Debat

Hvis vi skal vende læsekrisen kræver det en koordineret indsats, mener Filiz Sarah Thunø.

Lærer: Vi står midt i en læsekrise, men ingen tager ansvar for at løse den

Det vil kræve et stærkere samarbejde mellem skolerne og bibliotekerne – og ikke mindst ressourcer til skolebibliotekerne – hvis vi for alvor skal skabe mere læseglæde hos eleverne.

Offentliggjort

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Vi står midt i en læsekrise. Det viser den internationale læseundersøgelse PIRLS fra 2021, hvor det fremgår, at flere danske børn bliver dårligere læsere, og antallet af svage læsere er stigende. Derudover er danske elever i år gået markant tilbage i dansk ved afgangseksamen.

Det er en alvorlig udvikling, for læsning er fundamentet for al læring og for børns evne til at deltage aktivt i samfundet. Alligevel er det som om, at ingen rigtigt tager ansvar for at vende denne triste udvikling.

Det er nødvendigt, at vi fra politisk hold afsætter både midler og tid til at fremme læsning - ikke kun i klasselokalet - men også som en del af en bredere samfundsmæssig indsats. Det haster nemlig med at få skabt en bedre læsekultur.

Bibliotekerne kan her gøre en stor forskel. De kan tilbyde skolerne meget mere end blot adgang til bøger. Mange folkebiblioteker har allerede gode erfaring med samarbejdsprojekter, hvor de hjælper lærere med at skabe spændende læseoplevelser for eleverne. Det skal vi have meget mere af.

Skolebibliotekerne er ligeledes vigtige, men der mangler ofte ressourcer og personale til at understøtte en aktiv læsekultur på skolerne. Vi skal derfor opgradere skolebibliotekerne med flere nye bøger og bemanding, så skolens bibliotek bliver meget mere end blot et sted, hvor der bippes bøger. Det skal nemlig kunne inspirere eleverne til gode læseoplevelser.

Investér i inspirerende bøger og mennesker

Men hvis vi skal skabe en stærk læsekultur, skal vi også have en bredere samtale om læsningen, som går længere end til ”send flere penge”! Vi kunne blandt andet diskutere følgende centrale spørgsmål:

Bør læseglæde fylde mere i læreruddannelsen, så kommende lærere bedre kan inspirere børn til at læse? Skal lærerne oftere tage eleverne med på folkebiblioteket for at opleve læseglæden i nye rammer? Eller skal vi sikre bemanding på skolebibliotekerne, så lærerne kan få støtte i læseundervisningen? Og skal læsevejlederen udelukkende bruges til ordblindeundervining, eller bør vedkommende også kunne bruges i arbejdet med at skabe læseglæde?

Det nytter rent faktisk noget, hvis vi stiller os nogle af disse spørgsmål, og ikke mindst hvis vi i fællesskab styrker læseindsatsen. Vi ved fra projekter som Børn og unges læseglæde, at samarbejdet mellem folkebiblioteker, skolebiblioteker og lærere kan få flere børn til at læse mere. Men der skal investeringer til, både i bøger og i de mennesker, der skal inspirere børnene.

Læsekulturen er således ikke kun noget, der opstår i klasselokalet – den skal være en integreret del af børns hverdag, både i og uden for skolen. Hvis vi vil vende læsekrisen, kræver det en koordineret indsats, hvor vi på rådhuse, lærerværelser og på bibliotekerne tager ansvaret for at sikre, at alle børn får mulighed for at opleve læseglæden.

Det er på tide at handle på læsekrisen – for børnenes, og for samfundets skyld.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk