Trods pæne formuleringer og velvilje over for kommunernes og Danmarks Lærerforenings aftale om en Ny Start, rummer den nye kommuneaftale ingen konkrete løfter om flere penge til at sikre, at landets folkeskolelærere kan give deres elever en bedre undervisning.

Det stod klart, da finansminister Nicolai Wammen (S) sammen med KL's formand, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), og næstformand Martin Damm (V) fra Kalundborg fredag kl. 11 trådte frem og præsenterede deres fælles aftale for kommunernes økonomi næste år.

Den meget omtalte ekstra milliard kroner til lærerne, som ikke mindst fyldte i de politiske partiers kataloger i valgkampen, kan lærerne altså kigge i vejviseren efter - i hvert fald foreløbig. Og det skuffer lærerformand Anders Bondo Christensen - selv om han måske alligevel halvvejs havde forventet det.

Bondo håber på finanslovsforhandlingerne

"Vi mangler at få at se det politiske grundlag fra regeringens forståelsespapir blive udmøntet for alvor. Jeg havde nok håbet på det her, men det er nok alligevel forventeligt, at det er noget, der skal klares ved finanslovsforhandlingerne. Og der er ingen tvivl om, at vi håber og tror på, at det, der står i regeringens grundlag, bliver et tema under finanslovsforhandlingerne. Der står jo direkte, at regeringen vil sikre de nødvendige rammer og resurser, så lærerne kan give alle elever en kvalificeret undervisning. Det er ikke opnået med den aftale her. Men de Radikale har jo også allerede bebudet, at de vil bringe det ind i forhandlingerne", siger Anders Bondo til folkeskolen.dk

Radikale: Ny arbejdstidsaftale skal udløse en milliard 

Han glæder sig til gengæld over, at den økonomiske aftale rummer et generelt løft på 1,7 milliarder kroner til kommunerne, samtidig med at den sidste rest af omprioriteringsbidraget fjernes, så kommunerne ikke hvert år starter forhandlingerne med et negativt udgangspunkt på en halv milliard kroner.

"Der er et generelt løft til kommunerne, og det kan også komme folkeskolerne til gavn. For lige nu oplever vi i de kommunale budgetforhandlinger, at en række folkeskoler igen udsættes for besparelser, fordi vi skal finansiere huller andre steder", siger Anders Bondo.

I den nye kommuneaftale lægger regeringen og KL samtidig op til at foretage en evaluering af inklusionen, som undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) allerede tidligere - på folkeskolen.dk - har bebudet et opgør med.

Rosenkrantz-Theil varsler opgør med inklusions-reformen 

Evalueringen skal have fokus på elever med særlige behov, deres faglige udvikling og trivsel - samt "ressourcetrækket og rammerne for understøttelse i både almenmiljøet og specialområdet".

"Det vil dertil blive belyst, om der i de lovgivningsmæssige rammer er hindringer for arbejdet med inkluderende læringsmiljøer", som det formuleres i den økonomiske aftale.

Og det er helt på sin plads, understreger Anders Bondo:

"Når jeg er ude og deltage i medlemsmøder, så er der ikke ét møde, uden at udfordringerne omkring inklusion bliver nævnt. Så det er i den grad påtrængende", siger han.

Flere skal søge på erhvervsskole

Også ønsket om at få øget søgningen til erhvervsskolerne fra folkeskolen har fået et afsnit i økonomiaftalen. Eleverne i folkeskolen skal i højere grad udfordres i deres valg af ungdomsuddannelse og skal have en mere sammenhængende introduktion til de mange muligheder, der findes. Fremover skal kommuner, hvor søgetallet til erhvervsskolerne ligger under 10 procent, udarbejde og offentliggøre en handlingsplan for, hvad den vil gøre for at øge søgningen. Generelt skal alle kommuner udarbejde en sammenhængende kommunal plan for indsatser vedr. de unges afklaring af uddannelsesvalg, fremgår det.

Aftalen bekræfter desuden tidligere indgåede aftaler om udskydelse af målsætningen om fuld kompetencedækning til 2025 og om, at "kommunerne styrker kvaliteten i den understøttende undervisning, så alle elever oplever en varieret skoledag med differentierede undervisningsformer, åben skole, bevægelse og lektiehjælp". I den forbindelse vil KL og regeringen følge op på, om de "afsatte midler via kvalitetsløftet af den understøttende undervisning kommer eleverne til gavn".