Jeg blev glad, da jeg modtog denne bog til anmeldelse. Men det er ikke en let bog at anmelde. Dels er det en antologi, dels rummer den rigtig meget relevant og meningsfuldt indhold, som jeg har lyst til at citere store bidder af for at overbevise potentielle læsere om dens inspirationskraft og kvaliteter i forhold til at fremme en undervisning med faglig fordybelse og erkendelse som perpektiv. Men det går jo ikke, så lad det være sagt med det samme: Alle læreruddannere og lærerstuderende: Læs denne bog, uanset hvilket fag du underviser i eller studerer.

Bogen rummer ni artikler, hvoraf de syv relaterer til syv forskellige fag gennem en undervisningscase eksemplarisk for fagets indhold og en efterfølgende analyse med anvendelse af fagets centrale didaktiske begreber.

Første kapitel, "Faglighed og fordybelse", skrevet af bogens redaktør, Peter Brodersen, introducerer casen som afsæt for kritisk analyse, og faglighedsbegrebet præciseres med henvisning til blandt andet Dale, Klafki og Hirst. Fordybelse er at trænge gennem overfladen for at kunne se flere aspekter kædet sammen i mønstre af mening, som kan opstå som kognitive, affektive og æstetiske erfaringer og gennem multimodal udvidelse i form af arbejdet med både krop, billede og sprog.

En af bogens centrale pointer er, at enhver lærer kan hente inspiration til at kvalificere undervisningen i sit "eget" fag ved at studere didaktiske greb og begreber i andre fag. Alle artikler afsluttes da også med en kort lærervejledning, der breder det valgte fokus ud til andre fag.

Læsningens fantastiske fire: forudgribe, spørge, opklare og opsummere har budskab til alle fag. I Johannes Fibigers "Æstetisk fordybelse og kognitiv fordøjelse" med undertitlen "Litteraturdidaktikkens hvad, hvorfor og hvordan" er budskabet, at ved at fordybe sig i læsning, ved at lade sig opsluge i en tekstlig verden og bagefter kognitivt fordøje den, kan man dannes og vokse. I artiklens case møder vi en læseforståelsespraksis baseret på de fire strategier. Artiklens faglige indhold har fokus på litteraturen, den fiktive litterære tekst, der kan give større viden om verden ved at udvide den, ved at vi genkender noget, som vi endnu ikke har sat ord på, ved at bringe tavs viden til verden og stille den til skue - og den kan ryste vores verden.

Rune Hansens artikel om fordybelse i matematikfaget rummer tre cases, der på forskellig måde understøtter elevernes faglige fordybelse og kvalificerer deres kompetencer til at anvende deres matematiske viden i nye kontekster. Artiklen formidler læringsteoretiske positioner med særlig vægt på erkendelsen som en konstruktionsproces, der inspirerer til den udforskende samtale som didaktisk greb. Der er fokus på at udvikle situationer i undervisningen, hvor eleverne får mulighed for at præsentere deres ideer, og hvor klassefællesskabet analyserer og evaluerer ideerne. I lærervejledningen foreslår R.H. at lade eleverne på skift være observatører, der kan hjælpe dem til at opdage, hvad en sådan samtaleform kræver.

Morten Rask Petersen præsenterer i sin artikel om undersøgelse af og refleksion over naturfaglige problemstllinger IBSE - Inquiry Based Science Education - med mestring frem for præstation som perspektiv. Denne eksperimenterende og undersøgelsesbaserede tilgang til naturfagsundervisningen sætter elevernes engagement og egen bearbejdning af faglig viden i fokus og stiller selvsagt store krav til den reflekterende tilgang i lærerens stilladsering og feedback. I lærervejledningen understreger forfatteren, at de grundlæggende principper i en undersøgelsesbaseret tilgang ikke er forbeholdt naturfagsundervisningen.

Og sådan har alle artiklerne budskaber til alle fag.

Helle Bibenholdt, hvis artikel tager udgangspunkt i en case om et rollespil i engelskundervisningen, fremhæver rollespillet som adgang til fordybelse i alle fag. De aktive og kreative aspekter i forhold til sprogundervisning er indlysende, de både taler og lytter til sproget i et rollespil, der imiterer en autentisk kommunikativ situation, men også eksempelvis dramatiseringer af historiske perioder eller samfundsmæssige situationer giver anledning til multimodal udvidelse og større erkendelse af et givet fænomen.

Fordybelsesdimensionen i perspektivskiftet understreges af Loa Ingeborg Bjerre i hendes artikel om faglig fordybelse i en anden tid. Det handler om at prøve at undgå præsentisme - at se verden med nutidens briller - og i stedet træne historisk empati med henblik på at opnå et nærvær med et fortidigt scenarie. I casen møder vi et - sikkert meget almindeligt - eksempel på præsentisme: "Man måtte vaske tøj i bækken, fordi der ikke var nogen vaskemaskine". Forfatteren diskuterer kritisk eksempler på læremidler, der ved deres præsentiske blik tenderer til at skævvride fortiden set med historiefaglige briller.

Rene Riberholdt og Peter Hagemann Sørensens artikel handler om samfundsfag, hvor spørgsmålet om, hvilke aktiviterer i undervisningen der kan fremme elevernes fordybelse i emner og metoder, diskuteres i relation til en række dilemmaer: smal samfundsfaglig fordybelse og bred samfundsfaglig forståelse, indholdsmålstyring og metodemålstyring, fordeling mellem afgrænsede emner og tværdisciplinære emner, undervisningens udgangspunkt: stoffet, eleven og mødet mellem dem. Lærervejledningen giver bud på problemorientering som fordybelse i alle fag.

I artiklen om idrætsfaget af Søren Smedegaard og Henrik Taarsted Jørgensen er der fokus på "øvelse" som didaktisk model. Eleverne vælger selv, hviken "skill" de vil bruge tid og energi på at kvalificere i et givet tidsrum, de målsætter og forudsætningsanalyserer, de opsøger viden og resurser, der kan fremme hensigten - med læreren og kammeraterne som facilitatorer. Elevernes aktiviteter og refleksioner begrænses ikke til skoletiden, men søger at fremme meningsdannelsen gennem forståelse af forskellige konteksters betydning for øveprocessen, dens resultater og anvendelsesområder.

Bogens sidste kapitel, også skrevet af Peter Brodersen, handler bredt om fremstilling af og udvælgelse af cases og giver en række konkrete vejledninger til kvalificering af casefremstillinger. Der henvises desuden opsummerende til de meget relevante og inspirerende faglige fordybelsesstrategier, som de faglige artikler har rummet, og som jeg har fremhævet i denne anmeldelse: læsestrategier, udforskende samtaler, eksperimentelle undersøgelser, rollespil, perspektivskifte, problemorientering og øvelser.

Forfatterne er alle lektorer ved læreruddannelserne bredt i landet.