Det faldt ikke i god jord på Herningvej Skole i Aalborg, da Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen i sidste uge på folkeskolen.dk foreslog at indføre egentlige magtbeføjelser til landets folkeskolelærere, så de lettere kan håndtere truende og voldelige elever i konfliktsituationer.

"Her har vi andre metoder", fastslår lærer og koordinator Rikke Hartmann fra skolen.

"Hvis vi lærer børn, at det er den, der er stærkest, der også har magten og godt må tage fat i dig, så er det også det, de tager med sig ud i skolegården og ud i samfundet. Det er ikke en kultur, vi har lyst til skal vokse", tilføjer Rikke Hartmann.

De metoder, man i stedet sværger til på den aalborgensiske, to-sporede skole med 440 elever, handler derimod om elevernes rettigheder - med afsæt i FN's børnekonvention.

Vold i skolen: Nu vil DF give lærerne magtbeføjelser 

Ligesom 47 andre danske skoler er den nordjyske skole blevet certificeret som en såkaldt rettighedsskole. Med solid støtte fra Unicef Danmark arbejder skolerne på at implementere børns rettigheder i hverdagen på en lang række områder, samtidig med at børnene ifølge Rikke Hartmann får en stemme, bliver hørt og "lærer at blive demokratiske medborgere".

Der er et problem med vold og trusler

Hos Unicef Danmark erkender børne- og ungechef Anne-Mette Friis, at der er et problem med vold og konflikter i nogle skoler. Men ved at gå den modsatte vej af Alex Ahrendtsen og gøre eleverne bevidste om deres rettigheder er det muligt at opnå ro i klassen, så det er en brugbar og langt bedre løsning, påpeger Anne-Mette Friis.

"Men vi taler jo især om en præventiv indsats. Jeg tænker, at det for nogle af de børn, som Alex Ahrendtsen taler om, måske er for sent. Man kan jo ikke gå hen til et meget udadreagerende barn, der mistrives og som er vant til at håndtere konflikter med vold og sige, 'her har du en konvention, kan du så stoppe' - det duer jo ikke. Det er et langt og sejt træk på alle skoler. Til gengæld er det skolernes erfaring, at man kan bruge rettighederne til at modvirke, at den slags sker fremover", siger Anne-Mette Friis.

På Herningvej Skole i Aalborg har man - på opfordring fra skoleforvaltningen - arbejdet tæt sammen med Unicef det seneste år for at blive en rettighedsskole.

Alt baseres på børnekonventionen

"I bund og grund baseres alt arbejde på skolen på børnekonventionen. Elevinddragelsen er en kæmpe stor del af det. Det med, at man får fortalt børnene, at de har alle disse rettigheder. Og når I har dem, så har andre det jo også. Og deri ligger det med, at når man forventer, at der bliver passet på én selv, så passer man også på andre", fortæller koordinator Rikke Hartmann fra Aalborg.

Helt konkret begynder et skoleår i rettighedernes tegn med, at alle klasser fra 0. til 9. klasse - og alle voksne - skal svare på et spørgeskema for blandt andet at få afdækket kendskabet til rettighederne. Herefter følger bl.a. såkaldte rettighedsuger, hvor man - ligesom i emneuger - arbejder specifikt med konventionen og rettighederne. Alle klasser skal udarbejde et såkaldt klasse-charter med fokus på tre udvalgte artikler fra konventionen.

Konflikter behøver ikke være negativt

"Eleverne omsætter så artiklerne til deres eget sprog og handling og laver dem om til, hvad de betyder i deres dagligdag. Fx at man ikke diskriminerer, det bliver til, at der ikke er nogen, der skal holdes uden for. Så i stedet for bare en artikel og flotte ord så bliver det altså til konkret handling", fortæller Rikke Hartmann.

Men dermed ikke være sagt, at der ikke kan komme konflikter på skolen. Men konflikter kan ifølge Rikke Hartmann være afsæt til god udvikling, når de løses i dialog med eleverne, blandt andet via konfliktmægling. På den måde behøver konflikter ikke opfattes negativt.

Vold og trusler er blevet dagligdag i folkeskolen

"Jeg tænker, konflikter kan opstå alle steder. Men hvis en lærer tager fat i et barn, så er det et udtryk for afmagt. Det handler jo om, at vi skulle have gjort noget anderledes, før det skete. Det er klart, at det her er forebyggende arbejde, men jeg kan slet ikke forstå snakken om de beføjelser. Allerede i dag er der jo mulighed for, at vi kan skærme et barn og få det væk, så det ikke skader sig selv eller andre", siger Rikke Hartmann.

Ud over undersøgelsen og klasse-chartret består arbejdet også i, at skolen - via et rettighedsråd, hvor der er flere børn end voksne som medlemmer - arrangerer en såkaldt tryghedsvandring på skolen, ligesom der laves en tilgængelighedsundersøgelse. På tryghedsvandringen får de utrygge børn mulighed for at sætte fokus på områder, hvor de ikke bryder sig om at komme.

Børnene får øje på, at de har en stemme

"Selvfølgelig har vi også en dagligdag og almindelig undervisning, men det er klart, at det her også skal inddrages i undervisningen. En stor del af det er, at børnene får øje på, at de har en stemme. De er vigtige, og vi vil gerne lytte til dem. Det handler om værdighed og respekt. I stedet for at børnene kommer helt derud og er så pressede, at de skal slå, så får de på den her måde en stemme. De kommer og siger deres mening. Det er jo demokratisk dannelse", siger Rikke Hartmann.

På alle 48 rettighedsskoler er der - ligesom på Herningvej Skole i Aalborg - tale om tre store undersøgelse, nemlig spørgeskemaundersøgelsen, tryghedsvandringen og en tilgængelighedsundersøgelse, beretter Anne-Mette Friis fra Unicef Danmark.

Elever trives bedre efter et års "rettighedsskole" 

"Rettigheder hele dagen lang, hver dag og hele året"

"Børns rettigheder handler jo ikke kun om at have det godt og blive hørt. Det handler om 42 forskellige artikler, der hver repræsenterer deres rettighed. Føler du dig tryg på skolen? Føler du, at du kan sige din mening, uden at nogen griner af dig? Føler du, at du har en fair chance for at blive valgt til elevrådet, eller er det kun de populære elever? Føler du, at du får allergi af håndsæben? Der er rigtig mange aspekter i det, og i første omgang handler det om at oplyse om rettigheder hele dagen lang, hver dag og hele året. Vi undersøger, hvordan eleverne har det, hvordan deres hverdag ser ud - og bagefter laver børnene, i samarbejde med voksne, en handlingsplan for, hvordan man implementerer rettighederne. Det er der ikke andre skoler, der gør", siger Anne-Mette Friis.

Den første rettighedsskole opstod herhjemme for godt fem år siden, da Langelinieskolen på Østerbro i København gav sig i kast med projektet. Her arbejder man nu med rettighederne på sjette år - og 47 andre skoler er siden fulgt trop. Og flere skoler er på venteliste hos Unicef, beretter Anne-Mette Friis.

"Det kræver en stor indsats. Det er jo ikke bare en bog, de får. Der er tale om en intervention. Det er forandringsledelse, og det kræver lærere, der synes, det er spændende, og elever, der tænder på det. Og så kræver det en stærk og god leder, der er klar til at vende skolen i en ny retning".

Lærere skal importere engelske rettigheder