I 1970'erne gjorde feminismen op med patriarkatets strukturelle undertrykkelse, i 1990'erne gjorde queerteori op med den naturgivne kobling mellem krop, køn og kønsidentitet, og efter 00'erne har ny-materialismen gjort op med en verden af naturgivne essenser og i stedet givet diskursive konstruktioner en central plads. Så dér er vi nu, siger Cathrine Sortberg Vestergaard

Debatten om køn og skole har ofte handlet om struktur og om skolens favorisering af enten drenge eller piger, men i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College ser hun kønsdebatten fra et andet perspektiv, hvor der er ikke fokus på favorisering af drenge eller piger. Cathrine Vestergaard er i stedet optaget af opdelingen inden for de to kønskategorier.

Opleve at blive og være sig selv

"Perspektivet er relevant i kraft af vedtagelsen af inklusionsloven i 2012, som har betydet opstramning af specialbegrebet og resulteret i, at flere elever er blevet inkluderet i den almene undervisning. Og perspektivet er interessant, fordi der på trods af de politiske tiltag alligevel hersker stærke opfattelser i skolen om, hvordan elever bør agere indenfor kønskategorierne. Noget er mere accepteret end andet, og det resulterer i, at nogle er mere accepterede end andre. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan læreren kan være med til at nuancere kønsdiskurserne, så alle elever kan oplever, at de kan blive og være sig selv", siger hun.

Dansklærere kan i mange sammenhænge arbejde med at nuancere diskurserne om kønsidentitet, men særligt mediernes fremstilling af køn er ofte stereotyp, og det er derfor et meningsfuldt sted at starte, mener Cathrine Vestergaard. Med særlig opmærksomhed på kønsidentitet og folkeskolens samlede opgave lyder spørgsmålet i projektets problemformulering derfor: "Hvilke muligheder har en dansklærer i udskolingen for at fremme en nuanceret diskurs om identitet gennem medieundervisning?"

Projektet tager afsæt i forskellige litteraturstudier, der skal give et nuanceret bidrag til problemformuleringen. Studierne handler overordnet "om pædagogisk litteratur om folkeskolens samlede opgave og det pædagogiske paradoks, essentialistisk og anti-essentialistisk litteratur om identitet, poststrukturalistisk litteratur til anvendelse af psykologiske analysebegreber, sociologisk litteratur om mediernes indflydelse på teenageres identitet, mediedidaktisk faglitteratur, metodisk litteratur om diskursanalyse og spørgeskemaundersøgelser, didaktisk litteratur til udvikling af undervisningsforslag samt danskfaglig litteratur om litteraturundervisning", skriver Cathrine Vestergaard.

At gøre pige i stedet for at være pige

Projektets primære inspirationskilde er Dorthe Staunæs og hendes anvendelse af diskursbegrebet. Staunæs er professor ved Aarhus Universitet, DPU, og ifølge hende skabes subjektivitet gennem diskurser i sociale praksisser, der konstant er i bevægelse. På den måde bliver subjektet til gennem diskurserne, samtidig med at subjektet er med til at præge diskurserne. Der er altså en vekselvirkning mellem subjektet som konstruerende og konstrueret.

"Staunæs' anvendelse af diskursbegrebet er spændende, fordi diskurserne ifølge hende er med til at skabe normalitet og andethed. Snævre diskurser skaber således meget andethed. Modsat kan nuancerede diskurser skabe en bredere normalitetskategori", skriver Cathrine Vestergaard, som også bruger Staunæs' teori om kønsidentitet som definitionsramme. "Staunæs' forståelse af subjektiveringsprocessen udspringer af den anti-essentialistiske identitetstradition, hvor tilblivelsesprocessen er i bevægelse hele livet. Hendes brug af begreber fra poststrukturalismen åbner for interessante analysemuligheder, fordi hun forstår kønsidentitet som en social og sproglig konstruktion, mener Cathrine Vestergaard.

"Kønsidentiteten udvikles dynamisk gennem sociale praksisser, forhandlinger og diskurser og vil hele tiden reproduceres eller ændres, når vi træder ind i en ny situation. Kønsidentiteten er foranderlig, og Staunæs taler derfor om at gøre pige i stedet for at være pige". De sociale kategorier er noget man gør og ikke noget, man er, siger Cathrine Vestergaard, og den forståelse bruger hun gennem hele projektet.

Hvad er en rigtig dreng/pige?

I Cathrine Vestergaards projekt har elever fra 7.-, 8.- og 9.-klasse på en skole i Aarhus anonymt svaret på en række spørgsmål med fokus på kønsforståelse, og målene var, "at finde ud af, hvilket behov der er for at fremme en nuanceret kønsdiskurs i medieundervisningen, og hvilke kønsdiskurser der optræder blandt respondenterne".

Der var syv fælles spørgsmål om køn, alder, klassetrin, religion, sportsinteresser og brug af tid på tv og sociale medier. Derudover var der 36 udsagn om drenge og 36 om piger, hvor deltagerne skulle sætte kryds ved "meget uenig", "uenig", "hverken enig eller uenig", "enig" eller "meget enig".

De første udsagn om "en rigtig dreng" var:

1 En rigtig dreng er fysisk stærk.

2 En rigtig dreng er lederen i familien.     

3 En rigtig dreng holder fast ved sine principper.     

4 En rigtig dreng vil gerne have dates.     

5 En rigtig dreng er bedre end en rigtig pige.

De første udsagn om "en rigtig pige" var:

En rigtig pige er fysisk stærk.     

2 En rigtig pige respekterer drenge.     

3 En rigtig pige er omsorgsfuld.     

4 En rigtig pige går op i, hvordan drenge synes hun ser ud.

5 En rigtig pige er snedig.

(Se alle udsagn i bilag 3, side 55-59 i projektet.)

Stærke drengeholdninger om køn  

Svarene viser en tendens til, at eleverne oftere svarer enig eller uenig til udsagnene frem for at svare hverken uenig eller enig, og fordelingen af drengenes og pigernes svar viser et interessant udsving, siger Cathrine Vestergaard.

"Tallene indikerer, at drengene i undersøgelsen har en større tendens til at have stærke holdninger om køn end pigerne, og spørgeskemaundersøgelsen antyder, at drengene er mindre rummelige og mere forudindtagede i deres tankegang om køn. Undersøgelsens resultat understøtter hermed den forsigtige antagelse i diskursanalysen om, at piger er mere rummelige omkring kønnet skævhed", siger Cathrine Vestergaard. 

Piger er forfængelige - og sociale

Hun analyserer syv YouTube-videoer, som er produceret af syv forskellige danske youtubere, som alle er blandt de ti mest fulgte dansktalende youtubere. At være youtuber betyder, at man har en kanal på YouTube, hvor man lægger videoer ind af sig selv for at underholde, inspirere, give råd eller gode tips til sine faste følgere, fortæller hun. De syv youtubere har hver mellem 107.000 og 193.000 følgere. Deres videoer giver indblik i, hvad mange udskolingselever interesserer sig for, og de giver et forholdsvist entydigt billede, siger Cathrine Vestergaard: Piger er forfængelige, de er optaget af makeup, tøj, negle, smykker og accessories. De tænker over deres vægt og på, hvad de spiser. De er optaget af, hvad andre mener om dem, og det bliver betragtet som normalt at være utilfreds med sig selv. Men piger er også meget sociale. De omgiver sig med veninder, kan snakke meget og længe, og andres meninger har en særlig betydning.

"Det er interessant, at netop det billede af piger viser sig i analysen af YouTube-videoerne, fordi billedet fremhæver en meget stereotyp og snæver forståelse af, hvordan piger er. Tilmed er det ekstra interessant, at det stereotype billede i dette tilfælde ikke bliver konstrueret af store, autoriserede mediekoncerner, men af helt almindelige teenagedrenge og -piger hjemme i stuen", skriver Cathrine Vestergaard.  

Drenge er maskuline - og ubekymrede

Youtubernes billeder af drenge er en smule mere nuancerede, siger hun. Den dominerende diskurs er ganske vist, at drenge skal være maskuline. Men med det tvist, at maskuliniteten kan se ud på mange måder. Det vigtigste er blot, at drenge ikke bør virke feminine. Narrativet er også, at drenge ikke går så meget op i udseende, tøj, makeup og accessories. Og så skal drenge gerne være både stærkere og højere end piger, og de skal være ubekymrede og ligetil. Drenge komplicerer ikke tingene ved at snakke så meget, men bliver i stedet venner gennem fælles interesser som sport eller gaming.

"Det er interessant, at kønsdiskurserne om drenge tydeligt placerer feminine drenge som andetheden, når maskuline piger slet ikke benævnes i kønsdiskurserne om piger. Herudfra optræder det umiddelbart mere legalt at konnotere maskulint for begge køn, hvorimod det kun er legalt at konnotere feminint, når man tilhører pigekategorien", skriver Cathrine Vestergaard.

(Se analyserne side 23-29 i projektet.)

Behov for en mere nuanceret kønsdiskurs

Folkeskoleloven, Salamancaerklæringen og inklusionsloven slår fast, at der skal være plads til forskellighed i skolen, men der er alligevel uenighed om, hvordan elever skal agere inden for deres kønskategorier. Cathrine Vestergaards empiri viser, at mange deltagere i hendes undersøgelse har klare holdninger til, hvad der kendetegner en "rigtig dreng/pige". I 67 procent af svarene erklærede de sig enten enig eller uenig i udsagnene, og det antyder, at behovet for at nuancere kønsdiskurser i skolen er reelt, konkluderer Cathrine Vestergaard.

"Ved at fremme en mere nuanceret diskurs om kønsidentitet kan dansklæreren bidrage til, at kønskategorierne bliver bredere og derved giver mere plads til forskelligheden. Medieundervisningen får her en central plads, idet medierne udgør en stærk identitetsmarkør, når teenagere udvikler deres kønsidentitet", skriver hun.

For at eleverne kan bruge medier som kilde til udvikling af deres kønsidentitet, må der i undervisningen være fokus på at fremme elevernes forståelse for, at alle er lige værdifulde, uanset hvor forskellige de er fra andre, mener hun. "Med det fokus tilgodeser medieundervisningen både individet og fællesskabet".  

Cathrine Vestergaard mener, at læreren skal opmærksom på tre områder, når medieundervisningen planlægges, gennemføres og evalueres:

1) Hvilke kønsdiskurser medierne indeholder.

2) Hvilke positioner mediernes kønsdiskurser tilbyder.

3) Hvilke kønsnormaliteter medierne fremstiller.

"Undervisningen bør indeholde forskellige medier med forskellige kønsdiskurser, så eleverne kan forholde sig nuanceret til køn", siger hun. "Når dansklæreren åbenlyst viser interesse for og sætter pris på forskelligheden, kan det være med til at give forskelligheden status og værdi, og ved at give mere plads til kønsforskellighed, bidrager dansklæreren også til en mere nuanceret kønsdiskurs".

Cathrine Vestergaards analyse viser, at der i medierne er bestemte kønsdiskurser, der ofte gentager sig og derved er mere dominerende. Det gælder for eksempel diskurserne om, at piger er forfængelige, og at drenge er høje og stærke. "Hvis dansklæreren har valgt et medie, der indeholder disse diskurser, bør læreren være ekstra opmærksom på at nuancere disse stereotype kønsdiskurser", siger hun.

Hendes spørgeskemaundersøgelse viser, at de deltagende pigers svar konnoterer empatiske, mens drengenes svar konnoterer hæderlige. Ud fra det kan læreren få indblik i, hvor eleverne kan få større forståelse for forskellighed, men læreren kan selvfølgelig ikke kontrollere, hvad eleverne lærer og ikke lærer, understreger Cathrine Vestergaard. "Læreren kan kun facilitere en medieundervisning, der forstyrrer elevernes forståelser, så de kender til forskellige perspektiver", siger hun.

Men mens det ikke er medieundervisningens formål at arbejde dybdegående med identitet, retter litteraturundervisning sig direkte mod elevernes identitetsdannelse, da litteratur kan bringe læseren til en dybere forståelse af sig selv og andre, siger hun.   

"Hvis lærerens forståelse af køn er snæver, kan det være med til at fastholde stereotype kønsforståelser, hvorimod en lærers nuancerede forståelse kan være med til at frigøre. I den sammenhæng ville det være spændende at undersøge, om der er højere trivsel blandt eleverne i klasser, hvor lærerne åbenlyst værdsætter elevernes forskellighed", skriver Cathrine Sortberg Vestergaard.

Sådan kan der for eksempel undervises

Med afsæt i sin analyser kommer hun med konkrete forslag til aktiviteter i en medieundervisning, som har til formål at fremme en nuanceret identitetsdiskurs. 

Til 7.-klasse ser forslaget sådan ud:

"Læringsmål: Jeg kan analysere en kortfilm ved brug af filmiske begreber.  Jeg kan selvstændigt forholde mig til en kortfilms fremstilling af køn.

1. Vis eleverne kortfilmen "Alt er muligt" fra mitcfu.dk (varer 22 min.).

2. Mens eleverne ser filmen, skal de hver især skrive et udsagn ned om køn og kønsroller, som kommer til udtryk i filmen. 

3. Eleverne analyserer to og to filmen med henblik på kønsroller:

3.1. Hvordan er historien fortalt?

3.2. Lav en personkarakteristik af Tygo:

- Tygos forhold til sine forældre.

- Tygos forhold til Lara.

- Giv eksempler på klassekammeraternes reaktioner på Tygos præsentation. Hvorfor reagerer de sådan?

- Giv eksempler på hvor Tygo ikke passer ind.

- Hvorfor vil faren ikke have, at han bliver majorette?

- Er Tygo en stærk eller svag person?

3.3. Hvordan ændrer Adil holdning til Tygo undervejs og hvorfor?

3.4. Hvordan kan vi undervejs se, at Tygo og Lara er ved at blive kærester (set ups)? Kommer der et pay off?

3.5. Hvordan kan vi se, at Tygos forældre er på vej mod en skilsmisse (set ups)? Kommer der et pay off?

3.6. Hvorfor hedder filmen "Alt er muligt"?

3.7. Hvad er filmens budskab?

3.8. Analyser den sidste karnevalsscene med filmiske begreber.

Kom ind på:

- Beskæring

- Lyd

- Lys

- Klipning

- Tygos udtalelse: 'Men jeg havde endnu et ønske'.

- Sammenhængen mellem historien og de filmiske virkemidler.

4. Gennemgå analysen i plenum.

5. Mens læreren læser de udsagn op, som eleverne har skrevet til filmen, fordeler eleverne sig på en holdningslinje alt efter, hvor enige eller uenige de er. Når de har placeret sig, skal de diskutere deres holdning med en eller to, der står omkring dem. Læreren vælger nogle, der skal begrunde deres holdning højt. Det er lærerens opgave at være kritisk over for elevernes svar og eventuelt nuancere dem hvis nødvendigt".

(Se forslagene til 8.- og 9.-klasse i projektet side 40-41.)

Hele professionsbachelorprojektet kan ses under EKSTRA: Nuancering af kønsdiskurser- Gør plads til forskellighed i folkeskolen