New public management har sat tydelige spor på landets skoler. Lærerne skal undervise efter mål, som i høj grad er fastsat i Undervisningsministeriet eller i de kommunale forvaltninger. Og de skal dokumentere, at de når i mål. Men hvordan skal styringen af den offentlige sektor se ud i de kommende ti år?

Sådan lød det centrale spørgsmål på en konference om klogere styring, stærkere fællesskaber og mere faglighed, som har været afholdt to gange. Første gang var i København i starten af januar med departementschef Jesper Fisker fra Undervisningsministeriet som en central oplægsholder.

Departementschef: 'Vi har nærmest være styringsfanatikere'

Anden gang i Aarhus i sidste uge. Her var Jesper Skorstengaard, formand for Århus Lærerforening, blandt oplægsholderne, og han var enig i, at der er behov for at tale om styring på en anden måde.

"Når man kommer ud på et lærerværelse, er der en form for mistrivsel, apati og frygt for fremtiden. Det kan man enten græde over eller gøre noget ved. Min tilgang er det sidste", sagde Jesper Skorstengaard.

Bondo: DLF har altid taget ansvar

Erkendelse handler om at være nysgerrig

For at forstå behovet for en ny styringsmodel skulle oplægsholderne være selvkritiske og fortælle, hvad de har gjort forkert. Jesper Skorstengaard tog opfordringen op ved at vise tre betydninger fra Den Danske Ordbog af ordet erkende:

• Man kan tilstå eller indrømme, at noget forholder sig på en bestemt måde, især efter at have været uenig, i tvivl eller lignende.
• Man kan forstå og dermed (modvilligt) acceptere eller anerkende.
• Man kan nå til indsigt i noget gennem tænkning, undersøgelse eller erfaring.

"I de to første betydninger har man en vis modstand mod at erkende, mens man i den tredje er nysgerrig. Jeg mener, vi skal være nysgerrige sammen. Vi arbejder med udgangspunkt i en krise: Kineserne kommer. Meget af retorikken handler om, at vi er afgrunden nær, hvis vi ikke finder et modtræk. Men medarbejderne forstår ikke krisen", sagde Jesper Skorstengaard.

Departementschef: Djøf'ere modvirker afbureaukratisering af skolen

Han trak en parallel til sundhedsvæsenet, hvor lægen finder den rigtige behandling til patienterne.

"Der er større tæthed om, hvilken opgave der skal løses, og hvordan man kan gøre det bedre. I debatten om skolen skal vi hele tiden forholde os til, at nogle ikke gør det godt nok fremfor at tale om, hvordan vi laver bedre matematikundervisning".

Departementschef: DLF må tage et ansvar

DLF skal blive bedre til at anvise svar

Jesper Skorstengaard fortsatte den selvkritiske linje.

"For nylig kom det op, at alt for mange elever er udsat for mobning. Selv om alle fagpersoner sagde 'Pas på, det er farligt', begyndte politikerne at lave sanktionslovgivning. Det gjorde de, fordi vi ikke havde svar på, hvordan vi kan undgå mobning, heller ikke i DLF.  Vi skal være langt bedre til at anvise svar. Det skal vi øve os i".

Den nuværende styring af den offentlige sektor har ført til for meget målforhippelse og dokumentation, lød det i oplægget til konferencen. Derfor skulle oplægsholderne også forholde sig til, hvordan man kan bruge dokumentation på en meningsfuld måde.

"I Aarhus er vi sygt forskrækkede over, hvordan data om skolerne kan bruges. Det må vi lægge fra os", svarede Jesper Skorstengaard og brugte kvalitetsrapporterne som eksempel.

"Vi var modstandere af rapporterne, da de blev indført. I dag er de vores vigtigste værktøj til at se, hvor vi skal sætte ind. Men vi skal begynde med visionen og ikke bare se på målet. Derfor har vi aftalt i Aarhus, at vi arbejder nede fra og op".

Udviklingen i andre lande giver lærerne legitimitet

Den enkelte skole i Aarhus laver en handleplan med inddragelse af fagpersonalet, fortalte Jesper Skorstengaard.

"Det betyder, at medarbejderne forstår mål og retning. Samtidig indbydes de faglige organisationer til at være med i analysearbejdet, så vi kan være med til at udvikle, hvor vi skal hen", sagde Jesper Skorstengaard.

Hvorfor får Århus Lærerforening lov til at få indflydelse, spurgte han reflektorisk.

"Det gør vi, fordi de lande, som har størst succes med at udvikle skolen, inddrager lærerne. Det giver os legitimitet. Vores politikere anerkender, at dømmekraften ligger hos de fagprofessionelle, men de skal naturligvis have en retning for at lykkes med opgaven, og den fastsætter politikerne".

Respekten for lærerne på vej til at blive genoplivet

Selv om lærerne kan opfatte centralt besluttede tiltag som en belastning, træffes beslutningerne ikke af ond vilje, mente Jesper Skorstengaard. Men man har været katastrofalt ringe til at implementere dem.

"Som lærere ved vi, at eleverne selv skal finde svaret, men vi skal selvfølgelig hjælpe dem på vej. Den mentale model, vi bruger i Børn- og Unge i Aarhus, er et værdibaseret styringsværktøj, hvor man i høj grad er opmærksom på, at indflydelse får medarbejderne til at comitte sig til opgaven. Under lockouten mistede mange danskere respekt for lærerne. Den er vi ved at genoplive i Aarhus, fordi man forstår, at de fagprofessionelle er afgørende for, hvordan kvaliteten af skolen opleves. Vi har brug for autonomi, og det får vi, når de fagprofessionelle fortæller, hvorfor de gør, som de gør", sagde formanden for Århus Lærerforening.

Lærere kan flytte dokumentation fra ydre til indre styring

I debatten mellem oplægsholderne spurgte konferencens ordstyrere lederen af Nationalt Center for Skoleforskning, Lars Qvortrup, hvad professionel dømmekraft præcist består i.

"Det handler om at bruge sin erfaring som professionel sammen med et vidensgrundlag, så man går fra synsning til viden. Problemet er, at viden er blevet sat i modsætning til erfaring, så man har skrottet at lytte til de fagprofessionelle. Vi skal have erfaring og viden til at spille sammen, men det må ikke ske uden en vision, for så bliver det retningsløst", svarede han.

Lars Qvortrup satte også ord på brug af data og dokumentation.

"Hvis det bruges til kontrol, siger lærerne, at de sidder igen sidder inde på forvaltningen og i værste fald i ministeriet og vil have meningsløs dokumentation. Men hvis lærere kan dokumentere på et forældremøde, at klassen har udviklet sig siden sidst, giver det legitimitet og styrker den faglige epos. Man flytter altså dokumentationen fra ydre til indre styring", sagde Lars Qvortrup.