"Skolefællesskaber" og et "budget i balance". 

Ordene er pæne, men dækker over, at der skal spares massivt i Randers Kommune, og det kommer til at ramme hele skolevæsenet hårdt. Byrådet har fredag morgen sendt budgettet for 2025 og frem i høring med besparelser i hele kommunen på 140 mio. kr. årligt frem til 2028. 

Hvor mange kommuner de seneste år er gået den modsatte vej, lægger byrådet i Randers nu op til at slå kommunens 19 almene folkeskoler sammen i et mindre antal 'skolefællesskaber'. 

På den måde vil man spare på antallet af skoleledere og på administrationen, men det vil også betyde et opgør med forældrenes frie skolevalg. I stedet for at kunne vælge mellem 19 skoler, vil forældrene kun kunne vælge mellem 'fælleskaberne', og så er det lederen af det enkelte skolefællesskab, der fordeler eleverne mellem matriklerne, så man kan få fyldt klasserne bedst muligt op og dermed spare lærerkræfter. 

I alt skal der findes driftsbesparelser på sammenlægningerne på 22 mio. kr. i 2028, når effekten slår fuldt igennem.

Nordic Waste kommer oveni

Formand for Randers Lærerforening Leif Plauborg har kigget det igennem og har foreløbig noteret sig, at skolevæsenet skal spare 8,4 mio. kr. næste år stigende til 46,1 mio. kr. i 2028. Det kan ikke ske uden afskedigelser, vurderer han.

Når Randers Kommune skal spare så massivt, er det ikke på grund af de økonomiske konsekvenser af jordskredet ved Nordic Waste lidt uden for Randers. Kommunen har nemlig fået dispensation til at kunne låne op til 375 mio. kr. til udgifterne til jordskredet. Udgifterne til renter og afdrag i den forbindelse er ikke medregnet i dagens sparebudget. 

Kommunens direktion forklarer i budgetudkastet, at det aftalte løft i økonomiaftalen for 2025 mellem regeringen og KL slet ikke er tilstrækkeligt til at dække ubalancen. Og som i resten af landet handler det især om øgede udgifter til udsatte borgere på det specialiserede socialområde og på skoleområdet om øgede udgifter til specialundervisning.

Flere børn skal starte i almenskolen 

I Randers går 20 procent af skoleudgifterne i år til specialundervisning. I det nye budget lægges der op til, at omtrent alle børnehaveklasseelever skal kunne rummes i den almene skole. 

Det skal ske ved en "fleksibel struktur i indskolingen med fokus på klassefællesskaber og på at imødekomme elevernes forskellige læringsbehov", fremgår det. Udgiften hertil kan skolerne finde ved, at de kommer til at spare den del af udgiften til specialundervisning, som skolerne i dag sender med, når de indstiller en elev til visitation til et specialtilbud. 

Det kan de vel allerede i dag?

"Ja, men når skolelederne indstiller en elev til et specialtilbud, er det jo, fordi de vurderer, at det er det bedste for barnet", forklarer formand for Randers-lærerne Leif Plauborg. 

"Men fremover vil visitationsudvalget som udgangspunkt ikke længere visitere elever i 0.-3. klasse til specialundervisningstilbud", siger den lokale lærerformand.

Store besparelser på specialundervisning

Budgettet lægger også op til massive besparelser på hele specialundervisningsområdet - en generel rammebesparelse på 10 procent over hele linjen plus en lukning af det 12. skoleår, som enkelte elever i specialundervisningen får i dag. 

Samtidig er der både allerede vedtagne rammebesparelser og yderligere nye rammebesparelser på almenområdet. Kommunen har afsat tre millioner kroner til to-lærerordninger, men de spares nu væk. Og det samme gælder skolernes brug af  Matematikfessor-portalen i matematikundervisningen.

 "Jeg håber, at politikerne besinder sig", siger Leif Plauborg. "Men problemet er jo, at økonomien ser virkelig skidt ud".

"Det går ud over lejrskoler, skolehjemsamtaler osv. - men vi holder ikke skolehjemsamtaler for 48 mio. kr.  Så det kommer til at gå ud over kvaliteten af undervisningen og antallet af hænder til at tage sig af de børn, der har det svært".