vælger han materialet fra.

En sjælden gang imellem bruger han et læremiddel, der ikke er helt nuanceret, fordi han selv supplerer med flere perspektiver i undervisningen. Men det er vigtigt, at materialet ikke er ensporet, hvis eleverne skal sidde med det selv bagefter, understreger han. 

5 ting, du skal huske, når du vælger eksternt undervisningsmateriale

”Undervisningsmaterialet skal også være tilgængeligt for eleverne, når de sidder alene, og hvis de for eksempel læser op til afgangsprøve”, siger Ivan Pejl-Hansen.

Metoden skal passe til faget

Men selv hvis læremidlerne er spændende og nuancerede og umiddelbart passer til ens fag, så er det stadig vigtigt at undersøge, om metoderne, der bliver brugt, også går i spænd med faget, påpeger Ivan Pejl-Hansen. 

”Som naturfagslærer skal man være meget opmærksom på, at undervisningen rent faktisk bliver naturfaglig og ikke samfundsfaglig”, siger han.

For nogle år siden arbejdede han med et undervisningsmateriale om sygdom fra Lungeforeningen i biologi. Materialet var ved første øjekast godt, men metoden passede ikke til faget.

”Der var nogle meget stærke personskildringer af syge mennesker, men eleverne ville ikke lære nok om lunge- og hjertekredsløbet til, at det blev biologifagligt. Derfor kunne det risikere at blive personskildringerne, der fyldte i elevernes bevidsthed bagefter”, siger Ivan Pejl-Hansen. 

Han valgte alligevel at bruge materialet som udgangspunkt for undervisningen, men bidrog så sideløbende selv med det biologiske perspektiv.

Det er ”sandhedens stemme”

Docent Stig Toke Gissel understreger, at usaglige læremidler kan give eleverne en opfattelse af, at der er nemme svar på komplicerede problemer. Der er en tendens til, at eleverne forstår læremidler som en fuldstændig videnskilde, som de ikke behøver at forholde sig kritiske over for.

”Når læreren tager et læremiddel ind i klasserummet, så fremstår det ofte som ’sandhedens stemme’. Derfor kan det være svært for eleverne og måske også lærerne at tale imod læremidlets konklusioner”, siger docenten. 

Man bør altid foretage en kritisk analyse af alle de læremidler, man benytter i undervisningen, uanset om det kommer fra en privat afsender, man har fået materiale fra før, eller om det er fra etablerede kilder, mener Stig Toke Gissel.

Det gælder også materiale fra organisationer, som ofte bidrager med læremidler til grundskolen, såsom Sex & Samfund og Børns Vilkår.

”Enhver interessegruppe, som udgiver et læremiddel, ønsker at fremme sit eget perspektiv på det emne, undervisningsmaterialet omhandler. For eksempel hvordan vi omtaler og definerer køn. Det vil altid være politisk, det kan ikke undgås”, siger han.