Hvis folkeskolens aktører havde forventet, at den nye forståelse om "en ny retning for Danmark" ville medføre en guldregn af konkrete løfter om flere penge til folkeskolen, bliver de slemt skuffede.

Ikke desto mindre er der både blandt DLF-formand Anders Bondo Christensen og mindst to af partierne bag den nye regeringsaftale en forventning om, at aftalen på lidt længere sigt vil føre til flere penge, der skal medvirke til at forbedre arbejdstidsreglerne for lærerne.

Alle fokuserer de blandt andet på det nye forståelsespapirs formulering om, at en ny regering "aktivt vil bakke op om den aftale, som Danmarks Lærerforening (DLF) og Kommunernes Landsforening (KL) har indgået om ny start".

"Nu skal man selvfølgelig passe på med at overfortolke, hvor langt enigheden rækker i sådan et papir, men jeg er glad for, at vi har opnået enighed om, at vi skal understøtte den proces, der nu er i gang mellem KL og DLF. I vores perspektiv er det helt klart også et spørgsmål om at tilføre nogle penge til forhandlingerne", siger Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj, der har siddet med ved forhandlingsbordet.

Ikke bare gode hensigtserklæringer

"Det er jo ingen hemmelighed, at vi har været arge modstandere af indgrebet i 2013, og meget længe har talt for, at vi skal bane vejen for almindelige arbejdstidsregler på området. Aftalen rummer godt nok ingen formuleringer om flere penge, og jeg skal ikke strække min fortolkning for langt, men det er vigtigt, at man også materielt støtter op, så der ikke bare bliver tale om gode hensigtserklæringer", siger Jakob Sølvhøj til folkeskolen.dk.

Røde partier vil give lærerne penge med til næste års arbejdstidsforhandlinger

Enhedslisten var før valget klar til at afsætte omkring to milliarder til at finansiere en ny arbejdstidsaftale til lærerne. Han understreger, at pengene i hans optik sagtens kan findes, uden at Folketinget skal have pungen op af lommen.

"Vi må finde en vej til at sikre nogle midler, der kan være smørelsen, som kan få en aftale mellem KL og DLF på plads. Og sagen er, at hvis vi skærer ned på de lange skoledage, så har man skaffet det meste af finansieringen. Og vil man ikke det, må man ind og finde nogle penge", siger Jakob Sølvhøj.

Overblik: Se hvad de fire røde partier vil ændre i folkeskolen

Også SF's undervisningsordfører Jacob Mark, der ligeledes har siddet med ved forhandlingsbordet, glæder sig over resultatet på folkeskoleområdet.

"Jeg kunne selvfølgelig godt have ønsket mig, at den forhandlingspulje var blevet forhandlet på plads allerede nu. Men jeg synes også, at når man skriver, at man vil bakke aktivt op om arbejdet, så kan det være en formulering, som kan være rigtig vigtig i arbejdet for at sikre bedre tid til forberedelse i folkeskolen. Man vil ikke forpligte sig på konkrete tal og puljer, for det er et finanslovsspørgsmål, men når man har skrevet det her, så må man jo også lytte, hvis parterne kommer og siger, at man har brug for hjælp", siger Jacob Mark.

Ingen fokus på et generelt løft af folkeskolen

Ud over at den fælles forståelse om en ny regerings sigtepunkter kan komme til at medføre flere penge til lærerne på et tidspunkt, har forhandlingerne derimod ikke fokuseret på et mere generelt løft af folkeskolens ressourcer.

"Det er ikke noget, vi har lovet hinanden noget om i det her papir, så det kommer til at være et slagsmål i den kommende valgperiode. I SF mener vi, at man skal styrke folkeskolen, så det vil vi arbejde for", siger Jacob Mark.

Samtidig står det med de fire partiers fælles forståelse også klart, at folkeskolen alligevel ikke kan se frem til flere penge som følge af en nedsættelse af den såkaldte koblingsprocent, altså statsstøtten til fri- og privatskoler.

Bondo: "Jeg er absolut positiv over for regeringsaftalen"

Landets kommende statsminister Mette Frederiksen kaldte indledningvis i valgkampen fri- og privatskolerne for overbetalte. Partiet var derfor klar til at tage 371 mio. fra statsstøtten til dem og i stedet tildele pengene til folkeskolen. 

Forslaget blev imidlertid mødt af hård kritik undervejs i valgkampen. I stedet er de fire røde partier uden de store sværdslag landet på SF's idé om at indføre et socialt taxameter for fri- og privatskoler, som jævnligt må tage imod kritik for ikke at leve op til det samme sociale ansvar som folkeskolen, beretter Jacob Mark. 

"S har stået på den ene side og sagt, at man skulle skære i tilskuddet, og så har der stået partier på den anden side og sagt, at der ikke skulle ske noget som helst. Vi har sagt, at vi skal have et socialøkonomisk taxameter, så man belønner de skoler, der tager et socialt ansvar - fx friskolerne i landdistrikterne, der har en fuldstændig blandet elevmasse. Til gengæld vil de store skoler, fx privatskoler i de store byer, der ikke tager et socialt ansvar, få mindre", siger Jacob Mark.

SF vil hente penge fra by-privatskolerne til bedre inklusion 

Både han og Jakob Sølvhøj bekræfter, at der samlet set bliver tale om den samme pulje af penge til fri- og privatskoler, men fremover skal pengene altså fordeles på en ny måde, så nogle skoler får flere penge, andre færre.