”Der er mange gode grunde til, at man holder traditionen med juleafslutning i kirken i hævd. Jeg synes, at den fælles juleafslutning i kirken bibringer noget tyngde til vores fejring af julen”, siger Charlotte M. Pedersen, der er pædagogisk leder på Elev Skole i Elev lidt nord for Aarhus.

”Vi bruger en hel måned på at fejre jul. Hvis det kun handler om pebernødder og kalenderlys, er det lidt fattigt og retfærdiggør egentlig ikke alt det, vi gør ud af det. Der er noget, der er større end fjernsynets julekalendere, og det har skolen en dannelsesforpligtelse til at fortælle om, synes jeg. Det er noget, vi skal give børnene med”.

Charlotte M. Pedersen er relativt ny i jobbet på Elev Skole, så det er hendes første jul der. Langt de fleste elever på skolen er etnisk danske, så det er ikke, fordi der er store religiøse mindretal at tage hensyn til i planlægningen af juleafslutningen. Og selv hvis der var, mener hun ikke, at skolen behøver at undgå kirken.

”Jeg synes ikke, det er forkyndelse eller indoktrinering, for det er en del af vores nationale og kulturelle arv at gå i kirke til jul”, siger hun. ”Det kan sagtes forsvares, at skolen bruger kirken på den måde, ud fra et dannelsesperspektiv”.

Kirke er noget, vi gør sammen

Jul i skolen

To ud af skoler besøger kirken op til jul

Inden hun startede på Elev Skole i august, arbejdede Charlotte M. Pedersen på en skole i Aarhus Vest. Her arbejdede skolen med, at klassens lærere selv besluttede, om de ville med i kirke eller ej. En del af eleverne var muslimer, og de kunne fritages for at gå med, men på et tidspunkt fik de en ny mellemleder, som udfordrede den praksis og insisterede på, at det er dansk tradition at gå i kirke til jul, så det skulle eleverne uanset deres baggrund eller religiøse tilhørsforhold. En god beslutning, synes Charlotte M. Pedersen.

”Det handler om at rumme hinanden og vores forskellige kulturer. Det gør vi ikke ved at undlade at bruge kirkerummene. Vi tog også de etnisk danske elever med i moskeen i undervisningen eller fejrede eid med dem. Vi skal ligeledes vise de muslimske børn, at julen er vigtig – ligesom deres eid er”, siger hun.

Det er vigtigt, at skolen tydeligt melder ud til elever og forældre, at det her er noget, vi gør sammen, fordi det er en del af vores kulturarv og en del af et dannelsesperspektiv, mener Charlotte M. Pedersen. Og så fremhæver hun også, at der sker noget, når man sammen som skole kommer ind i et andet rum end der, hvor man er til daglig.

Jul i skolen

"Elever skal ikke udsættes for forkyndelse i skoletiden"

”Jeg har været skolelærer i mange år og på mange skoler, hvor der er blevet holdt juleafslutning i kirken. Her får eleverne juleevangeliet fortalt, der synges nogle få julesalmer, og julebudskabet bliver udlagt for børn. Der kan for eksempel blive læst op fra børnelitteratur om jul – også den, der ikke kun handler om nisser og pebernødder”, fortæller Charlotte M. Pedersen.

Men for hende handler det først og fremmest om elevernes dannelse. Hvorfor holder vi jul og juleferie?

”Man må selvfølgelig tro, hvad man vil, men juleafslutningen i kirken bidrager med en fortælling og et budskab, som jeg synes, vi skylder børnene at få med. Julen handler om noget større end alt det, vi ser i butikkerne. Det er en arv, vi giver videre til næste generation. Det kan kirken hjælpe med”.