Hvordan påvirker det en folkeskolelærers daglige arbejde, om den kommunale forvaltning er præstationsorienteret eller har en styringskultur, der læner sig mere op ad klassiske idealer for lærerprofessionen? Og hvad med undervisningens kvalitet - er den afhængig af kommunale politikkere og embedsmænds indstilling til skoleledelse? Det skal forskere fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i gang med at undersøge.

En stærk lærerprofession kan ændre styringen af skolen

"Vi er midt i en omstilling af den hele den offentlige sektor, og den proces vil vi gerne kigge på fra et lærerperspektiv" fortæller lektor og projektansvarlig Stinus Storm Mikkelsen.

"Vores tese er at professioners mening og indhold påvirkes af kommunale styringsregimer og den tese vil vi undersøge ved at sammenligne to kommuner, der ligner hinanden, men hvor den ene forvaltning lægger vægt på målstyring og den anden har en mere professionsorienteret styringskultur".

Lærernes oplevelse i centrum

Projektets mål er at undersøge de aktuelle forandringer i lærerarbejdet, som er en følge af udviklingen i den statslige og kommunale styring af folkeskolen, herunder ændringer i eksterne krav, tilgængelige resurser og styringskultur. Det er lærerarbejdet, der er i fokus, nærmere bestemt lærernes oplevelse af arbejdets indhold og undervisningens kvalitet.

Lærerformand: Inddragelse i offentlig styring genopliver respekten for lærerne

"Vi håber på, at vi ved at se på styringens betydning for oplevelsen af undervisningens kvalitet og indhold kan åbne en diskussion om lokale muligheder og få en fornemmelse af, hvor stor betydning kommunens styring har. Påvirker den læreren helt ind i klasseværelset eller er det mest skoleledelsen, der mærker en forskel?" spørger Stinus Storm Mikkelsen.

Kommuner ikke fundet

Endnu er det ikke afgjort, hvilke to kommuner, der bliver genstand for undersøgelsen. Men når det er på plads, kan lærerne her forvente at blive bedt om at deltage i en survey, og nogle stykker vil også komme til at være med i kvalitative gruppeinterviews. Derudover skal forskerne tale med skoleledere, udvalgsformænd, forvaltningschefer og repræsentanter for den lokale lærerforening i de to kommuner og desuden analysere kvalitetsrapporter, APV'er og lignende.

Bundlinjen er nået - om offentlig ledelse på markedsvilkår. Fyraftensmøde

De første resulter af forskningen forventes klar i starten af 2020, mens det endelige resultat efter planen skal foreligge sommeren samme år.

Danmarks Lærerforening besluttede på et hovedstyrelsesmøde i går tirsdag at støtte forskningsprojektet med 200.000 kroner samlet set forventes projektet at koste mellem 400.000 og 600.000 kroner. Håbet fra DLF's side er blandt andet at resultaterne fra undersøgelsen kan fungere som vidensgrundlag i forbindelse med de periodeforhandlinger om lærernes arbejdstid, som efter planen skal finde sted i starten af 2020.

Ekstraordinær DLF-kongres om lærernes arbejdstid i februar