Som en direkte følge af ghettopakken risikerer Ellehøjskolen i Gellerup ved Aarhus at blive nedlagt af undervisningsministeren, hvis den ikke i løbet af de næste tre år får rettet op på flere års dårlige faglige resultater blandt eleverne - der stort set alle er af anden etnisk herkomst end dansk.

Det fremgår af et brev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) til Aarhus Kommune, der i brevet pålægges at udarbejde en handlingsplan for at forbedre skolens faglige resultater og mindske det store elevfravær, der ligger markant over landsgennemsnittet. "Hvis kommunen ikke indfrier de fastsatte mål inden for en treårig periode, vil styrelsen vurdere, om der er grundlag for at pålægge kommunen en ny handlingsplan, eller om der skal tages skridt til at nedlægge skolen, jf. folkeskolelovens paragraf 57 d, stk. 3", lyder det i brevet fra styrelsen i Børne- og Undervisningsministeriet. Konsekvent indgriben Dermed henviser styrelsen til de nye statslige sanktionsbeføjelser, der blev skrevet ind i folkeskoleloven som et led i ghettopakken for at sikre en "konsekvent indgriben over for dårligt præsterende folkeskoler". Lovændringen betyder, at børne- og undervisningsministeren nu har kompetence til at træffe beslutning om lukning af skoler, som ikke har indfriet de fastsatte mål inden for en treårig tidshorisont. Men rådmanden for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF) siger, at han ikke forventer, at det ender med en nedlæggelse af skolen. "Vi er et godt stykke vej fra, at det scenarie bliver til virkelighed. Alle gode kræfter arbejder i hvert fald på, at det ikke kommer til at ske", fastslår Thomas Medom over for folkeskolen.dk.

Ghettopakken: Fra i dag kan staten skride ind og lukke dårlige folkeskoler

Det nye statslige pålæg til kommunen om at udarbejde en handlingsplan for Ellehøjskolen begrundes i brevet fra styrelsen med "vedvarende kvalitetsudfordringer". Pålægget kommer efter fem års statsligt tilsyn uden markante forbedringer. Tilsynet gjaldt oprindeligt de to skoler Ellekærskolen og Tovshøjskolen, der sidste år blev fusioneret under det nye navn Ellehøjskolen. Og nu konkluderer Stuk altså, at kvalitetsudfordringerne på Ellehøjskolen er så vedvarende og alvorlige, at de indsatser, som kommunen og skolen (tidligere de to skoler, red.) har iværksat, ikke har været tilstrækkelige til at rette op på de dårlige resultater. Således faldt begge skoler i 2019/20 - før fusionen - efter flere års tilsyn ud i Stuks' screening på resultaterne for 9. klasseprøver og i nationale test i dansk, mens Tovshøjskolen også faldt ud på overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelser.

Desuden havde skolerne generelt meget lave resultater i nationale test i både dansk og matematik, ligesom elevernes samlede fravær lå markant over landsgennemsnittet. Hertil kommer, at skolen i øvrigt også er udtaget i ministeriets nye, særlige parallelsamfundstilsyn, der skal sætte ind mod særlige ghetto-problematikker som fx negativ social kontrol og sprogproblemer i nogle folkeskoler.

Ghettopakken: Folkeskoler skal redegøre for religiøs chikane og negativ social kontrol

Rådmand Thomas Medom anerkender de store udfordringer: "Ellehøjskolens elever kommer fra et af Danmarks fattigste boligområder, og der kan være mange og komplekse udfordringer, der gør skolegangen ekstra besværlig. Hvis man kender lidt til dagligdagen på fx en skole i Gellerup, så ved man godt, at det er en opgave, der kræver noget ekstra. Der er også blevet forsøgt rigtig meget ekstra, og noget har virket, og der er også mange, der er kommet godt igennem de skoler, så billedet er nuanceret. Men ja, der er vedholdende problemer, både før og efter fusionen", siger rådmanden.

Sproglige og sociale udfordringer Han roser samtidig skoleledelsen og lærerne.

"De har en virkelig kompleks opgave, som blandt andet bunder i sproglige og sociale udfordringer blandt elever og lærere. Det er en svær opgave, som ikke er ny - og som vi ikke er alene om i Aarhus. Men nu ser vi frem til dialog med styrelsen om en handleplan for skolen. For vi deler ønsket om at lykkes bedre og øge både faglighed og elevernes trivsel", siger han.

I en pressemeddelelse udtaler lederen af Ellehøjskolen, Helle Mønster, at handleplanen og den fortsatte dialog med styrelsen kan være med til at styrke elevernes læring, udvikling og trivsel. "På Ellehøjskolen står vi midt i opbygningen af en ny skole, og det arbejde tager vi med videre i udviklingen af en stærk faglig og pædagogisk profil for den nye skole i Gellerup. Derfor ønsker vi os også så stærk en handleplan som overhovedet muligt, som kan styrke vores arbejde med afsæt i de nyeste principper for at inkludere elever i undervisning og faglige fællesskaber", siger skolelederen.

Andreas har været lærer i 12 år: "Jeg har undervist to etnisk danske børn"

For at styrke det faglige tilbud til eleverne på Ellehøjskolen har byrådet i Aarhus desuden besluttet, at den fusionerede skole skal drives efter de såkaldte Nest-principper, bl.a. gennem brug af co-teaching, ligesom man har taget initiativer til hjemmebesøg i indskolingen og til at styrke skole-hjem-samarbejdet.

Aarhus Kommune anerkender generelt de problemer, som styrelsen peger på, men pointerer også, at det netop er disse udfordringer, man har forsøgt at imødekomme med beslutningen om fusionen til Ellehøjskolen og beslutningen om at opføre en "ny attraktiv skole i Gellerup", der skal stå klar i 2025.

Hensigten er, at eleverne fra Ellehøjskolen i 2025 skal overføres til den nye skole samtidig med dannelsen af et nyt skoledistrikt. Det skal sikre en bedre fordeling af eleverne ud fra et socioøkonomisk perspektiv, lyder det.

Hertil kommer, at kommunen vil rive boligblokke ned og opføre nye bygninger i et forsøg på at ændre befolkningssammensætningen i området.

"Vi har brug for, at der også er en lokal folkeskole i Gellerup. Men det er svært, og på den nybyggede folkeskole, vi er i gang med, kommer alting heller ikke bare til at være nemt fra dag ét", lyder det fra rådmand Thomas Medom.