Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Jeg er taknemmelig for det store ansvar, lærere og skoleledere hver dag påtager sig. Både i forhold til undervisning, et trygt læringsmiljø, elevernes trivsel og sidst, men ikke mindst samarbejdet, med os forældre. Som forælder og arbejdsmiljøkonsulent er jeg derfor også nødt til at blande mig i debatten om markante forældres offentlige udskamning af lærere.

Senest har vi set, hvordan en lærer blev lagt for had, fordi hun afslørede, at julemanden ikke findes for sin 1.-klasse. Ingen er tjent med denne offentlige udskamning, og vi er alle tabere i denne type af konflikter. Tragisk nok er det børnene, det går værst ud over, og de har sjældent haft en reel stemme i konflikten.

Robotlærere

Når samarbejdet mellem skole og hjem eskaleres til offentlig debat, kan barnet blive splittet mellem de to parter. Samtidig risikerer barnet, at læreren bliver sygemeldt på grund af det hårde psykiske pres, en offentlig udskamning kan medføre.

For alles bedste bliver vi nødt til at få skole-hjem-samarbejdet til at fungere på en respektfuld og tillidsfuld måde – hvilket det heldigvis også gør i mange klasser.

Hvis lærere og forældre hverken har tillid til hinanden eller mærker hinandens opbakning i forhold til barnets ve, vel og udvikling, så ender vi med at have lærere, der opfører sig som robotter, fordi de er bange for at sige eller gøre noget forkert af frygt for at blive udskammet offentligt.

Lærere er blot mennesker, heldigvis. Derfor træder de også ved siden af en gang imellem.

Der er behov for en gensidig nysgerrighed på, hvorfor lærerne og forældrene handler, som de gør, hvis vi skal komme problemet til livs. Med afsæt i denne bevidsthed er der brug for en klar rammesætning af forældresamarbejdet. Skoleledelsen, -bestyrelsen og lærerne skal definere en decideret kommunikationspolitik.

Her skal det fremgå, hvor, hvordan og hvornår der kommunikeres på den enkelte skole. Det skal formuleres som konkret adfærd, så der ikke opstår tvivl om, hvad vi kan forvente af hinanden. Denne politik kan med fordel suppleres af en konflikthåndteringsstrategi, der beskriver, hvordan lærere og forældre skal forholde sig, hvis de oplever uoverensstemmelse. Det er helt centralt, at skolen, som den professionelle part, rammesætter samarbejdet med forældrene.

Skadelig for trivslen

Nedskrevne rammer for kommunikation kan dog ikke alene løse udfordringen med markante forældres offentlige udskamning af lærere. Når det skriftlige arbejde er gjort, skal det følges op af kontinuerlig dialog med forældrene. Det kan for eksempel være på forældremøder, hvor man ved brug af eksempler kan arbejde med konstruktiv konflikthåndtering. Det arbejde er nødvendigt, fordi vi som markante forældre oplever, at vores følelser let løber af med os, hvis vi føler os trådt på eller føler, at vores elskede barn ikke er blevet set og hørt. Her skal politikker og retningslinjer hjælpe os med at ty til en sober, respektfuld og intern dialog.

Ovenstående kan også være med til at forebygge den udskamning, som sker i lukkede fora. For lad os være ærlige, det er kun toppen af isbjerget, der når frem til offentligheden, og den udskamning, der finder sted på Aula og i lukkede fora på Facebook, er bestemt også skadelig for børns og læreres trivsel. Tænk, hvor meget tid og energi vi kan frigive, hvis lærerne ikke skal bruge ressourcer på at løse konflikter med markante forældre.

Jeg tror, potentialet er stort, men jeg tror også, at de markante forældre er kommet for at blive, så lad os være nysgerrige på hinandens motiver for handling og få defineret klare rammer for forældresamarbejdet. Lad os også drøfte, hvordan skolelærere og ledere kan støtte hinanden, når de markante forældre markerer sig.

Det er ikke et problem, den enkelte lærer skal stå alene med.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk