Det har vakt opsigt på Christiansborg, at et byrådsflertal i Randers i årets budgetaftale har vedtaget en handleplan, hvoraf det fremgår, at man som udgangspunkt ikke længere vil visitere elever i 0. til 3. klasse til specialundervisning. I stedet skal almenskolerne ”tilrettelægge en fleksibel struktur i indskolingen med fokus på klassefællesskaber og på at imødekomme elevernes forskellige læringsbehov”.

Beslutningen bekymrer SF’s Charlotte Broman Mølbæk i en grad, så hun i går havde undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd om sagen.

”Handleplanen i Randers er et sminket lig. Kommunen skriver, at den vil investere i inklusion, men den sparer rask væk ti procent på sine specialtilbud. Den tilfører ikke flere penge til at rumme det antal børn i almenskolen, som man har tænkt sig, der skal komme ud af handleplanen”, indledte handicapordføreren.

Det er passagen om bestemte klassetrin, som får hendes alarmklokker til at ringe.

”De kan få ét tilbud, og det henvender sig til børn med multiple handicap, hvoraf nogle er sengeliggende og har behov for respirator. Lovgivningen siger, at specialundervisning skal bero på en individuel vurdering af barnets behov, men i Randers har man vedtaget den regel, at det følger man ikke. Det kan hurtigt blive en glidebane for lovgivningen i andre kommuner. Derfor er det en principiel sag for SF”, sagde Charlotte Broman Mølbæk.

Besparelser

Massive besparelser i sigte på skolerne i Randers

Ministeren læser handleplanen anderledes

I det konkrete samrådsspørgsmål efterlyste SF’eren svar på, om ministeren mener, at børnene i Randers Kommune får den rigtige hjælp med den nye beslutning. Hun ville også vide, hvad hans holdning er til budgetaftaler, hvor kommunen prioriterer økonomi over barnet?

Mattias Tesfaye indledte med at fortælle, at han ikke kender budgetaftalen i Randers, men at han havde læst handleplanen samme morgen klokken seks. Og han deler ikke den rejste bekymring.

”Det er en væsentlig formulering, at Randers Kommune som udgangspunkt ikke længere vil henvise til specialundervisning. Samtidig anerkender kommunen, at der vil være børn med vidtgående behov. At afskære alle børn fra specialundervisning vil ikke være lovligt”, fastslog Mattias Tesfaye.

Undervisningsministeren tilføjede, at ingen vil høre ham sige, at kommuner skal prioritere økonomi over barnet.

”De skal gå ud fra børnenes individuelle behov, men de skal også prioritere den kommunale økonomi. De to ting behøver ikke være modsatrettede. På landsplan går 6,5 procent af eleverne i specialundervisning, og de penge, man bruger på det, kan ikke bruges i almenundervisningen, og det indebærer den risiko, at flere får behov for specialundervisning. Det er en ond cirkel”

Kommunen pynter sig med fine ord

Flere kommuner er i gang med at styrke almenundervisningen, så den bliver mere imødekommende over for elevernes behov, fremhævede Mattias Tesfaye og nævnte blandt andet Nest-klasserne i Aarhus, hvor elever med autisme går i klasse med almene elever.

”Det fremgår af notatet fra Randers, at kommunen blandt andet vil investere i tolærerordninger, mellemformer og mere fleksible læringsmiljøer. Men både i dag og fremover vil der være elever, som har brug for specialundervisning, og der skal vi have gode tilbud”, sagde ministeren.

Randers Kommune prøver at pynte en dårlig aftale med fine ord, mente Charlotte Broman Mølbæk.

”Når Nest-klasserne i Aarhus fungerer, skyldes det, at kommunen har investeret i tilbuddet. Prisen er cirka den samme for eleverne med autisme som et specialtilbud, men Randers sparer på sine udgifter til specialundervisning. Mener ministeren virkelig, at kommunen overholder lovgivningen, når den skærer ned med ti procent, udelukker en række børn fra specialundervisning og i øvrigt kun vil visitere til ét tilbud ud af cirka ti i kommunen”, spurgte hun.

Et byråd kan ikke lave beslutninger over loven

Mattias Tesfaye har ikke hørt medarbejdere i sit ministerium nævne, at aftalen i Randers skulle være ulovlig, men som han selv læser handleplanen, vil kommunen ikke kun visitere til ét tilbud. Han henviste til denne passus:

”Det skal understreges, at der naturligvis fortsat vil være børn med massive og gennemgribende indlæringsvanskeligheder, som har behov for et vidtgående specialpædagogisk tilbud – primært de børn, der er målgruppen for Trekløverskolens tilbud på Blommevej”.

”Jeg hæfter mig ved ordet primært, ligesom jeg læser, at man som udgangspunkt ikke vil visitere de yngste elever til specialundervisning. Det står i lovgivningen, at der skal udarbejdes en pædagogisk psykologisk vurdering, hvis skolelederen vurderer, at en elev har behov for specialundervisning. Sker det ikke, kan forældrene klage til Klagenævnet for Specialundervisning, og det vil jeg opfordre til, at de gør, hvis de mener, at loven er overtrådt”, lød det fra Mattias Tesfaye.

Et byråd kan ikke lave beslutninger over loven, understregede han.

”Randers Kommune skal fortsat lave konkrete vurderinger, men jeg læser ikke i handleplanen, at kommunen vil bryde det princip. Jeg læser, at den vil gøre det økonomisk attraktivt for skolerne at lave specialtilbud i almenundervisningen”.

I Randers sparer man først

Når Randers Kommune udpeger ét tilbud i handleplanen, tager den ikke hensyn til, at der skal tages udgangspunkt i barnets behov, anførte Charlotte Broman Mølbæk, som er uddannet pædagog.

”Jeg har selv arbejdet med inklusion, og det er fantastisk, når det lykkes, og forfærdeligt, når det ikke gør. Det kender jeg fra min søn, som har gået i skole i Randers. Jeg læser djævelen i detaljen, og man udpeger en bestemt gruppe børn til ikke at kunne få specialundervisning, og giver dem en kattelem til ét tilbud, hvis de skal have noget særligt. Jeg tror ikke på, at det virker”.

Charlotte Broman Mølbæk understregede, at hun ikke har behov for, at elever kommer i specialundervisning, men inklusion kræver, at man investerer i støtte til elever med særlige behov i almenskolen.

”I Randers sparer man først og putter børnene ind i rammer, som de ikke kan trives i. Politikerne synes, at økonomien er vigtigere end børnenes behov, så der står ikke i handleplanen, at man skal overholde lovgivningen om individuelle vurderinger. Vil ministeren sende et brev til kommunen om, at lovgivningen gælder?”

Ordføreren er fortsat bekymret

Mattias Tesfaye har ikke planer om at sende et brev til Randers Kommune.

”Hvis der går et brev ud fra ministeriet til en kommune, skal det være, fordi der er indikationer af, at kommunen er på kant med loven eller ikke overholder den. Jeg kan ikke læse ud af handleplanen, at det skulle være tilfældet. Men hvis nogle fra forvaltningen i Randers lytter med, vil jeg gerne gentage: Loven gælder også for Randers”.

Charlotte Bromann Mølbæk erklærede sig tilfreds med, at Mattias Tesfaye flere gange under samrådet sagde, at loven også gælder i Randers.

”Men jeg er bekymret over, at ministeren ikke kan se problemet i, at man udtager en bestemt gruppe børn på forhånd og også kun udpeger ét tilbud til dem, der ikke kan inkluderes i almenskolen. Jeg er bekymret for, om det bliver en glidebane ude i kommunerne, som får konsekvenser for børn og forældre. Alt imens at de skal kæmpe med kommunen og klagenævnet, får barnet ikke den støtte, det har brug for”, sagde hun i sin afsluttende bemærkning.

Du kan se hele samrådet via Folketingets tv.