Som afløser for de traditionelle modtageklasser er et stigende antal kommuner gennem de seneste år begyndt at lade nyankomne tosprogede elever indskrive direkte i almene klasser.

En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) viser, at 56 pct. af landets kommuner indskriver nyankomne elever direkte i almenklasser - hvad enten der er tale om flygtningebørn, familiesammenførte eller børn af udenlandske forældre, der arbejder i Danmark. Og dermed må alternativet til de almindelige modtagelsesklasser "således siges at have vundet indpas i de danske kommuner", konkluderer Eva.

Undersøgelsen omfatter kommunernes modtagelse af alle 5-18-årige nyankomne tosprogede børn og unge, "der ikke har de nødvendige sproglige forudsætninger for at indgå i almenundervisningen" - og som derfor også har krav på basisundervisning med sprogstøtte.

Kommuner bryder tilsyneladende reglerne

Men det fremgår også, at mange af kommunerne tilsyneladende har svært ved at finde rundt i reglerne. En tredjedel af de kommuner, der indskriver de nyankomne elever direkte i almenklasserne, har således oplyst, at eleverne modtager alle deres undervisningstimer i almenklasserne, og at sprogstøtten kun gives som en integreret del af undervisningen her.

"Det er en udfordring", konstaterer Eva-rapportens forfattere - for som Undervisningsministeriet tidligere har understreget, er det i strid med reglerne udelukkende at give sprogstøtte i almenundervisningen, når der er tale om nyankomne elever med krav på basisundervisning.

Nu skal undervisning af flygtningebørn kortlægges 

"Der er således behov for, at der bliver skabt mere klarhed om lovgrundlaget og bestemmelserne for at indskrive nyankomne elever direkte i almenklasser. Herunder at nyankomne elever med krav på basisundervisning skal modtage basisundervisning uden for almenundervisningen", konstateres det i Eva-rapporten.

Da Hørsholm-modellen blev godkendt

Den direkte indskrivning af tosprogede elever i almene klasser begyndte for alvor at tiltrække sig opmærksomhed i kølvandet på flygtningestrømmen i 2015, da Hørsholm Kommune blev kendt for at praktisere modellen. Det medførte, at Undervisningsministeriet i 2016 bad om en redegørelse fra kommunen, som herefter fik grønt lys fra ministeriet til at fortsætte sin praksis - blandt andet med henvisning til, at eleverne i ordningen modtog basisundervisning på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning.

Hyrdebrev på vej om sprogundervisning til nyankomne elever

At det nu er 56 procent af kommunerne, der har erfaringer med direkte indskrivning i almenklasserne, er dog ikke ensbetydende med, at modtagelsesklasser ikke længere bruges i disse kommuner. Det er fortsat et flertal på 72 procent af kommunerne, der stadig bruger modtagelsesklasser - men langt flere kommuner forsøger sig altså samtidig med direkte indskrivning i de almene klasser.

Almenlærere mangler kompetencer 

I undersøgelsen vurderer de adspurgte forvaltningsrepræsentanter, skoleledere, DSA-lærere (lærere i dansk som andetsprog, red.) og almenlærere, at de nyankomne elever har gavn af at blive direkte indskrevet og deltage i almenklassen, ikke mindst af sociale årsager. Men de påpeger også, at den største udfordring er, at folkeskolerne ikke i tilstrækkelig grad kan imødekomme de nyankomne elevers behov for sprogstøtte - ligesom det er en udfordring at sikre, at almenlærerne har de nødvendige kompetencer til at understøtte integrationen af nyankomne elever, der indskrives direkte i almenklasser.

Netop almenlærernes kompetencer - eller mangel på samme - har været central for de kommuner, der har valgt ikke at gøre brug af den direkte indskrivning i almenklasserne, fremgår det af undersøgelsen.

Behov for skærpet opmærksomhed

Ifølge Jeanette Sjøberg, der er formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, bekræfter undersøgelsen, at der er behov for skærpet opmærksomhed på området.

"Det er helt afgørende, at disse elever får det rette undervisningstilbud. Det har de krav på. Og det er der altså noget, der tyder på, at de ikke får - i hvert fald i en tredjedel af de kommuner, der praktiserer direkte indskrivning i en almenklasse", siger Jeanette Sjøberg.

Hun er overrasket over, at så mange kommuner er begyndt at praktisere direkte indskrivning i de almene klasser.

"Det er gået forrygende stærkt.  Og det er altså vigtigt at være opmærksom på, at det her handler om elever, der ikke kan sproget. De har ingen forudsætninger for at begå sig, før de har sproget til at kommunikere med. Derfor skal vi selvfølgelig lytte til det, når lærerne selv siger, at de mangler kompetencer. I modtagelsesklasserne har man jo haft lærere med de rette kompetencer, men vores bekymring går blandt andet på, om man så sørger for at få den ekspertise med over i almenklasserne. Det er der noget, der tyder på, at man ikke gør. Der er behov for, at der bliver gjort en indsats på området", siger Jeanette Sjøberg.

Hun mener også, at der er behov for at undersøge nærmere, hvordan det rent faktisk går med de pågældende elever.

"Lige nu har man jo spurgt forvaltninger, skoleledere og lærere. Men det kunne være interessant at finde mere ud af, hvordan det så går med de her elever og hele deres udvikling, både sprogligt, fagligt og personligt", siger Jeanette Sjøberg.

DSA-lektor undrer sig: "Hvad er det for en tankegang, der ligger bag?"