Katrine Bøndergaard Jensens bachelorprojekt om brugen af humor i håndværk og design-undervisningen vandt prisen for årets bedste bachelorprojekt, som blev overrakt af den afgående formand for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen.Klaus Holsting
Stor prisfest:Lærer hædret for projekt om humoren som den kognitive lim
Bachelor- og PD-projekter om blandt andet humor, frokostpauser og SkoleGPT blev hædret ved Lærerprofession.dk’s årlige prisuddeling. Vi har mere end nogensinde brug for at fejre lærernes faglighed, lød det fra arrangørerne.
Latter fylder i skolegården, også selvom der kan følge gråd og skrig med. Grin og jokes flyder igennem personalerummet, også selvom lærerne har travlt.
Annonce:
Humor er alle steder i skolens hverdag, men alligevel er den underligt fraværende på læreruddannelsen. Det oplevede Katrine Bøndergaard Jensen i hvert fald, da hun studerede til lærer. Og hun besluttede at dykke ned i netop humor i sin bachelorprojekt på Via University College i Aarhus.
Et projekt, hun netop har modtaget prisen for årets bedste bachelorprojekt for til Lærerprofession.dk's årlige prisuddeling, der fandt sted i København.
I sit projekt dykkede Katrine Bøndergaard Jensen ned i, hvilke potentialer der er i at give plads til elevernes humor i undervisningen.
”Humor kan øge elevernes risikovillighed, og humoren kan fungere som en kognitiv lim, der forbinder ny læring med det, som eleverne allerede har lagret inde i deres hoveder”, sagde prisvinderen i sin takketale.
Annonce:
”Humor i undervisningen handler ikke nødvendigvis om selv at være sjov. Det handler om at give plads til humoren. Eleverne føler sig set og hørt, og i det rum kan kreativitet og læring opstå”, sagde Katrine Bøndergaard Jensen, der modtog en statuette og 10.000 kroner.
Tid til at hædre fagligheden
I alt 85 projekter fra landets læreruddannelser har i år været indstillet af eksaminator eller censor til en pris fra Lærerprofession.dk, der drives af fagbladet Folkeskolen og Danske Professionshøjskoler. Det er rekordmange.
For Anneline Larsen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds, er prisfesten med til at understrege den store værdi, de kommende lærere har for skolens udvikling.
Annonce:
Årets bedste bachelorprojekter
Katrine Bøndergaard Jensen, uddannet fra Via i Aarhus, vandt for projektet:
”Underfundigt, fintfølende og med sikker pædagogisk tæft undersøger Katrine Bøndergaard Jensen humorens rolle i faget håndværk og design. Både empirisk og teoretisk belyses humor som katalysator for kreativitet i undervisning – og for undervisning i kreativitet. Fundene er relevante for kreativitetsfremmende”.
Frida Palmgren. Københavns Professionshøjskole, vandt andenprisen for projektet:
Præmien for årets bedste bachelorprojekt er 10.000 kroner, mens anden- og tredjepræmieren belønnes med hver 8.000 kroner. Derudover får vinderne en statuette, et hædersbevis, et gavekort ti på 3.000 kroner til bøger hos Hans Reitzels Forlag og boggaver fra Forlaget Klim og Akademisk Forlag. LB Foreningen sponsorerer pengepriserne.
”Den pædagogiske debat burde fylde mere på skolerne. Og der kan vi som lærerstuderende spille en vigtig rolle. Jo mere vi kan tage den rolle på os, jo bedre og mere motiveret undervisning kan vi give eleverne”, sagde hun, inden hun uddelte priserne til årets tre bedste bachelorprojekter.
Lærer Anders Thorsen var også på talerstolen til ved den 13. årlige Lærerprofession.dk-prisfest.
Anders Thorsen er kendt for sin årlige ’Sæt det på skoleskemaet’-liste, som han i år udgiver for ottende gang. Dén liste har gjort læreren pinligt bevidst om, at der står nok mennesker i kø for at bestemme, hvad skolen skal dreje sig om.
”Vi kan godt vælge at være sådan nogle, der holder kæft, går
på arbejde og gør vores ting, men så skal andre nok komme til at definere, hvad
vores opgave skal være”.
Annonce:
Og netop derfor giver det mening med
en fest som i dag, hvor læreres bachelor- og diplomprojekter hyldes, lød det.
Samme budskab lød fra Sami Boutaiba, direktør for Professionshøjskolen Absalon.
”Der er nok udfordringer at tage fat på i folkeskolen.
Inklusion, dalende fagligt niveau i matematik og læsning, trivselsudfordringer.
Men netop derfor er der mere end nogensinde brug for at fejre lærernes
faglighed og også sætte fokus på den glæde, spontanitet og udvikling, der
ligger i faget”, sagde han.
Rekordmange indstillede projekter
Årets bedste diplomprojekter
Førsteprisen gik til Maria Christensen, der har taget sin diplomuddannelse på professionshøjskolen Absalon, for projektet:
Præmien for årets bedste bachelorprojekt er 10.000 kroner, mens andenpræmieren er 8.000 kroner. Derudover får vinderne en statuette, et hædersbevis, et gavekort på 3.000 kroner til bøger hos Akademisk Forlag og boggaver fra Forlaget Klim og Akademisk Forlag. LB Foreningen sponsorerer pengepriserne.
Og glæde og spontanitet blev omdrejningspunktet for prisfesten,
hvor projekter om humor i undervisningen, elevernes frokostpause og kreativ
natur/teknologiundervisning blev hædret.
Annonce:
Solveig Troelsen, underviser på Via og projektleder for Lærerprofession.dk, understregede, hvor højt et niveau årets
indstillede projekter har.
”Vi kunne have nomineret 25 projekter, og fælles for dem
alle sammen er, at de er utroligt nytænkende. Den originalitet og
mangfoldighed, vi ser i projekterne, gør, at man bliver enormt glad på
lærerfagets vegne, og jeg opfordrer alle til at gå ind og tage et kig på
projekterne”, sagde hun.
Samme budskab havde Anneline Larsen, der uddelte priserne
for årets bedste bachelorprojekter.
”Jeg er meget glad og optimistisk ved tanken om, at jeg skal
potentielt skal ud og have jer som kolleger. Det har været utroligt spændende
at læse”.
Jo, frokostpausen er vigtig
Vinderen af prisen for det bedste pædagogiske diplomprojekt
blev Maria Christensen, der har undersøgt arbejdet med at støtte skriftsprogligheden hos elever med autisme. Projektet blev af dommerkomitéen rost for at
være særdeles anvendeligt i undervisningen.
”Gennem fagligt kompetente, fleksible og opmærksomme
analyser afdækkes sproglige problemer og udfordringer for to elever med
autisme. Med afsæt heridesigner Maria et velunderbygget undervisningsforløb,
som har til formål at give eleverne større selvbestemmelse gennem udvikling af
deres forhold til skriftsproget. Projektet hviler på stor faglig indsigt,
analytisk tæft og gode iagttagelsesevner. Det er velgennemført, perspektivrigt
og meget inspirerende”, lød begrundelsen.
Og det er gennemgående for dagens vindere, at projekterne er
hverdagsnære og nærmest kan bruges som guides. Fagbladet Folkeskolens særlige
formidlingspris gik således til projekterne ’Undringsorienteret natur- og
teknologiundervisning’, der zoomer ind på, hvordan elevernes helt oprigtige undren
omkring livet og verden kan bruges til at tilrettelægge kreativ undervisning.
Sprogprisen
Førstepladsen gik til Jacob Stochholm Wæhrens og Anton Tinghøj Honoré, uddannet fra Via University College i Aarhus
Præmien for særprisen er 10.000 kroner, en statuette og et hædersbevis samt et gavekort på 1.500 kroner til bøger fra Hans Reitzels forlag. Pengepræmien er sponsoreret af LB Foreningen.
Samt
projektet ’Frokostpausen i folkeskolen’, som dykker ned i frokostpausens
traditioner og udfordringer. Andreas Marckmann Andreasen, chefredaktør på
Fagbladet Folkeskolen, der uddeler formidlingsprisen, satte fokus på det
anvendelige i bachelorprojektet.
”Inspireret af alt fra Gert Biesta til Michelin-guidens
kriterier for den gode spiseoplevelse, viser projektet 'Frokostpausen i
folkeskolen' konkrete veje til at bruge spisepausen til at nedbryde hierarkier,
skubbe til elevernes madforståelse og udnytte det store pædagogiske potentiale,
der ligger i det fælles måltid”, sagde han.
Årets særpris, der i år hylder projekter med fokus på sprog,
gik til Anton Honoré og Jacob Wæhrens projektet om brugen af SkoleGPT i undervisningen. For forfatterne er
projektet det første spadestik til at gøre chatbots til en konstruktiv
medspiller og ikke en irriterende modspiller i undervisningen.
”Der er et stort potentiale i chatbots, som kan være med til
at styrke elevernes sproglige kompetencer, og projektet giver råd og
inspiration til, hvordan lærere kan navigere i den nye og spændende verden”,
lød det.