I snart 20 år har elever med vedvarende læsevanskeligheder fået tilbudt et kursus på seks uger på det kommunale læsecenter, hvor de på små hold har fået undervisning i læse-skriveteknologi og i strategier til afkodning og til at begå sig i den almene undervisning. Bagefter har centrets lærere fulgt op med et besøg i elevernes klasser, hvor de blandt andet har givet lærerne fif til, hvordan eleverne kan inddrage deres hjælpemidler i undervisningen.

Men det er slut nu. Under efterårets budgetforhandlinger besluttede et flertal i byrådet at nedlægge det kommunale læsecenter med udgangen af dette skoleår, men i praksis lukkede centret fredag i sidste uge. I stedet skal elever med særlige læseudfordringer have en individuel tilpasset læse- og ordblindeindsats på den lokale skole.

”Normalt har vi fem perioder med elever, men det har givet os et slip på elever i 4. klasse, at mange ordblindevejledere nu venter med at teste eleverne, fordi de er bange for, at eleverne ikke vil blive testet ordblinde første gang. Derfor havde vi kun elever til to perioder i år”, fortæller Gitte Brøndum, som har været den ene af læsecentrets fire lærere.

Kursændringen blandt skolernes ordblindevejledere skyldes en regelændring, som betyder, at det første resultat i den nationale ordblindetest gælder på uddannelserne efter folkeskolen, hvor man indtil sidste år kunne tage en ny og gældende test senere i skoleforløbet, hvis eleven bonede ud som gul i den første test. Gul kendetegner læsevanskeligheder, men ikke i en grad, så der er tale om ordblindhed.

Eleverne har været i deres eget univers

Centrets leder valgte at samle de to perioder med ordblinde elever i første halvdel af dette skoleår, for hvis man ventede til foråret med anden periode, kunne lærerne meget vel være søgt andre steder hen i mellemtiden. Derfor er centret reelt lukket nu, da begge perioder er afsluttet.

”Der har ikke været den store debat om nedlæggelsen af læsecentret. Forslaget var ikke i høring, og selv om forældrene har været glade for os, har deres børn kun været hos i en kort periode. Derfor går de ikke på barrikaderne som i en lille by, der står til at miste sin skole”, siger Gitte Brøndum med tanke på, at to små skoler i Viborg Kommune nedlægges til sommer.

Læsecentret har kun været en lille dråbe i et vigtigt liv i folkeskolen, men eleverne har fået noget med derfra, pointerer Gitte Brøndum. Det har blandt andet betydet noget for eleverne at være sammen med andre elever med ordblindhed.

Ordblindhed

Banebrydende forskning: Ordblindediagnose gør en stor positiv forskel for elever

”Min egen datter blev testet ordblind sent i 6. klasse, og hun syntes, det var forfærdeligt at blive taget ud af klassen til ordblindeundervisning. Hos os har eleverne været i deres eget univers”, siger læreren, som frygter, at eleverne ikke får samme intensive undervisning, når hver enkelt skole selv skal stå for den.

Skolerne er blevet opgraderet

Nedlæggelsen af læsecentret er en naturlig følge af, at Viborg Kommune har opgraderet skolerne på ordblindeområdet, mener Christian Maarslet. Han er skoleleder på Hald Ege Skole og formand for sine kolleger i Viborg Kommune.

”Skolerne kan løfte opgaven, fordi kommunen har prioriteret området, både med læsecentret og med midler til skolerne til ordblindeindsatser og ordblindevejledere. Vi er blevet dygtigere på skolerne, og læse-skriveteknologierne er også blevet væsentligt bedre”, uddyber han.

Læsecentret har haft sin berettigelse gennem årene, medgiver Christian Maarslet. Men det er bedst, at eleverne bliver i deres lokale miljø.

”I alle andre sammenhænge prioriterer vi, at børnene skal gå i skole lokalt, og så skal vi hjælpe dem der. Uanset om de er ordblinde, talblinde eller har andre udfordringer, så har de deres vanskelighed i alle fag, og derfor skal alle lærere kunne tilgodese deres behov. Her er vi blevet så meget dygtigere med vejledere, som kan rådgive både børn, forældre og lærere. Skolerne har meget mere fokus på ordblindhed, end da læsecentret åbnede for små 20 år siden”.

Christian Maarslet roser politikerne for at have lavet et stort forarbejde.

”De har først dedikeret penge til at kvalificere personalet på skolerne, inden de besluttede at lukke det decentrale tilbud. En væsentlig pointe er, at eleverne så vidt muligt skal være i deres nærmiljø, og det gælder også ordblinde elever”, siger han.

Slaget skal slås i undervisningen

Læsekonsulent Lenette Krathmann er enig i, at skolerne i Viborg Kommune kan løfte opgaven.

”Der er læsevejledere og ordblindevejledere på alle skoler, og vi har netværk for begge grupper i kommunen. Vi har i flere år arbejdet på at få kompetencer og viden fra vejlederne ud i klasserne med en co-teachende tilgang, hvor vi både har fokus på eleverne og på lærernes ordblindevejledning i undervisningen. Vi er ikke i mål, men vi har en retning med gode tanker om, hvordan skolerne skal løse opgaven”, siger hun.

Det handler blandt andet om at skabe en genkendelig struktur for de ordblinde elever, om at arbejde med deres forforståelse og om at give dem ekstra tid til opgaverne.

”Det er vigtigt, at vi har kompetencerne ude på skolerne, for det er i undervisningen, at slaget for de ordblinde elever skal slås, med strategier til læsning og stavning. Det skal vi hjælpe hinanden med at få til at fungere, for eleverne er ikke kun ordblinde i dansk. De er ordblinde hele tiden”, siger Lenette Krathmann.

Gitte Brøndum, som har været lærer på læsecenteret i fem et halvt år, håber, at det lykkes for skolerne at tage hånd om deres ordblinde eleverne.

”Det fortjener børnene”, siger hun.