I 2015 modtog folkeskolen mange flygtningebørn med meget svage sproglige kompetencer, at det påvirkede udbyttet i alle skolens fag. Det kan senere gøre disse elevers muligheder for videre uddannelse og arbejde besværligere, og dermed give dem ringere livsmuligheder. Det passer ikke med folkeskolelovens formålsparagraf, siger Tilde Dahlmann i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg ved Professionshøjskolen UCN.  

Problemerne skyldes blandt andet, at det kan være svært at tilegne sig viden og deltage aktivt i skolens undervisning, hvis man ikke forstår indholdet i en tekst eller en mundtlig information.

"Fælles for disse elever er, at de har krav på at modtage basisundervisning i dansk som andetsprog, som i undervisningsvejledningen er beskrevet således: 'Undervisningen i dansk som andetsprog sigter mod, at eleverne udvikler en dansksproglig kompetence, der sætter dem i stand til at klare sig i forskellige kommunikationssituationer … I den forbindelse er det særligt vigtigt, at undervisningen i dansk som andetsprog sætter eleverne i stand til at indgå i og drage nytte af skolens almindelige fagundervisning … gennem arbejdet med bl.a. ordforrådsarbejde', skriver Tilde Dahlmann.

Målet med denne undervisning er altså at skabe forudsætninger for, at disse elever på sigt kan deltage i skole og samfund på lige fod med danske elever, der som udgangspunkt - allerede inden de begynder i skolen - har opbygget et stort dansk ordforråd og kendskab til den danske kultur - allerede.

Det har nyankomne ikke-danske elever naturligvis ikke, og problemet er, at kun ganske få af dem har mulighed for at høre og tale og øve det danske sprog i hjemmet.

Hvis målet skal nås, må der bruger tid og resurser på det i skolen, men mange lærere mener, at de ikke er fagligt klædt på, og at skolen ikke har tilstrækkelige resurser til at imødekomme elevernes behov for sprogstøtte.

"Jeg vil altså i mit kommende virke som lærer dagligt skulle forholde mig til den øgede kulturelle, religiøse og etniske heterogenitet i skolen", siger Tilde Dahlmann, som begrundelse for at undersøge, hvordan hun som dansklærer kan hjælpe tosprogede elever til aktiv og ligeværdig deltagelse i skole og samfund. I bachelorprojektets spørger hun derfor "hvordan litteratursamtalen kan bidrage til tosprogede elevers kendskab til dansk sprog og kultur".

Tosprogede elever kan besidde enten simultan eller successiv tosprogethed. Simultan er, når eleven er vokset op med to modersmål, hvorimod successiv tosprogethed betyder, at det første møde med et andet sprog sker senere i livet, forklarer Tilde Dahlmann. I projekt undersøger hun to successivt tosprogede elevgruppers udbytte af undervisningen i dansk som andetsprog, DSA.

Eleverne går på to skoler i Aalborg Kommune.

"Elevgruppe 1 består af fem drenge i alderen 11-12 år. Denne gruppe modtager basistimer i DSA, og har boet i Danmark i over fem år, men ingen er født her. Eleverne taler sommetider dansk med deres søskende i hjemmet, men ikke med forældrene. Tre er muslimer, to er ortodoks-kristne".

"Elevgruppe 2 består af tre drenge i alderen 10-11 år. Denne gruppe går i en basisklasse, da de kun har været i Danmark i omkring et år. Eleverne taler intet dansk i hjemmet og er således kun eksponeret for sproget i skolesammenhænge. En elev fra denne gruppe er først blevet introduceret til tekstafkodning i Danmark. Alle tre er muslimer".

Projektet skulle oprindeligt strække sig over tre forløb, hvor den ene skulle være en opfølgende undervisning på et senere tidspunkt. Men det forhindrede covid 19-krisen, da skolerne lukkede ned midt i processen.

"Mit projekt tager derfor afsæt i de to gange to lektioner, jeg nåede at gennemføre", fortæller Tilde Dahlmann.

Undervisningen blev udarbejdet med afsæt i billedbogen Vitello møder Gud, der er skrevet af Kim Fupz Aakeson og illustreret af Niels Bo Bojesen.

"Den handler om en dreng, der keder sig og bare har én af de dage. Hans mor har travlt, og faren er der ikke. Midt i al sin kedsomhed finder han en hund, der tilhører en mand på en bænk. Manden minder ham om Gud… og julemanden. Manden fortæller selv, at han er Gud, og giver drengen ét ønske som tak for at bringe hunden tilbage. Drengen ønsker sig, at faren kommer tilbage, men Gud fortæller, at det er umuligt, da faren er en af Guds bedste engle, hvilket starter en god samtale mellem de to", refererer Tilde Dahlmann.

Begrebet litteratursamtale forstår hun i projektet som "en metode til at sikre analyse og refleksion over en tekst", og samtalen er bygget op omkring Anne-Kari Skardhamars forståelse af de tre spørgsmålstyper identifikations-, refleksions- og overføringsspørgsmål og Olga Dysthes begreber autensitet, optag og værdsætning.

Deltagende observation og samtaler

Om undersøgelsesmetoderne skriver Tilde Dahlmann blandt andet, at hun har brugt "deltagende observation", fordi hun har undervist alene.

"Fordelen ved den deltagende observation er, at jeg kan mærke stemningen og situationerne first hand og har mulighed for at snakke med eleverne i deres vante omgivelser, hvilket ofte

føles mere trygt for dem, og dermed kan give mere autentiske resultater", skriver hun.  

Tilde Dahlmann understreger, at hun ikke har forsøgt at afdække en eksisterende praksis, men har aktivt initieret forandringer.

"Inden jeg foretog min observation, havde jeg gjort mig overvejelser om i hvilket omfang, genstandsfeltet skulle vide grunden til, at de blev observeret. Jeg valgte i min introduktion til timen at forklare, hvorfor denne gruppe var valgt ud, samt hvad undervisningen skulle bruges til", skriver hun og forklarer, at det skete for at give eleverne en følelse af, at de var særligt udvalgt, fordi de kunne hjælpe hende, og ikke fordi de havde brug for specialundervisning. Elevernes svar kan altså være farvet af, at de ville hjælpe hende, understreger hun.

"Litteratursamtalens opbygning minder på flere punkter om den semistrukturerede interviewform. I begge tilfælde åbnes der for muligheden for at forstå andre menneskers forståelse af noget. Formen giver anledning til en uformel samtale, mens det implicitte mål kan være at afdække elevernes oplevelser og uspolerede holdninger til noget, før en mere videnskabelig analyse og forklaring finder sted".

Der kan dog være risiko ved at bruge samtalen som undersøgelsesmetode, da eleverne denne elevgruppe hverken er auditivt eller verbalt sikre i det danske sprog, sige Tilde Dahlmann.

"Der kan derfor opstå misforståelser, som jeg ikke opfanger og derfor ikke når at korrigere undervejs", siger hun og fortæller, at hun har optaget samtalerne, så hun bagefter kunne lytte til eventuelle misforståelser og tage dem med i overvejelserne. Men, pointerer hun, en af fordelene ved det semistrukturerede interview og et af kriterierne ved litteratursamtalen er netop, at man kan tilpasse spørgsmålene undervejs.  

Førlæsning

For at modvirke eventuelle sproglige, kulturelle og indholdsmæssige barrierer og for at aktivere baggrundsviden og forforståelse for emnet valgte hun, at eleverne skulle arbejde med bogens forside, inden de læste. Det gav dem mulighed for at sætte ord på deres umiddelbare tanker om bogen uden at skulle forholde sig til indhold og fagbegreber", fortæller Tilde Dahlmann.

Fokus var at give eleverne en kontekstviden uden at skabe en forvægt i undervisningen, der ville kunne hæmme deres umiddelbare møde med teksten. Aktiviteten skulle hjælpe eleverne med at have noget at trække på, som ville gøre dem mindre afhængige af at forstå samtlige ord i bogen.

De fik derfor vist forsiden uden bogtitel og blev spurgt om, hvad de troede, at bogen handler om.

Én af diskussionerne i elevgruppe 1 lød således:

Elev B: Øh, den der bog tror jeg, jeg har set før… Den hedder noget med Gud,  så den handler nok om ham der Vitello og Gud eller sådan noget

Elev A: Så ham der (peger på manden) er Gud så?

Elev B: Ja… og så er det så ham Vitello

Elev A: … Altså det der (peger på øllen), det er måske alkohol, så det er i hvert  fald ikke Gud jo".

Oplæsning

"Jeg valgte at læse bogen højt for begge elevgrupper uden afbrydelser eller kommentarer. Oplæsning er samtidig en strategi til at forbedre elevernes læsefærdighed på sigt, da de ved at lytte til en erfaren læser

får mulighed for at opleve, hvordan de kan mestre en læserpraksis, fortæller Tilde Dahlmann.

Under oplæsningen havde hun fokus på pauser, intonation og betoning for at give teksten liv og vise eleverne, at det trykte ord kan vise en stemning.

"For at udnytte den umiddelbare vurdering og holdning som stemningen inviterede til, skulle eleverne ganske kort skrive, hvad de syntes om bogen. Jeg gjorde det klart, at stavefejl ikke betød noget, da dette skriv udelukkende var til dem selv, hvilket syntes at berolige nogle af eleverne".

En elev fra elevgruppe 1 syntes, at bogen var god, fordi Vitello leger med en hund, møder gud og hører om sin far. Han slutter med at fortælle, at det er dumt at lyve, for det må man ikke.

"Eleven fortæller her om bogens handling - faktisk i kronologisk rækkefølge - hvilket kan være en strategi han brugte for at huske at få det hele med. Den sidste sætning er dog i stedet et udtryk for hans holdning til det at lyve, hvilket tydeligvis vækkede en følelse i ham, ligesom billedet af Gud gjorde ved elev A i førlæsningsaktiviteten", skriver Tilde Dahlmann.

Læreren skal være didaktisk og faglig kompetent

"Jeg kan først og fremmest konkludere, at litteratursamtalen har haft en positiv effekt på tosprogede elevers kendskab til dansk sprog og kultur. Jeg kom gennem analysen af samtalerne frem til, at læreren spiller en afgørende rolle i forhold til at kvalificere den dialogiske litteratursamtale, da man skal være både didaktisk og faglig kompetent, hvis potentialet i flerstemmigheden skal frem", skriver Tilde Dahlmann i projektets samlede konklusion.

"Ved at stilladsere undervisningen i før, under og efterlæsningen fik både jeg og eleverne mulighed for at få bedre indblik i den læring, der havde fundet sted, hvilket kvalificerede den hermeneutisk proces, da eleverne fik mulighed for efterfølgende at korrigere, variere og udvide deres forforståelse gennem samtalen i det flerstemmige klasserum", skriver hun.

Førlæsnings-aktiviteten bidrog til at aktivere elevernes baggrundsviden og forforståelse. Det sikrede dem en kontekstforståelse, som de kunne trække på, så de var mindre hæmmede af deres sproglige mangler under oplæsningen.

Læsning på, mellem og bag linjerne

På grund af de dansksproglige mangler var det yderst relevant at tænke læseforståelsen ind, da eleverne ikke havde den læsekompetence, det krævede at mestre læsning på, mellem og bag linjerne uden stilladsering, fortæller Tilde Dahlmann. Det var derfor, hun havde valgt en multimodal tekst, så eleverne kunne afkode illustrationerne samtidig med læsningen.

"Da jeg spurgte dem, hvad de havde lært af undervisningen, viste det sig, at brugen af flere modaliteter havde været med til at øge ikke blot læseforståelsen, men også ordforrådet. Eleverne fik nemlig mulighed for at danne sig hypoteser om brug af ord, de endnu ikke mestrede, og kunne få dem be- eller afkræftet ved at linke tekst og illustrationer sammen, samt ved at jeg brugte ordene i en autentisk sammenhæng".

Litteratursamtalen viste sig at indeholde mange fordele for eleverne. Det mest interessante var, at Tilde Dahlmann ved at bruge semistrukturerede spørgsmål kunne "sikre progression i samtalen, uden at eleverne havde fokus på de faglige strategier, der lå i, at samtalen kvalificerede læsning på flere niveauer", skriver hun.

"Jeg oplevede, at eleverne fik succesoplevelser gennem hukommelsesspørgsmålene, kunne identificere sig med værket via identifikationsspørgsmål og fik sat tanker i gang gennem refleksions- og overføringsspørgsmålene. Sidstnævnte autentiske, åbne spørgsmål satte nemlig gang i de tanker som den enkelte elev havde gjort sig og sikrede, at eleverne ikke fik en følelse af, at deres svar blev bedømt som rigtige eller forkerte, som kan være medvirkende til, at mange fagligt svage elever ikke tør sige noget".

Eleverne gjorde sig fremmederfaringer ved at opleve og arbejde med deres eksistens på æstetiske præmisser "uden at give sig selv væk", da spørgsmålene jo handlede om Vitello-bogen, siger hun.

"Ved at jeg fokuserede på de individuelle erfaringer i en social kontekst, fik eleverne mulighed for at komme frem til fælles erfaringer på tværs af kulturer. Som det kan ses i dele af analysen, har litteratursamtalen nemlig generelt opkvalificeret elevernes interkulturelle kompetencer og deres theory of mind".

Men, skriver Tilde Dahlmann, det kan være en udfordring at sætte mål, der skal nås indenfor en bestemt tidshorisont, da elever når et fortolkende og reflekterende niveau i forskellige tempi. Som med meget andet undervisning skal man derfor praktisere undervisningen over en længere periode for at vænne eleverne til den.

Undervejs i forløbet har Tilde Dahlmann kunnet konstatere, at eleverne er klar over, at det er vigtigt af at have et stort ordforråd. "De mener selv, at det giver dem mulighed for videre uddannelse, mulighed for at få et job og dermed mulighed for at få en bedre fremtid i Danmark, hvilket jo netop går hånd i hånd med folkeskolens formålsparagraf".

Se hele projektet her: