Christina trækker rutinemæssigt op i blusen, så Doris Kroer kan give hende insulin i insuflonen på maven. Det gør hun godt - dog ikke helt så perfekt som mor.

"Min mor er bedst til det, for hun har lært det allerførst. Nogle gange gør jeg selv insulinen klar. Så tage jeg en nål og skruer den på, indtil den ikke kan dreje længere", fortæller Christina fra 0. b på Skødstrup Skole ved Aarhus.

Flere elever med diabetes udfordrer skolen

Hun er en af skolens otte elever med type 1-diabetes. Skolen har ansat Doris Kroer til at hjælpe de fem yngste med at måle blodsukker og tage insulin. Hun sørger også for, at de får tilpas at spise. På den måde løser skolen et problem, som volder mange forældre bekymringer, når deres børn skal i skole.

Opgaven kræver indblik og forståelse

Doris Kroer blev ansat for to år siden til at hjælpe eleverne med diabetes tre gange om dagen. Resten af tiden er hun almindelig pædagogmedhjælper i skolen og SFO.

Lærerne må gerne stå for medicineringen, men skolen kan ikke pålægge dem opgaven. Det er dog ikke det eneste aspekt bag ordningen med Doris Kroer.

"Opgaven kræver indblik og forståelse for det enkelte barn, men også kontinuitet, og den ville vi mangle, fordi klasserne skifter lærere i løbet af dagen. Med Doris skaber vi tryghed for både børn, forældre og personale", siger afdelingsleder Ditte Lyngby.

Nogle bruger en insulinpumpe og andre en insulinpen, men uanset metode bestræber Doris Kroer sig på at holde blodsukkeret stabilt.

"Det er nemmere at opnå, når det er én person, som tager sig af børnene. Når der er store udsving i blodsukkeret, kan det påvirke børnenes humør. Så har de brug for en arm om skulderen, og det kan være svært for læreren at få tid til", siger Doris Kroer.

Målet er selvkørende elever

Emilie fra 3. b kan godt blive ked af, at hun har diabetes.

"Nogle gange leger jeg rigtig godt, men så skal jeg ind at måles. Så er det ikke sjovt, fortæller hun.

Emilie har selv målt sit blodsukker og er i gang med at spise, da Doris Kroer ankommer.

"Vi lægger en plan for, hvordan det enkelte barn kan blive selvkørende. Det afhænger blandt andet af, hvad de har lært hjemmefra, om de bruger pumpe eller pen, og hvor stabilt blodsukkeret er", siger Doris Kroer, som har et tæt samarbejde med forældrene.

Pludselig dukker Stine fra 6. a op. Hun har lavt blodsukker, men har ikke mere at spise eller drikke, så Doris Kroer tager hende med ud i køkkenet, hvor hun har et lille lager af juice.

"Det var nemmere for mig at være barn med diabetes i de små klasser, fordi Doris var her, og det er det stadig", konstaterer Stine.

Kontaktperson giver eleverne tryghed

Det har en stor betydning for børn, at der er en person på skolen, som kan hjælpe dem med deres diabetes, understreger Diabetesforeningens rådgivningschef Signe Hasseriis.

"Vi lavede en stor skoleundersøgelse i 2008, og en af konklusionerne var, at skolerne kan støtte børn med diabetes med en kontaktperson. Her har Skødtrup Skole fundet en rigtig god  model for at skabe tryghed hos de her børn. Det bør dog ikke være et særtilfælde, men helt naturligt, når der er børn med diabetes på en skole. Der bør altid være mindst én person til stede, som kan hjælpe barnet og fungere som kontaktperson", siger ,siger Signe Hasseriis.

Eleverne har brug for ekstra tid til afgangsprøver

Det er især, når elevene er små, at der er brug for løsninger, som skaber tryghed i barnets liv. Men det giver også problemer for større elever, hvis personalet ikke ved, hvad lavt eller højt blodsukker betyder for barnet.

"Skolerne skal for eksempel vide, at eleverne kan have brug for ekstra tid til afgangsprøverne, fordi der er øget risiko for svingende blodsukker, når de er stressede. Det handler ikke om, at de vil snyde sig til 20 minutter ekstra, men om, at de er i fare for at underpræstere, hvis ikke de får tid til at håndtere deres blodsukker", siger Signe Hasseriis.

To diabetes-familier har kontaktet skolen

Med ordningen lever Skødstrup Skole op til sit ansvar, mener Ditte Lyngby.

"Lærerne har 28 elever i klassen og skal både undervise og drive klasserumsledelse, så jeg kan godt forstå, at de synes, det er et stort ansvar, hvis de også skal huske at hjælpe en elev med diabetes".

Det er rygtedes, at Skødstrup Skole har en medarbejder til fast at hjælpe elever med diabetes.

Projekt skal hjælpe syge børn med at klare skolen

"Vi er blevet kontaktet af to familier, men vi har så mange børn i vores skoledistrikt, at vi ikke kan tage andre elever ind", siger Ditte Lyngby.

Artiklen har tidligere været bragt i bladet Diabetes.