PPR

Uddannelsesministeren: Psykologfaglig uddannelse får et praksisrettet fokus

Offentliggjort Sidst opdateret

En kommende psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger vil være på samme niveau som universiteternes kandidatuddannelser, men med en mere praksisnær profil. Det skriver uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) til Bjarne Nielsen, som er tidligere formand for Pædagogisk Psykologisk Forening. 

Han skrev for nylig til ministeren, fordi han er bekymret for, om overbygningsuddannelsen får et tilstrækkeligt fagligt niveau til at udføre skolepsykologisk arbejde. 

Christina Egelund understreger, at ”overbygningsuddannelsen skal inddrage opdateret og relevant forsknings- og udviklingsfaglig viden på området og samtidig have et tydeligt praksisrettet og anvendelsesorienteret fokus på kompetencebehovet og opgaverne i PPR”. 

Der er ikke planer om at bygge yderligere videreuddannelse oven på den psykologfaglige videreuddannelse, tilføjer ministeren.