For nylig blev lærer Lotte Pedersen hidkaldt, efter at en kollega havde været ude for en voldsom episode i frikvarteret. Læreren var blevet slået og sparket af en elev i børnehaveklassen. En elev, hun ikke kendte.

For Lotte Pedersen var det første gang, hun skulle prøve at være psykisk førstehjælper for en kollega. Hun har sammen med fire kolleger - alle fra Viby Skoles specialafdeling - fået et kursus i psykisk førstehjælp netop for at kunne tage sig af kolleger, når de har været ude for noget voldsomt.

»Jeg talte med læreren, hørte, hvad der var sket, og sørgede for, at en anden lærer tog over i hendes undervisning. Hun var overvældet og ked af det. Da vi havde talt sammen, gik hun ind i personalerummet og talte med andre kolleger. Hun havde lidt senere en 9. klasse, der selv skulle arbejde, og dem ville hun gerne sætte i gang. Derefter tog hun hjem. Hun var meget træt og havde hovedpine«, fortæller Lotte Pedersen.

I løbet af aftenen ringede Lotte Pedersen også til kollegaen for at høre, hvordan det gik. Dér fortalte læreren, at hun mente, at hun var klar til at komme på arbejde næste dag. De første to timer næste morgen skulle læreren udfylde papirer, fordi der jo var tale om en arbejdsskade. Der var vikar på hendes første timer. Derefter passede hun sin undervisning, og senere fulgte Flemming Mortensen op. Han er uddannet lærer, krops- og psykoterapeut med speciale i stress og traumer og står bag projektet om psykisk førstehjælp til lærere på Viby Skole i Aarhus.

Skolen havde ikke tidligere et systematisk beredskab for lærere, der kom ud for voldsomme oplevelser i arbejdstiden. Typisk talte ledelsen med læreren. Derfor sprang de til, da Flemming Mortensen kom med sit projekt om psykisk førstehjælp.

»Jeg har selv prøvet at blive sparket, slået og spyttet på i mit lærerliv som speciallærer«, forklarer Flemming Mortensen. »Og jeg har selv oplevet, hvordan det føles, når man går i chok. Vi har alle en psykologisk mekanisme, der lukker os ned, når vi oplever noget overvældende, så vi ikke kan mærke noget. Det er hele meningen med mekanismen. Den beskytter os mod at opleve den kraftige smerte, der opstår, hvis vi er involveret i en ulykke. Det kan give problemer bagefter, hvis man ikke kommer ud af den følelsesløse tilstand igen, og det er det, psykisk førstehjælp kan afhjælpe«, forklarer Flemming Mortensen.

»Det er ikke dét, der sker, der er problemet. Det er dét, det gør ved dig. For eksempel kan det sagtens påvirke en, at det er et lille barn, der slår«.

Supervision hjalp Birgitte af med tankemylder 

Skal være en kollega

Ideen i psykisk førstehjælp er, at der er en kollega, der tager over. Arrangerer det praktiske - får overgivet klassen og undervisningen til andre, så den ramte lærer ikke skal tænke på dét. Sætter sig med læreren et roligt sted, drikker kaffe eller vand og taler om rammerne for det, der skete. Spørger til, hvordan læreren har det. Har læreren brug for noget? Er der noget, man kan hjælpe med?

»Tidligere havde vi ikke så tydeligt et beredskab. Det betød, at vi blev pressede, og indstillingen hos mange var, at man bare skulle se at komme videre. Men det betød også, at nogle havde det dårligt, og så kom der måske en sygemelding senere«, siger Lotte Pedersen.

Hun mener, at det er lettere at »blotte sig« over for en kollega end over for en leder. »Det er vigtigt, at vi kan passe på hinanden. Man vil helst tilbage hurtigst muligt, og man vil ikke tabe ansigt over for eleverne«.

Konstitueret skoleleder på Viby Skole Dorte Jensen understreger også, at det er vigtigt, at det er en kollega, man taler med, og ikke ledelsen.

»Tidligere oplevede vi, at læreren meget hurtigt går ind i at tale om noget didaktisk. Om hvad hun skulle have gjort i situationen. Læreren vil gerne forklare sig, og det har hun slet ikke brug for at skulle i den situation. Som leder kan jeg tage mig af noget praktisk som at skaffe en vikar til klassen eller tage klassen selv, men det er meget bedre, at det er en kollega, der taler med læreren«, siger Dorte Jensen.

Hun blev derfor begejstret, da Flemming Mortensen henvendte sig til skolen med forslag om en uddannelse som førstehjælper, og så havde han ovenikøbet finansieringen med, fordi Lærernes Pension gav pengene til projektet.

»Vores succeskriterium for projektet med førstehjælpere er, at personalet ikke nødvendigvis bliver sygemeldt. At de hurtigere kommer på benene, ved at vi skynder os langsomt. At vi kan hjælpe på stedet, lige når det sker«, siger skolelederen.

Har lært spørgeteknik

På førstehjælperkurset har lærerne lært nogle spørgeteknikker. Det handler ikke om, hvad den pågældende lærer skulle have gjort i situationen. Det er sket og er et overstået kapitel. Men førstehjælperen spørger, hvordan læreren har det i kroppen lige nu, lytter og prøver at fornemme, hvad kollegaen har brug for. Man skal ikke bekræfte læreren, men lytte. Ofte vil kollegaen blive træt, fordi det har været en voldsom oplevelse.

»Jeg bruger faktisk nogle af teknikkerne i min undervisning i specialklasserne«, siger Lotte Pedersen.

»Der er elever, der gerne vil diskutere alt eller prøver at gå i konflikt med læreren. Vi bliver også kaldt mange grimme ting, så på kurset skulle vi finde en tidligere episode frem. Jeg ved godt, at jeg ikke er en lille spirrevip, og jeg kunne godt mærke i min krop, hvad det gjorde, når en elev sagde, at jeg var 'fed'. Det var det eksempel, jeg fandt frem. Jeg fik at vide, at jeg skulle puste ud i stedet for at tage en dyb indånding, når jeg mærkede irritationen, og så kunne jeg bruge min fantasi. Hvad havde jeg lyst til at sige til eleven? Jeg kunne ikke drømme om at sige det højt til eleven, men jeg må jo godt tænke det«.