Pigerne sidder tæt sammen omkring en ø af borde midt i klasselokalet, mens drengene holder til ved seks borde langs de tre vægge, så de har ikke umiddelbart nærkontakt.

"Drengene har brug for ro, og det giver vi dem mulighed for, når de sidder langs væggene. Eleverne har forskellige behov, og det prøver vi at tilgodese, når de får nye pladser", forklarer matematiklærer Katrine Kirial om indretningen i 2.c på Skovvangskolen i Aarhus.

Omvendt har nogle af pigerne behov for at komme mere med i fællesskabet, og det kan en ny plads også hjælpe med.

"Vi prøver at hjælpe fællesskabet blandt pigerne på vej, blandt andet med denne bordopstilling", fortsætter Katrine Kirial.

Lærerteamet i 2.c har besøg af konsulenterne Stine Clasen og Christina Baluna Hostrup fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Aarhus. De har begge baggrund som lærere og har gennem fire år rådgivet om, hvordan klassens fysiske rammer påvirker elevernes læring og trivsel. Nu har de skrevet en bog om bære- og væredygtige rum. Tesen er, at døre og vinduers placering er et vilkår, men derudover kan lærere påvirke lokalet, så det understøtter undervisningen.

"Vi tror på den lille forandring - den forandring, du som lærer kan tage ansvar for her og nu. Intet er for småt, og intet er for stort, men vi siger aldrig: 'I skal gøre sådan og sådan'", siger udviklingskonsulent Stine Clasen.

Dansklærer Kirstine Krogh Vork og matematiklærer Katrine Kirial har klemt deres arbejdsbord helt op i hjørnet i lokalet, men det er ikke hensigtsmæssigt at sidde med siden eller ryggen til eleverne, forklarer udviklingskonsulent Stine Clasen.

Makkerparret spørger eleverne i 2.c om, hvad der er godt ved, at pigerne sidder i midten og drengene ude i siderne. Det er der delte meninger om.

"Jeg kan bedst lide, at alle pigerne sidder ved samme bord, for så sidder jeg sammen med mine bedste venner", svarer en pige.

En anden pige kunne godt tænke sig at sidde pige/dreng. Det får en dreng ved vinduet til at foreslå, at så skal alle klassens elever sidde ved ét langt bord. En anden dreng vil bare gerne sidde sammen med sine gode venner, og de er for langt væk, sådan som drengene sidder nu, mener han.

Klasseteamet er så småt begyndt at overveje, om eleverne skal sidde anderledes, blandt andet fordi drengene indimellem har svært ved at forstå, at de ikke må gå over og snakke med deres kammerater i timerne.

"Vi giver jævnligt eleverne nye pladser. Det er en dynamisk proces, hvor vi efter en rum tid kan mærke, at pladserne skal ændres", uddyber dansklærer Kirstine Krogh Vork.

Enmandsborde appellerer ikke til leg

Indretning skaber adfærd, så vil man styrke fællesskabet blandt eleverne, skal bordopstillingen invitere til samvær. På den led er lærerne i 2.c på rette kurs i forhold til at få pigegruppen til at hænge sammen.

Christina Baluna Hostrup giver et eksempel fra en 4. klasse, som makkerparret har besøgt, fordi lærerne undrede sig over, at eleverne ikke legede sammen i frikvartererne. Fordi der havde været meget uro i klassen, havde lærerne valgt, at eleverne skulle sidde ved enmandsborde. Nogle så ud ad vinduet, andre vendte op mod tavlen og andre igen ind mod væggen, men den opstilling appellerer ikke til samvær, når timen er slut.

"Vi er nysgerrige og spørger ind til, hvad der fungerer og ikke fungerer i den klasse, vi besøger", siger udviklingskonsulent Stine Clasen, som her besøger Skovvangskolen sammen med sin makker Christina Baluna Hostrup (til venstre).

"Løsningen blev, at eleverne kom til at sidde i firemandsgrupper efter vores besøg. Det styrker samarbejdet i timerne og gør det samtidig nemmere for eleverne at lave noget sammen, når de er inde i frikvartererne", siger udviklingskonsulenten.

Klassens lærere kunne hurtigt mærke, at der opstod færre konflikter.

"Der er ikke én rigtig måde at stille bordene på, men lærerne kan spørge sig selv, om indretningen understøtter elevernes læring og trivsel. Lærere gør typisk klasselokalet lækkert og hyggeligt til første skoledag, så eleverne føler sig velkomne tilbage efter sommerferien, men når undervisningen går i gang, presser andre ting sig på. Derfor skal lærerne prioritere at sætte det fysiske rum på dagsordenen. Det er vigtigt, for eleverne går i rammerne hver dag, og vi ved, at man kan styrke læringsmiljøet ved at arbejde med det fysiske rum", siger Christina Baluna Hostrup.

Man behøver ikke at have resurser til at male, tilføjer hun. Men man kan skrue op for det, der er.

"Fordelen ved at ændre indretningen er, at man med det samme kan se, om det virker. Ellers kan man bare lave det om igen", siger hun.

Det får dansklærer Kirstine Krogh Vork i 2.c til at spørge, om konsulenterne ser både på klassen som helhed og på de enkelte børns behov.

"Vi spørger ikke ind til behovet hos den enkelte elev. Det er I kloge på, for det er jeres børn", svarer Christina Baluna Hostrup.

"Vi er nysgerrige og spørger til, hvad der fungerer og ikke fungerer i den klasse, vi besøger", siger udviklingskonsulent Stine Clasen, som her besøger Skovvangskolen sammen med sin makker Christina Baluna Hostrup (til venstre). 

Lærere har brug for en plads

Stine Clasens blik hæfter sig ved klasseteamets arbejdsbord i 2.c. Det står klemt helt op i hjørnet, hvor væggen med vinduer møder tavlevæggen. På bordet står plastikkasser med pensler og malesager, der ligger små bunker med skoleting, og et stort ur, en lyseblå vandkande og et dannebrog fylder også. På kontorstolen står en stor taske og er delvist dækket af en trøje, som ligger henslængt over ryglænet.

"Det kan være en rodet arbejdsplads. Vi har lige haft billedkunst, så nu ligger der en del ting derfra. Men vi bruger nok i for høj grad bordet til opbevaring. Selv om vi prøver at holde orden, går der hurtigt drift i hverdagen", lyder det undskyldende fra Kirstine Krogh Vork.

I dag er der ikke mange lærere, som underviser fra en arbejdsplads i klassen, konstaterer Stine Clasen. Det finder hun problematisk, fordi det gør det svært for eleverne at aflæse, hvem der har ansvaret i klassen.

"Signalet vil være et andet, hvis jeres bord står med den ene ende ind mod vinduesvæggen, så I kan sidde bagved og se ud på børnene. Det vil gøre en forskel både for jer, for børnene og for de forældre, kolleger, skoleledere og andre, som kommer ind ad døren. Samtidig inviterer det eleverne til selv at søge hjælp hos jer ved bordet", forklarer hun lærerteamet.

Kirstine Krogh Vork er med.

"Jeg tænker, at du har ret. Jeg sætter tit stolen med ryggen til bordet, så jeg vender ud mod eleverne", siger hun.

"Hvor ofte er I to voksne til at undervise?" spørger Stine Clasen uden at vente på svar. "Der bør være pladser til begge voksne. En plads kan også være en knage til tasken, for det viser, hvor den voksne bor".

Hvis den ene professionelle har et sted at være, mens den anden altid må gå rundt, signalerer det ikke ligeværdighed over for børnene.

"Nogle har arbejdsplads i hver sin ende, så de omfavner hele rummet. Den bevidsthed kan man skrue op for", siger Christina Baluna Hostrup.

De to konsulenter har givet de voksnes arbejdspladser i klasselokalet et helt kapitel i deres bog.

"Vi er fortalere for at få katederet som fænomen tilbage i klasserummet. Det behøver ikke at være kæmpestort, for størrelsen er som sådan ikke afgørende. Det er signalet om, at der er en plads til den eller de professionelle, som er vigtigt", siger Stine Clasen.

Klassens frække dreng

Bogen byder også på et kapitel om klassens frække dreng: rodet. Inklusive et forslag til, hvordan man kommer roderiet til livs.

"Rod rydder ikke sig selv, så hvem tager julepynten ned, så den ikke hænger der i maj, som vi har oplevet flere steder?" spørger Stine Clasen og træder direkte på en øm tå hos lærerteamet i 2.c.

"Vi tog juletegninger ned i februar, og det var kun, fordi vi skulle have noget op, som eleverne havde tegnet i billedkunst", erkender Kirstine Krogh Vork.

Der går hurtigt drift i hverdagen, gentager hun. Det er matematiklærer Katrine Kirial enig i.

"Vi kan godt rydde op, men vi har ikke fokus på det, fordi vores kerneopgave er at undervise og sørge for, at eleverne har det godt".

Klassepædagog Marlene Iben Nielsen synes, det roder i 2.c.

"Vi har alt for mange ting. Det begynder ude på gangen, hvor det flyder med tøj og sko. En gang imellem tager vi eleverne med derud, så vi kan rydde op, men hvis vi voksne ikke rydder op i vores egne ting, lærer børnene det heller ikke. Det skal vi have snakket om", siger hun til sine teamkolleger.

Idealet er, at det, der er i klassen, understøtter den aktuelle undervisning, fremhæver Stine Clasen. Alt andet er støj.

"Elever, som er lette at aflede, bliver forstyrret, hvis der er alt for mange ting. Jo mere man gør rummet rent til trivsel, desto mere styrer man elevernes energi ind på det, vi vil have dem til. Eleverne kommer for at lære og udvikle sig, og det skal vi understøtte", siger hun.

Forfatterparret skelner mellem aktivt og passivt rod. Aktivt rod er de materialer, som bliver brugt aktuelt, mens det passive ikke har været i spil i et stykke tid.

"Passivt rod har det med at samle sig på skabe og hylder. Vi ser det i overmål i læringsmiljøer, for vi roder alle sammen, men i det professionelle læringsrum skal man have et bevidst blik for at gøre noget ved det, fordi det forurener læringsmiljøet", siger Stine Clasen.

Det skal ikke hænge på én lærer at gøre noget ved rodet. Det skal være en del af teamets opgave. Ellers bliver det liggende, er forfatternes erfaring. De ved godt, at de bevæger sig ind på et følsomt felt, fordi mennesker ser forskelligt på rod. Derfor foreslår de, at man går varsomt til opgaven.

"Helt lavpraktisk kan man tage udgangspunkt i tre kasser: beholde, overveje og af med. Kasserne kan være fysiske, eller man kan tænke sig til dem", siger Christina Baluna Hostrup.

Overveje-kassen er den svære. Især fordi lærere og pædagoger er samlere.

"De beholder materialer fra fede undervisningsforløb og søde ting, eleverne lavede i 0. klasse. Det forstår vi godt, men det kan ikke alt sammen være i klasselokalet, så når ting har ligget i overveje-kassen i en periode uden at blive brugt, kan de undværes. Derfor er det en øvelse, man skal lave jævnligt", siger Christina Baluna Hostrup.

Teamet i 2.c er tilfreds med konsulentbesøget.

"På vores teammøder taler vi tit om dynamikkerne mellem vores elever - om hvem der sidder godt sammen. Men vi har ikke altid øje for omgivelserne. Nu har vi fået hjælp til, hvordan vi kan fokusere på hele klasserummet", siger dansklærer Kirstine Krogh Vork.

Tip til god indretning