Vanskeligheder med social kommunikation er et af kernesymptomerne ved autismespektrumforstyrrelser (ASF), skriver Maria Christensen i sit projekt fra professionshøjskolen Absalon. At kunne forstå og gøre sig forståelig for andre er grundlæggende for aktiv deltagelse i samfundet. Da skriftsprogsundervisningen sigter mod denne del af elevernes dannelse, mener hun, at det er yderst relevant at overveje, hvordan elever med kommunikative vanskeligheder kan støttes i at udvikle deres sproglige færdigheder, da det øger deres mulighed for at deltage aktivt i samfundets fællesskaber. I projektet undersøger hun derfor, hvordan man kan skabe både faglig udvikling og bedre deltagelsesmuligheder hos elever med ASF.
Selvom der er store individuelle variationer i evnen til at
kommunikere hos børn med autismespektrumforstyrrelser, er vanskeligheder
knyttet til social kommunikation en kerneproblematik, skriver Maria
Christensen.
”En af forklaringerne på vanskelighederne kan findes i, at børn
med ASF mangler evnen til kunne se verden fra andres perspektiv og forstå, at
andres tanker og følelser”. Et
andet karakteristisk træk er desuden, at sprogtilegnelsen ofte er forsinket.
Når man skal afdække børns vanskeligheder, er det relevant at inddrage deres
eget perspektiv, men ”det kan dog være svært for børn, hvis sprog ikke er
tilstrækkeligt udviklet at sætte ord på deres egen situation”, skriver Maria
Christensen.
I projektet har Maria Christensen beskrevet cases med to elever med ASF fra 2. klasse. Hun beskriver her, hvordan hun afdækker elevernes skriftsproglige problemer, og hvordan hun for at få indblik i elevernes perspektiv på deres vanskeligheder, arbejder med en fast struktur, der skal give dem tryghed og en fast ramme: Højtlæsning, test og derefter spiller de spillet ”Brainbox”.
Maria Christensen skriver, at der ofte er en sammenhæng mellem elevernes vanskeligheder og de strategier, de vælger at håndtere dem med.
”Elev 1 ser ud til at have udviklet en strategi, som handler om at undvige udfordring i læse- og skriveopgaver. Fx ved at læse hurtigt og utydeligt, eller ved fysisk at flytte sig”.
Da eleven gik i normalklasse, var rammerne overvældende, og han ”led nederlag ved ikke at kunne leve op til kravene. Ved at forlade situationen kunne han skabe ro i den kaotiske virkelighed”.
Lave forventninger til hans deltagelse kan have fået ham til at drage en række konklusioner om sin identitet, som vedligeholder en bestemt adfærd, mener hun.
Når de spillede Brainbox, bemærkede Maria Christensen, at eleven ikke kendte almindelige ord som gulerod, hegn og hammer. Selvom eleven har vanskeligheder, så tager han under spillet flere gange initiativ til at læse lange sætninger højt, ”selvom teksten er langt sværere end teksterne i hans læsebog”. Han viser tegn på at blive motiveret af at skulle bruge læsning til noget konkret ved at smile og hoppe ivrigt.
Maria Christensen mener, at det i første omgang er nødvendigt at arbejde med elevens strategier og støtte eleven i at højne sin tiltro til egne evner gennem nye succesfulde erfaringer med læse- og skriveopgaver.
”Lavt selvværd kan hæmme motivation og handlekompetence, og derfor må en intervention også tage hånd om selvværdet”, skriver hun. Derfor kan en åbning til motivation være, når læsning foregår i en konkret og meningsfuld brugssammenhæng, og motivationen også kan øges, når skrivning har et autentisk formål.
Skriftlig fremstilling og læsning kan ikke skilles ad.
”Gennem den sproglige analyse under stavning udvikler eleverne deres analytiske strategi og deres fonologiske kompetencer, hvilket også vil komme dem til gode, når de læser”.
Derfor er det relevant at støtte elevernes lærer i skriftlig fremstilling i undervisningen og give hende værktøjer til at støtte fremstillingsprocessen, opsummerer Maria Christensen.
I projektet beskrives, hvordan hun sammen med læreren planlægger et forløb, der er så konkret og motiverende som muligt. Eleverne er optagede af film, og nu skal den ene 2.-klasse skabe en biografsituation for den anden klasse på årgangen.
”Over tre uger fremstiller Klasse A tekster om tre film, de har set. Teksterne skal læses af Klasse B, så de kan vælge den film, de vil se i biografen”.
På biografdagen blev der åbnet en bod, og udover de fælles tekster til filmene lavede eleverne invitationer, prisliste til en snackbod, billetter, filmplakater og forskellige skilte.
”Korte brugstekster kan lære eleverne, at læsning og skrivning er en naturlig del af livet og gøre dem opmærksomme på al den tekst, de omgives af”, skriver Maria Christensen.
I observationen af eleverne i forløbet med biograf, konkluderer hun, at Elev 1 blandt andet forlod lokalet mindre, eleverne hjalp hinanden med at fremstille tekster, og der var både faglig og social udvikling.
Om Maria Christensens projekt vinder en pris, vil blive afsløret fredag d. 15. november, hvor Lærerprofession.dk afholder prisfest i København.
