2014 Mia Larsen, lærerstuderende på 3. år:

»Det er godt, at vi skal være flere timer på skolen. Når der er mere tid, giver det os bedre mulighed for at få nogle gode relationer til alle elever. Og så er det rigtig positivt og vigtigt, at vi skal nytænke undervisningen i stedet for bare at undervise på samme måde i 45 minutter et par dage om ugen. Jeg ser virkelig frem til at blive lærer - det bliver godt«. 

2019: »Min forberedelse går også til elevers trivsel«

Reformens krav om, at lærerne skal lægge deres forberedelsestid på skolen, gør, at Mia Thulstrup altid er til rådighed for elever, der har brug for hjælp. Og det er godt, synes hun. 

»Der er enormt stor værdi i, at jeg er tilgængelig for mine elever, når jeg er på arbejde. Selvfølgelig er undervisning kerneopgaven, men hvis undervisningen skal fungere, er jeg nødt til også at arbejde på mine relationer til eleverne«, siger Mia Thulstrup, der er lærer på Sortebakkeskolen i Nørager.

Man er nemlig menneske først og derefter lærer i Mia Thulstrups skoleverden:

»Vores største opgave er at danne de unge mennesker til at kunne klare sig, når de kommer ud i samfundet. Det kræver, at man tør være menneske over for dem. Det er læren og lange samtaler om, hvordan man har empati over for andre, hjælper andre og forstår, hvorfor de har det godt eller skidt. Den slags lærer eleverne ved, at jeg tager mig tid til dem uden for klasselokalet. Ved at de bliver mødt og set, inden og efter de bliver undervist«.

Det er også derfor, at Mia Thulstrup prioriterer at bruge forberedelsestid på at gå ture og have lange samtaler med elever, der har brug for det.

»Jeg ved, at en af mine allerstørste styrker som lærer er min relationskompetence. Hvis jeg ikke er på skolen til at udnytte den, vil der gå noget tabt i udviklingen af eleverne. Jeg kan bruge nok så meget tid på forberedelse, det hjælper ikke, hvis en eller flere elever ikke trives og derfor ikke er modtagelige«, siger hun.

Sidste år var en elev, der ellers leverede godt i skolen, og som var vant til at få gode karakterer, blevet skoletræt.

»Hun var dygtig. Men det viste hun ikke længere. Da hendes karakterer dalede, var hun overbevist om, at det var, fordi jeg ikke kunne lide hende. Det var selvfølgelig ikke tilfældet, det handlede om, at hun skulle oppe sig, at jeg vidste, hun kunne præstere mere. Fordi vi efter lidt tid skabte en god relation og talte om problemet over flere gange, tog hun sig sammen og blev en af mine bedste elever. Men det tog lang tid at få åbnet op og talt om, hvad der lå bag, at hun ikke længere var aktiv, og sådan er det tit«, fortæller Mia Thulstrup.

Men når Mia Thulstrups dør ind til forberedelseslokalet altid er åben for elever, der vil snakke, er det ikke altid lige let at lave den bedste forberedelse.

»Jeg er ikke sikker på, at den problemstilling kan løses. Det er urealistisk at lave et perfekt system. Fordi mennesker og børns behov er så forskellige. En skole kan ikke passe ind i en boks, vi må være fleksible og møde virkeligheden, når den præsenterer sig«, siger Mia Thulstrup.

2014 Kasper Holm Yde, lærerstuderende på 4. år:

»Jeg ser mange positive ting i folkeskolereformen. Det er rigtig godt, at både elever og lærere skal være flere timer sammen på skolen. Det er vigtigt, at reformen ikke bliver en spareøvelse, men hvis resurserne følger med, mener jeg, at vi godt kan bruge de ekstra timer på skolen fornuftigt. Overordnet er intentionerne i reformen i de helt rigtige«.

2019: »Jeg er ikke  længere fan af reformen«

»Jeg elsker lærerjobbet. Men jeg er træt af ikke at levere det, jeg kan levere. Jeg husker følelsen af, når de hurtige og dygtige elever sagde: Nu er vi færdige, hvad skal vi nu? Det var simpelthen frustrerende ikke at kende svaret. Jeg havde ikke tid til at forberede mig på den slags. Derfor håber jeg, at lærerne får mere tid til forberedelse, så vi igen kan udfordre og uddanne alle elever«, siger Kasper Holm Yde.

Det er ikke mange år siden, at Kasper Holm Yde var stor tilhænger af skolereformen. Men efter fire år som færdiguddannet lærer er det selvsamme reform, der sætter en stopper for at blive den lærer, han altid har drømt om. 

»Jeg syntes, at det var godt, at lærerne skulle tilbringe mere tid på skolen. Men jeg må erkende, at jeg er lodret uenig med mit studerende-jeg. De praktikker, vi havde under læreruddannelsen, gav en anden oplevelse af, hvor meget tid man reelt har. Dengang fik jeg indtryk af, at jeg havde mulighed for og tid til at hjælpe eleverne både socialt og fagligt. Det er desværre ikke virkeligheden«, siger Kasper Holm Yde.

Et af de problemer, som Kasper Holm Yde er stødt ind i som ny lærer, er det høje antal undervisningstimer. Han underviser 26,3 timer om ugen på Vodskov Skole i Vodskov.

»Når undervisningstimetallet er for højt, går det ud over kvaliteten af forberedelsen. Vi får heller ikke så god sparring på lærerværelset, fordi vi ikke er der samtidig. Vi underviser på kryds og tværs af hinanden«.

Han vil derfor gerne ned på 20 timer:

»Det ville give mig mulighed for bedre forberedelse, organisering og evaluering af undervisningsforløb. Alt for tit ender jeg med at være afhængig af forskellige undervisningsportaler som Dansk Gyldendal og Clio. Jeg vil forberede min egen undervisning, der passer bedre til den konkrete klasse, jeg står over for«, siger han.

Ifølge Kasper Holm Yde er reformen endt som en spareøvelse, hvor lærerne har betalt for dårligere forhold.

»Politikerne har øget vores undervisningstimer og skåret i vores forberedelse. Når elever undervises mere, men der ikke følger penge med, så er det lærerne, der ender med at betale. Vi skal have mere for det samme. Så kan du ikke få den samme eller højere kvalitet«, siger han.